Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fordelingsnøglen. EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker kæmper for en fordelingsnøgle mellem EU-landene.
Foto: Foto: Virginia Mayo (AP)

Fordelingsnøglen. EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker kæmper for en fordelingsnøgle mellem EU-landene.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kvinde og fire mænd kommer til Bruxelles med hver sin hovedpine

Flertallet af politikerne ved dagens EU-topmøde om flygtninge og migranter er under hårdt pres. Fra nabolandene og fra vælgerne derhjemme. For Lars Løkke (V) går mødet mest ud på at holde lav profil.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På topmødet i dag er især fire politikere i fokus, fordi de repræsenterer forskellige holdninger, og fordi deres lande befinder sig i en særlig situation i forhold til strømmen af flygtninge og migranter. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal også tage hensyn til den kommende folkeafstemning om det danske retsforbehold.

Merkel møder skepsis

Angela Merkel kommer til Bruxelles som kvinden, der reddede Europas ære med udmeldinger om Tysklands store flygtningeoptag. Men nu hober udfordringerne sig op både ude og hjemme.

En række EU-lande beskylder Tyskland for at have åbnet alle sluser og dermed påført dem problemer, som de ikke kan håndtere. Forbundskanslerens egen højre hånd, indenrigsminister Thomas de Maizière, har også givet udtryk for skepsis over for kanslerens linje.

De østeuropæiske EU-lande sætter ikke pris på de tyske trusler om en mulig straffeaktion mod deres tilskud fra EU-fonde, hvis de fastholder modstanden mod tvungne kvoter om fordeling af udlændinge. Bitterheden bliver ikke mindre, efter at flere østeuropæiske lande blev nedstemt på mødet mellem indenrigs- og justitsministrene i går.

Hjemme kritiserer den konservative presse og dele af kanslerens eget bagland hendes flygtningepolitik. Flygtningene skal fordeles, flere tyske byer har i forvejen store integrationsproblemer. Regningen skal betales, og indenrigsministeren ønsker et loft over antallet af flygtninge.

Alle skælder græske Tsipras ud

Den genvalgte græske regeringschef, Alexis Tsipras, bliver skældt ud fra alle sider i EU.

»Grækerne må stoppe strømmen over deres grænser nu«, lyder det fra ledere i både Kroatien og Ungarn. De og andre bebrejder grækerne, at de ikke i tilstrækkeligt omfang registrerer de flygtninge og migranter, som kommer til landet.

Den samme anklage bliver jævnlig rettet mod Italien. Men begge lande har i de seneste år og uger oplevet et så voldsomt pres på deres grænser, at opgaven har været vanskelig og i Grækenlands tilfælde umulig.

Nu får grækerne hjælp i form af såkaldte modtagecentre, hvor repræsentanter for forskellige EU-institutioner skal hjælpe grækerne med registrering og ’sortering’ af såkaldt ægte flygtninge og illegale indvandrere. EU-lederne vil på topmødet i dag drøfte yderligere foranstaltninger, som skal hjælpe Grækenland og Italien.

Men det er for sent, og indsatsen risikerer at blive utilstrækkelig. Og imens forsøger det højreekstremistiske parti Gyldent Daggry at ophidse stemningen mod udlændinge yderligere.

Måske taler Ungarns Orbán sandt

Den ungarske regeringschefs i forvejen blakkede image uden for hans eget land er ikke blevet bedre efter billederne af hegn med pigtråd og politifolk, som jager flygtninge.

Det påvirker ikke hans politiske bagland. Tirsdag vedtog det ungarske parlament en erklæring, som lukker for fremmede. »Ungarn skal forsvare sig med alle tænkelige midler ... mod bølger af illegal indvandring«. Illegale indvandrere »bringer det ungarske folks jobs og sociale sikkerhed i fare«.

FORDELING

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er helt i regeringschefens ånd. Han har også talt om faren for islam og muslimsk ’invasion’. Men i forhold til diskussionen om tilstedeværelsen af flygtninge i Ungarn og landets nye status som transitland har han ifølge iagttagere i Bruxelles en pointe.

Grækenland og senest Kroatien formår ikke at dæmme op for flygtningestrømmen, som ender i Ungarn. Diagnosen er rigtig, men Viktor Orbán fremmer ikke processen ved at afvise enhver form for central fordeling af flygtninge, som i første omgang vil lette situationen hos ham selv. Men frygten for, at EU-kommissionen får magt på dette område, får ham til at afvise alle forslag i den retning.

Juncker får nej, nej og nej

EU-kommissionens luxembourgske formand har i årevis været regeringschef i et land med en massiv tilstedeværelse af indvandrere. Måske derfor gentager han igen og igen, at den aktuelle krise kan løses.

Det var baggrunden for hans udspil i maj om fordeling af 40.000 flygtninge, som befandt sig i Italien og Grækenland. Der opholder en stor del af dem sig stadig, og tidligere på måneden foreslog han fordeling af yderligere 120.000 overvejende fra de to lande samt Ungarn.

En række lande siger nej til en fast fordelingsnøgle både i den aktuelle situation og med henblik på senere bølger af flygtninge og indvandrere.

Lande som Danmark, Storbritannien og Irland kan formelt ikke deltage, og en række østeuropæiske lande fastholder retten til selv at beslutte. Det samme gjorde Frankrig i maj og juni. Præsident François Hollande sagde kategorisk nej til kvoter, indtil han efter tysk pres foretog en kovending tidligere på måneden.

Jean-Claude Juncker ønsker også beslutning om et beløb på 13,5 mia. kr. til en øget indsats i nærområderne.

Lav profil fra Løkke

Den idé kan den danske statsminister støtte, når han kommer til topmødet. Lars Løkke Rasmussen (V) står i denne sag sammen med den britiske premierminister, som han drøftede situationen med mandag i London.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Statsministeren har ingen interesse i at kaste sig ind i opgøret om tvungen eller frivillig fordeling. Det danske forbehold gør den diskussion teoretisk for Danmark.

Han har allerede vist god vilje med beslutningen om at modtage 1.000 flygtninge og migranter, og hensynet til Dansk Folkeparti betyder, at Danmark i denne sag vil forsøge at holde lav profil og lade andre tage de store slagsmål.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden