Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Udlændinge-,Integrations- og Boligministeriet
Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstres Ungdom går direkte imod Inger Støjbergs flygtningeannoncer

VU har vedtaget en resolution imod, at »skatteborgernes penge bruges på nyttesløse annoncer«.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udlændinge- og Integrationsministeriets skræmmeannoncer, som blev indrykket i libanesiske aviser den 7. september, har ikke just haft en nem gang på jorden, siden de så dagens lys.

Annoncerne, der skal informere om de forringede vilkår for flygtninge og migranter, som den danske nye regering er i gang med at gennemføre, har været udsat for massiv kritik de seneste to uger.

LÆS OGSÅ

Senest har Folketingets Ombudsmand meldt ud, at han rejser en sag om annoncerne, der især er blevet synonyme med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har i et brev bedt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om en udtalelse, hvorefter han vil tage stilling til, hvad der skal ske yderligere i sagen.

Nu går også Venstres Ungdom direkte imod de statsfinanisierede annoncer. VU har på weekendens landsstævne vedtaget en resolution, hvori det blandt andet lyder, at: »Annoncer er symbolpolitik uden virkning, da det udelukkende er menneskesmuglere, som spekulerer i flygtninges rettigheder og vilkår i forskellige lande, og de er opdateret på de nye stramninger«.

VU: Annoncer har ingen effekt

Chris Holst Preuss, nyvalgt landsformand for Venstres Ungdom, uddyber:

»Vi mener, Danmark løfter et stort ansvar og tager mange flygtninge på sig, og hvis man vil nedbringe det antal, er det ikke den rigtige vej at gå at indrykke annoncer. Vi mener, det er at bruge statskroner på tom symbolpolitik«, siger han.

»Jeg tror ikke, at de her flygtningeannoncer har den store effekt. Jeg er ikke i tvivl om, at menneskesmuglerne er utroligt velinformerede om de lande, de søger til. Det er også derfor, der er så mange, der søger til Tyskland og Sverige«, fortsætter Chris Holst Preuss.

Udlændinge- og integrationsministeriets annoncer blev indrykket i de fire libanesiske aviser An-Nahar, As-Safir, Al-Mustaqbal og Daily Star.

Annoncekampagnen, der ifølge Berlingske er endt op i at koste 252.000 kroner, blev hurtigt en historie i flere internationale medier, som gjorde Danmark til overskrift-stof.

I annoncerne nævnes det blandt andet, at de sociale ydelser for flygtninge i Danmark »nedsættes med op til 50 procent« - et tiltag, som allerede er blevet gennemført af Folketinget. Derudover slår annoncerne fast, at man ikke kan blive familiesammenført i Danmark det første år, efter at man som flygtning er kommet til landet.

Kampagnen er, udover i de fire libanesiske aviser, også blevet offentliggjort på de danske asylcentre.

Flere medier bragte dog i sidste uge historier om, at annoncerne er vildledende, fordi de tegner et forkert billede af forholdene for asylansøgere i Danmark. Annoncerne fremhæver som nævnt blandt andet stramninger i muligheden for at få opholdstilladelse og familiesammenføring, men realiteten er, at denne stramning kun rammer hver tiende flygtning - og stort set ingen syrere.

Opbakning i V-baglandet

Flere, herunder Grundfos, har kritiseret annoncerne for at skade Danmarks omdømme. Andre påpeger, at kampagnen skyder forbi, fordi menneskesmuglere og flygtninge næppe stopper flugten på grund af en avisannonce.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden Inger Støjberg og det danske udlændinge- og integrationsministerium indrykkede deres annoncer, har en lille gruppe danskere under navnet ’PeopleReachingOut’ også indrykket annoncer i libanesiske aviser som modsvar.

Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har meldt ud, at han ikke ser problemer i at kommunikere asylændringerne ud, samtidig med at man fortæller, at Danmark er et åbent land for folk, der kommer for at arbejde.

En rundspørge i Venstres bagland viser da også, at at størstedelen støtter op om Inger Støjbergs initiativ. Således svarer 107 af 206 kommunalbestyrelsesmedlemmer, kommuneforenings- og regionsformænd i Venstre i en rundspørge fra Politiken Research, at annoncetiltaget var positivt.

Det ændrer dog ikke på, at Venstres Ungdom nu går imod regeringens flygtningeannoncer.

»Venstres Ungdom går ikke ind for, at den danske stat bruger midler på at annoncere i bl.a. tyrkiske og syriske aviser om flygtninge, asylansøgere samt indvandres vilkår i Danmark« og »Venstres Ungdom går ikke ind for, at skatteborgernes penge bruges på nyttesløse annoncer i nærområderne om flygtninges vilkår i Danmark«, står der blandt andet i den resolution, VU vedtog på sit landsmøde i weekenden.

Venstres Ungdom afviser at være 'bløde'

Emil Bender Lassen, næstformand i VU Middelfart, understregede i Politiken 9. september, at mange venstrefolk som ham selv er imod Inger Støjbergs linje.

LÆS OGSÅ

Chris Holst Preuss, nyvalgt landsformand for Venstres Ungdom, er det her udtryk for, at Venstres Ungdom er mere blød på flygtningepolitikken end moderorganisationen?

»Nej, jeg vil ikke vove at påstå, at vi er mere bløde på flygtningepolitikken. På mange punkter er vi meget enige i, at vi har meget, meget store udfordringer med integrationen, og den kun bliver større, når vi skal modtage så mange flygtninge. Så Emil Benders indlæg er udtryk for Emils egen holdning«, siger Chris Holst Preuss og understreger, at han er glad for, at den nye regering modsat den tidligere »tager problemet med integrationen alvorligt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi synes, at vi løfter et stort ansvar i forhold til vores størrelse, og det skal vi blive ved med, men der skal også være ret og rimelighed i, hvor stort et ansvar man løfter«, fortsætter den nyvalgte landsformand for VU.

Hvad skal man gøre, hvis man ikke skal lave annoncer?

»Vi mener som sagt, at informationer om vilkårene i Danmark nok meget hurtigt skal brede sig. Derfor er vi for eksempel tilhængere af ideen om indslusningsløn, hvor man hurtigst muligt får folk, der kommer til Danmark i arbejde og på den måde får dem opkvalificeret og en del af det danske samfund. Det er et godt eksempel på, hvordan vi reelt kan gøre en forskel«, siger Chris Holst Preuss.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden