Politikens Marcus Rubin fulgt livet i en libanesisk flygtningelejr Kilde: Politiken.tv / Marcus Rubin

Flygtningestrøm

Iman, Amar og deres ufødte børn er på vej ud på en længe frygtet rejse

Syriske flygtninge strømmer fra Damaskus til Tripoli og videre derfra mod Europa. Alle vil væk, før efterårsstormene sætter ind.

Flygtningestrøm

Vidste man ikke bedre, ville der ikke være noget opsigtsvækkende ved synet: et ungt par ved et bord på en lille fortovscafé med en kop kaffe og et par flasker vand.

Men stemningen er tydeligvis anspændt. Ingen af de to siger noget. De sidder bare og holder hinanden i hånden og kaster blikke hen imod den store metalport lidt nede ad vejen.

Med god grund. Dette er begyndelsen til en lang og farefuld tur.

Det unge par er nemlig syrere, der venter på båden til Tyrkiet. Derfra vil de som titusinder andre fra det borgerkrigshærgede land tage med en lille gummibåd til Grækenland og derfra videre mod Vesteuropa.

Håbet er at nå hele vejen til Tyskland. Minimum er Østrig. Men vejen er lang. »Jeg er superbange«, siger pigen, 24-årige Iman Zaed. »De kalder det ’dødens rejse’, fordi det er så farligt«.

Mohammed, en af deres venner, druknede for et par måneder siden. Noget, der i høj grad skræmmer Iman, der som de fleste syrere ikke kan svømme. Samtidig er hun gravid i fjerde måned med tvillinger.

»Men hvad skal vi ellers gøre? Vi har jo ikke nogen fremtid i Syrien«, siger hun og forklarer, at de kommer fra Damaskus og de senere uger har solgt de fleste af deres ejendele og også lånt penge af deres familie for at få råd til turen.

50.000 kroners rejse

Alt i alt forventer de at bruge mere end 50.000 kr. på rejsen, siger manden, den 25-årige Amar Khassam.

Helst ville parret have været til Saudi-Arabien, hvor hans forældre bor, men det kan ikke lade sig gøre, fordi de ikke kan få visum, og fordi Saudi-Arabien ikke modtager syriske flygtninge.

»Og så kunne vi jo se, at folk faktisk kommer til Europa. Så nu tænkte vi, at det var nu«, siger Amar og forklarer, at det gælder om at komme af sted, inden efterårets storme og køligere vejr gør turen endnu mere risikabel.

Det er de to unge syrere ikke ene om.

De kalder det 'dødens rejse', fordi det er så farligt

Billederne af de store grupper mellemøstlige flygtninge, der kommer ind i EU i disse uger, har spredt sig som en steppebrand i regionen og fået flere syrere end nogensinde før til at beslutte sig for at tage chancen.

For en meget stor del starter rejsen lige præcis her – ved havnen i Tripoli, omkring 100 kilometer nord for Beirut, hvorfra færgerne til Tyrkiet går. Og antallet af afgange er nærmest eksploderet i de senere uger.

»Før sommer var der 5-6 både om ugen til Tripoli – nogle gange færre. Nu er det 3-4 om dagen«, siger den 24-årige Tahany, der arbejder på Al-Tawfic Travel, et af de rejsebureauer i Tripoli, der sælger billetter til færgerne.

Stort set alle kunderne er syrere, og færgerne er udsolgt flere dage i forvejen, og presset er steget støt i de senere uger.

»Det er godt for forretningen, men det er hårdt at se på. Særligt når der kommer familier med små børn«, siger Tahany.

Iman og Amad har været i Libanon nogle måneder og planlagt rejsen derfra, men en stor del af de syrere, der tager båden til Tyrkiet fra Libanon, kommer direkte fra Syrien.

Ikke mindst for familier med mindre børn er det en stor og ekstremt vanskelig beslutning at træffe at begive sig ud på den farlige rejse. Ved bordet ved siden af Amar og Iman sidder en syrisk familie med to små børn, en dreng og en pige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Modsat de fleste andre, der venter på færgen til Tyrkiet, har de meget bagage – tre store kufferter, to tasker og en sammenrullet skummadras.

»Vi rejser i første omgang bare til Tyrkiet. Så må vi se, om der er muligheder der, eller om vi skal videre«, siger faderen, Abdel Khader Monir, og rækker hånden ud til sin kone. Parret har undersøgt, hvordan man kommer videre mod Europa, men har endnu ikke besluttet sig endeligt for, om de tør tage chancen.

INDSAMLING

»Det er mest på grund af børnene – jeg ved ikke rigtig, om vi tør tage chancen«, siger Alia, moderen.

En ting er dog sikker: Syrien er ikke længere en mulighed. »Vi kommer fra Aleppo. Der er ikke noget tilbage der«, siger hun. Og så er det ved at være tid.

En hvid pickuptruck kører frem og tilbage med passagererne det sidste stykke ned til færgen. Havnen er teknisk militært område, så kun passagerer kan komme ind – og chaufføren dytter insisterende. De to familier samler deres ting og vandrer ned mod bilen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce