Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Asyl. 843 søgte sidste uge asyl i Danmark. Sidste år var det 14.792. Politiken forklarer, hvad der sker fra ansøgning til afklaring.
Foto: JACOB EHRBAHN

Asyl. 843 søgte sidste uge asyl i Danmark. Sidste år var det 14.792. Politiken forklarer, hvad der sker fra ansøgning til afklaring.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er systemet, der møder asylansøgere, når de søger asyl i Danmark

Fingeraftryk, undervisning, interview og ventetid er hverdag for asylansøgere i Danmark.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste søndag blev Danmark overrasket, da en gruppe på omkring 230 flygtninge og migranter krydsede den danske grænse med en Scandlines-færge.

8.300 flygtninge har siden krydset grænsen til Danmark, og i sidste uge søgte 843 personer asyl.

I 2014 søgte 14.792 personer asyl, mens det tal i det første halvår af 2015 var 6.703.

Fælles system bevarer overblik

Men hvad sker der egentlig, når en person søger asyl in Danmark?

Det første, der sker, er, at politiet tager et foto af personen og tager personens fingeraftryk.

Asylanmodningen sker ved enten at henvende sig hos politiet på en politistation eller i modtagecenter Sandholm i Nordsjælland. Derefter venter et fastlagt system for asylansøgeren.

LÆS OGSÅ

Fingeraftryk og foto registrerer politiet i et fælles europæisk system, kaldet Eurodac, der sikrer, at kun et land behandler asylansøgningen for vedkommende. Alle EU-lande, samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein har adgang til dette system.

Systemet bruger de danske myndigheder, ligesom de andre lande, til at vurdere, om den enkelte asylansøgers sag skal behandles i landet.

Hvis vedkommende har været i kontakt med andre landes myndigheder og afgivet fingeraftryk, er det det land, vedkommendes sag skal behandles i.

Kommuner og Røde Kors tager sig af hverdagen

Når en asylansøger har afgivet fingeraftryk, transporteres vedkommende til et af Danmarks 66 asylcentre.

Det er Udlændingestyrelsen, der fordeler asylansøgerne på asylcentrene, og en række kommuner, blandt andre Thisted, Jammerbugt og Tønder, samt Røde Kors, der står for driften af centrene.

GRAFIK: Her er Danmarks asylcentre

Ifølge tal fra Udlændingestyrelsen havde en asylansøger i gennemsnit brugt lidt over 300 dage på et asylcenter i 2014. I 2013 var det tal tæt på 500. Tallene dækker dog over blandt andet folk på tålt ophold, og tallene kan derfor være en smule misvisende, oplyser Udlændingestyrelsen til Politiken.

GRAFIK: Så længe venter asylansøgere på asylcentrene

Undervisning og aktivering for 54 kroner om dagen

Asylansøgere over 18 år underskriver en kontrakt med det asylcenter, de bor på. Af kontrakten fremgår det, at ansøgeren skal være i aktivering eller deltage i undervisning.

Aktiveringen kan foregå på asylcenteret, hvor vedkommende bor. Her kan arbejdet bestå af rengøring og vedligeholdelse af centeret eller hjælp med kontorarbejde.

Undervisningen består af dansk- og engelsktimer, men skal ifølge Udlændingestyrelsens hjemmeside også »vedligeholde og udbygge ansøgerens almene og faglige færdigheder«.

Asylansøgere får et grundbeløb på 54,04 kroner om dagen, mens vedkommendes sag behandles.

Dertil er en tillægsydelse, der i den tidlige fase er 9,02 kroner per dag, mens det senere i processen stiger til 31,54 kroner om dagen, afhængig af, om Udlændingestyrelsen har besluttet, hvorvidt den enkeltes sag skal behandles i Danmark eller ej. Udlændingestyrelsen har ikke tal på, hvor lang tid det tager styrelsen at beslutte om sagen skal behandles i Danmark. Hvis en ansøger har børn, er der yderligere tilskud.

Asylansøgere kan også indgå i lønnet praktik uden for centrene, indkomsten vil da modregnes i ydelserne fra Udlændingestyrelsen.

Børn i alderen mellem 7 og 16 år undervises i dansk, engelsk og andre almindelige folkeskolefag i det antal timer, der svarer til, hvad barnet ville modtage af undervisning i en almindelig skoleklasse i forhold til barnets alder.

Udlændingestyrelsen indkalder til samtale

Efter en asylansøger er flyttet ind på et asylcenter, indkalder Udlændingestyrelsen hurtigst muligt vedkommende til interview med styrelsen, også kaldet en oplysnings- og motivsamtale. Styrelsen har ikke tal på, hvor lang tid der går, fra en ansøger søger om asyl, til de indkaldes til samtale.

Til samtalen er det første Udlændingestyrelsen forsøger at afklare, hvorvidt ansøgningen om asyl skal behandles i Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Oplysnings- og motivsamtalen skal afklare ansøgerens identitet, ansøgerens rejse til Danmark og årsagen til ansøgerens ønske om asyl. Det er ud fra disse oplysninger, styrelsen vurderer, om ansøgerens sag skal behandles i Danmark.

Ifølge Dublin-forordningen er det ansøgerens familiære forhold, det første land, vedkommende er indrejst ulovligt i, og det land ansøgeren først har søgt om asyl i, der er afgørende for, hvor vedkommendes sag skal behandles. Sidst, men ikke mindst spiller det en væsentlig rolle, hvorvidt et land har givet personen opholdstilladelse eller visum til indrejse i EU.

Udlændingestyrelsen vurderer asylansøgningen

Hvis Udlændingestyrelsen vælger at behandle sagen, skal styrelsen vurdere, om vedkommende har risiko for personlig forfølgelse eller om usikkerheden i vedkommendes hjemland er tilstrækkelig risikofyldt til at kunne få asyl.

Den videre proces vurderes ofte ud fra den første samtale, men Udlændingestyrelsen kan indkalde ansøgeren til en ny samtale, hvis behovet er der.

Hvis Udlændingestyrelsen ikke mener, at der for ansøgeren er risiko for personlig forfølgelse eller tilstrækkelig uro i personens hjemland, kan ansøgeren sendes tilbage til sit hjemland.

Hvis Udlændingestyrelsen derimod vurderer, at en person risikerer personlig forfølgelse eller forholdene i hjemlandet er for risikable, kan styrelsen tildele asyl, og ansøgeren får tildelt en bopæl i en kommune, der får ansvaret for at integrere personen i Danmark.

Valget af kommune sker ud fra en fordelingsnøgle, men der forsøges så vidt muligt at placere folk efter blandt andet familiære forhold. Det kan være på baggrund af oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med asylbehandlingen.

Får ansøgeren afslag, kan sagen ankes til Flygtningenævnet.

Når Udlændingestyrelsen tager stilling til de enkelte asylansøgeres sager, gør de det også ud fra oplysninger om de enkelte lande. Oplysningerne består af rapporter, tidsskrifter og aviser indsamlet af medarbejdere i Udlændingestyrelsen, der også løbende er i kontakt med udenlandske forskere og organisationer.

LÆS DEBATINDLÆG

Desuden indsamles oplysninger fra Udenrigsministeriet og FN-organisationer, ligesom medarbejderne tager på fact finding-missioner i lande, hvor de undersøger forhold i relation til konkrete sager.

Sagsbehandlingstiden for asylansøgere er ikke klart opgjort, men Udlændingestyrelsen mener, ventetiden er cirka tre måneder samt ventetiden mellem ankomst og sagsbehandlingens begyndelse.

Styrelsen arbejder ud fra en række målsætninger, kaldet servicemål. Målet er, at ventetiden fra ansøgningen om asyl er afgivet, til der er en afgørelse, skal være 100 dage, mens sagsbehandlingstiden fra den første oplysnings- og motivsamtale, til der er en afgørelse, skal være under 50 dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

1.529,2 millioner i omkostning

Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at omkostningerne til en asylansøgers ophold i gennemsnit er mellem 200-250.000 kroner om året.

Styrelsen opgør de samlede udgifter for indkvartering.

Her optager driften af asylcentrene, undervisning, aktivering og sundhedsbetjening cirka halvdelen af budgettet, mens ydelserne, som asylansøgerne modtager, udgør cirka 13 procent.

Andre udgifter er blandt andet husleje og bygningsvedligeholdelse.

De samlede udgifter til asylansøgernes ophold, det Udlændingestyrelsen kalder udgifter til indkvartering, var i 2014 1.529,2 millioner kroner.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden