Tyskland vil oprette »sikre zoner« til flygtninge uden for Europa

Fremover skal de kun være kvoteflygtninge, der får lov at komme ind i EU.

Alle andre skal sendes til beskyttede områder uden for Europa.

Det foreslår den tyske indenrigsminister Thomas de Maiziere. Han lægger op til, at »gavmilde« kvoter skal give flygtninge fra lejre mulighed for at komme til EU, hvor de vil blive fordelt mellem medlemslandene. Dermed kan man hindre menneskesmuglerne i at tjene på flygtningene, mener han.

Derefter vil andre, der ankommer til unionen, blive sendt til »sikre regioner« uden for kontinentet. Han afviser, at der er nogen øvre grænse for, hvor mange asylansøgere tyskerne skal tage imod.

Tyskland kan i øvrigt ikke vente at kunne absorbere så mange tilrejsende flygtninge og migranter i samfundet. Det advarer migrationsforskeren Jochen Oltmer fra Universitetet i Osnabrück om. Han hæfter sig blandt andet ved, at der er mange ledige boliger i det gamle Østtyskland, men at der ikke er så mange arbejdspladser i den del af landet. Det vanskeliggør integrationen, hvis der ikke gøres en omfattende indsats for at få de nye i gang på et arbejdsmarked, som ingen kender udseendet af om 10-15 år, mener han.

Den tidligere bayerske ministerpræsident Edmund Stoiber afviser forbundskansler Angela Merkels opfattelse af, at islam hører til i Tyskland.

»Muslimerne hører til i Tyskland. Det gør islam ikke. Islam er ikke noget kerneelement i tysk kultur og præger ikke vor åndelige historie eller vore traditioner«, siger han.

Tilstrømningen af migranter og asylansøgere steg kraftigt, da den tyske regering lod vide, at alle syrere kunne komme til landet. Det har givet en betydelig tilstrømning, som lokalmyndighederne har svært ved at kapere.

»Når forbundsregeringen så generøst inviterede, så bør den også tage ansvaret for det«, mener Bernd Jürgen Schneider, der er kommunalansvarlig i Nordrhein-Westfalen.

I Berlin opfordrer lokalpolitikere til at sænke minimumskravene til asylboliger for at afhjælpe risikoen for, at asylansøgerne ender på gaden, fordi der ikke kan findes tilstrækkeligt mange egnede boliger.

Erhvervsforskningsinstituttet Ifo har beregnet, at asylansøgerne i løbet af i år kommer til at koste Tyskland mindst 75 milliarder kroner. I regnestykket indgår ikke de følgende familiesammenføringer eller udgifter afledt af de tilrejsendes lave uddannelsesniveauer. Derfor kan regningen blive højere, fremgår det.

Østrig tog på sin side her til morgen imod 3.200 personer ved grænseovergangen ved Nickelsdorf. Der er kommet 18.000 mennesker til landet på blot 72 timer.

Ungarn har indrykket annoncer i en libanesisk avis, hvor landet advarer mod illegalt at rejse ind over den ungarske grænse. Det fremgår af helsidesannoncen, at det bliver mødt af »den stærkest mulige handling«, hvis man alligevel gør forsøget.

Regeringen i Budapest strammede i sidste uge straffeloven, så det at krydse grænsen ulovligt giver fængselsstraf og udvisning af schengenområdet.

Ministerpræsident Viktor Orban ser det som en trussel: »Migranterne banker ikke bare på døren. De brækker den åben. Og Europa har sendt dem invitationen«, mener han og fastholder sin opfattelse af, at de fleste kommer lokket af udsigterne til et liv i velfærd frem for af sikkerhedshensyn. Hans kontante kurs har ifølge meningsmålingerne givet hans Fidesz-parti fremgang i landet.

Kroatien kræver nu, at Grækenland holder op med at sende migranter fra Mellemøsten op mod Europa. »Det er fuldstændigt uacceptabelt, at Grækenland tømmer sine flygtningelejre og sender folk mod Kroatien via Makedonien og Serbien«, mener indenrigsminister Ranko Ostojic. Han vil tage den græske ageren op under et møde i morgen med indenrigsministrene fra de øvrige EU-lande.

Landet har lukket en vigtig motorvejsgrænseovergang for lastbiler.

Serbien kritiserer EU for ikke at have hindret krisen og for at været så sendrægtig, at det, udenrigsminister Ivica Dacic kalder »et nyt jerntæppe« er skudt op. »Det har ellers kun været under krige, at grænser er lukket på den måde - og EU opfører sig som om det sker på en helt anden planet.«

Over 150.000 mennesker er vandret gennem landet de seneste måneder.

Makedonien har det seneste døgn taget imod 8.500 mennesker, der er draget ind i landet fra Grækenland.

Finland advarer nu om, at en meget stor del af flygtningene har betalt menneskesmuglerne for at komme frem. Det gælder for mindst en fjerdel af de asylansøgere, der er kommet til landet, konstaterer Jouko Ikonen, der er kriminalkommissær ved landets centrale efterforskningsafdeling.

Alene sidste uge kom 3.000 flygtninge til Finland. Dermed nærmer antallet af asylansøgere sig i år sig 13.000 personer, størstedelen fra Irak, Somalia og Afghanistan.

Landet overvejer ifølge indenrigsminister Petteri Orpo at lukke grænserne, hvis der ikke snart findes en løsning i EU.

Norge rapporterer også om en betydelig vækst i antallet af asylansøgere.

Ifølge tal fra Utlendingsdirektoratet kom 1.242 nye til landet. De fleste opgiver Syrien som afrejseland, men også tilrejsende fra Afghanistan og Irak fylder op i tallene. De foregående uger lå mængden på lige under 800 asylansøgere.

Sverige kommer i år til at få øgede udgifter på 14 milliarder kroner næste år og 13 milliarder ekstra i 2017. Pengene skal blandt andet hentes ved betydelige nedskæringer og højere skatter. Der er et hul i den svenske husholdningskasse, der gør, at over halvdelen af svenskerne næste år vil få et mindre rådighedsbeløb end de har i dag.

Det ventes, at der kommer op mod 80.000 flygtninge til Sverige i år. Landets kommuner får omkring 800 millioner kroner fra staten til håndteringen af den store tilflytning.

Polen frygter uro ved muslimsk indvandring. Den tidligere præsident, Lech Walesa, der førte landet ud af kommunismens åg med sin Solidaritetsbevægelse, siger, at der må stilles krav til de mennesker, som vil til landet.

Ellers vil de med tiden »kræve områder for sig selv og vi vil få religiøse, sociale og alskens andre problemer«, forudser han. »Hvis de vil anerkende reglerne, så kan de komme ind. Hvis ikke, så er det hans valg«, fortsætter Walesa.

EU kræver, at Polen tager imod omkring 12.000 asylansøgere. Udenrigsminister Grzegorz Schetyna mener nu godt, at Polen kan tage flere, men der skal være en balance, så vi kan »garantere vore borgeres sikkerhed«, tilføjer han.

EU holder onsdag topmøde om flygtningekrisen, som de politiske ledere har haft umanerligt svært ved at finde løsninger på. Forinden ventes indenrigsministrene at gøre endnu et forsøg på at blive enige om en tvangsfordeling af 160.000 asylansøgere.

Østeuropa holder deres eget møde i dag for at finde en fælles position op til topmødet. Flere af landene har meddelt, at de ikke vil påtvinges bestemte kvoter for asylansøgere.

FN advarer om, at en fjerdel af Iraks ti millioner indbyggere er internt fordrevne som ofre for terrororganisationen Islamisk Stats fremmarch og at de lever under yderst usikre forhold. Det kan betyde, at stadigt flere af dem vælger at forsøge at komme til Europa, forudser en af hjælpelederne for FN i Irak, Dominik Bartsch.

Kilder: Frankfurt Allgemeine Zeitung, Focus, The Guardian, Svenska Dagbladet, Hufvudstadsbladet, YLE, Hufvudstadsbladet, Kurir Zeitung, nyhedsbureauerne NTB, AP og Reuters.