Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Malmø. Der kommer lige så mange asylansøgere til Sverige dagligt, som der gør til Danmark på en uge.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Malmø. Der kommer lige så mange asylansøgere til Sverige dagligt, som der gør til Danmark på en uge.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sverige får 1.000 asylansøgere om dagen - Danmark får 100

På en uge har 6.901 udlændinge søgt om asyl i Sverige. Tallet har aldrig været højere.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Presset fra asylansøgere i Sverige er nu så stort, at myndighederne ser sig nødsaget til at slække på kravene til, hvor meget plads hver enkelt person skal have på de centre, der modtager dem.

Det er nødvendigt for at få plads til de tusindvis af mennesker, der søger om beskyttelse på den anden side af Sundet.

»Det betyder, at der nu skal være mindst tre kvadratmeter til hver person, og at det er tilladt med op til seks personer i hvert rum«, skriver Migrationsverket, den svenske udlændingestyrelse, på sin hjemmeside.

Beslutningen skyldes, at antallet af asylansøgere i Sverige i disse uger slår alle rekorder. Siden starten af september er det ugentlige tal mere end fordoblet, således at der de seneste syv dage - inklusive i går - er blevet registreret 6.901 asylansøgere på de svenske modtagecentre.

Det svarer til næsten 1.000 personer om dagen.

40 procent flere end under rekorduge i 1992

Vi skal helt tilbage til sommeren 1992, hvor krigen på Balkan rasede, for at finde et antal, der blot kommer i nærheden af det nuværende. Rekorden fra dengang lød på 5.060 asylansøgere på en uge, men det nuværende tal er altså omkring 40 procent højere.

LÆS ARTIKEL

Til sammenligning har Dansk Røde Kors netop offentliggjort tal, der viser, at der den seneste uge er registreret omkring 600 asylansøgere på deres modtagecentre. Det vil altså sige, at billedet i øjeblikket nogenlunde er sådan, at når én udlænding beder om asyl i Danmark, så gør 10 personer det samme i Sverige.

Det er knap to uger siden, at borgerkrigen i Syrien og andre uroligheder i Mellemøsten for alvor kom helt tæt på danskerne, da tog og færger med hundredvis af flygtninge ankom til Rødby og Padborg.

Gennem flere dage var billedet det samme. Nye tog og færger kom ind, men langt de fleste ønskede ikke at søge asyl i Danmark og ville i stedet videre til Sverige. Store grupper med flere hundrede udlændinge forlod de skoler og sportshaller, de var indkvarteret i, og begyndte at gå mod Sverige. På motorvejene.

Rent juridisk opholdt disse personer sig illegalt i Danmark, da de ikke ønskede asyl her. Rigspolitiet havde oprindelig en plan om at sende udlændingene tilbage til Tyskland, som de var indrejst fra, men det måtte politiet opgive. Der kom ifølge politiet så mange mennesker over grænsen, at det var umuligt at gennemføre en korrekt sagsbehandling inden for de 72 timer, som myndighederne kunne tilbageholde dem, inden de skulle stilles for en dommer. Derfor fik de lov at rejse videre mod Sverige.

Frivillige i Malmø dropper jobbet for at hjælpe flygtninge med kost og logi. De gør det, fordi de ikke kan lade være. Kilde: politiken.tv / Jakob Kyed

Hvor længe har Danmark været transitland?

Siden er spørgsmålet blevet rejst, hvorvidt denne i princippet illegale trafik gennem Danmark har foregået gennem længere tid, uden at nogen har opdaget det eller grebet ind over for det. De svenske udlændingemyndigheder har flere gange oplyst, at en stor del af de asylansøgere, der kommer til landet, ankommer med tog til Malmø via Øresundsbroen og dermed altså er rejst illegalt gennem Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den danske justitsminister Søren Pind (V), der har rost politiet for dets håndtering af situationen i Rødby, i Padborg og på de danske motorveje, er blevet kritiseret for, at Danmark således er blevet transitland for personer, der ønsker asyl i Sverige.

Ministeren skriver i dag på sin Facebook-profil, at når man ved, hvor mange personer der årligt søger asyl i Sverige, og når man ved, at de færreste flygtninge ankommer med fly, så står det klart, at den »trafik« er foregået »i årevis«. 81.000 personer søgte om asyl i Sverige sidste år - knap 15.000 gjorde det samme i Danmark.

»Jeg havde ikke skænket den trafik mange tanker, før vi så politiet gribe ind ved Rødby og Padborg. Men det er jo foregået i årevis. Altså også under forrige regeringer. Så det er måske et stift stykke pludseligt at skælde ud på os for det. Tallene fra Sverige har vi til gengæld alle sammen kendt, så helt så overraskende burde det jo ikke være«, skriver Søren Pind og fortsætter:

»Vi så også, hvad der skete, da politiet brød rejsemønstret - det medførte brud på den offentlige lov og orden. Ophobningen af personer blev samtidig så stor, at formålet med indsatsen blev umuliggjort. På den baggrund finder jeg ikke umiddelbart noget at kritisere politiet for. Vi har kontrol over situationen, som den ser ud nu, og følger den selvsagt tæt. Den dansk-tyske grænse er en indre grænse i EU, og der administreres i den sammenhæng efter de regler, der gælder der. Herunder at ikke alt kan, må eller skal kontrolleres«.

LÆS ARTIKEL

Flere medier har de seneste uger bragt historier, hvor flygtninge fortæller, hvorfor de vil til Sverige og ikke til Danmark. En del forklarer, at de allerede har familie i Sverige og derfor vil dertil. Andre fortæller, at de har hørt, at det er sværere at få permanent ophold og familiesammenføring i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

5.000 rejste over grænsen på en uge

Et politisk flertal på Christiansborg vedtog i februar i år den daværende SR-regerings lovforslag, der strammede reglerne for permanent ophold og familiesammenføring for flygtninge, der ikke er individuelt forfulgt.

Loven har virket i et halvt år, og det viser sig imidlertid, at disse regler kun rammer omkring 10 procent af asylansøgerne - og andelen er endnu lavere blandt de syriske asylansøgere. Det er baggrunden for, at Folketingets Ombudsmand nu undersøger, om regeringens annoncer i libanesiske aviser om de strammede regler tegner et misvisende billede af vilkårene for asylansøgere i Danmark.

Ifølge Rigspolitiet er omkring 5.000 flygtninge og migranter rejst ind over grænsen til Danmark den seneste uge. Af dem er det altså kun omkring 600, der har søgt asyl her i landet. Både i Danmark og Sverige udgør syrere omkring halvdelen af alle asylansøgere.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden