Fordelingsnøglen. EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker kæmper for en fordelingsnøgle mellem EU-landene.
Foto: Foto: Virginia Mayo (AP)

Fordelingsnøglen. EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker kæmper for en fordelingsnøgle mellem EU-landene.

Flygtningestrøm

En kvinde og fire mænd kommer til Bruxelles med hver sin hovedpine

Flertallet af politikerne ved dagens EU-topmøde om flygtninge og migranter er under hårdt pres. Fra nabolandene og fra vælgerne derhjemme. For Lars Løkke (V) går mødet mest ud på at holde lav profil.

Flygtningestrøm

På topmødet i dag er især fire politikere i fokus, fordi de repræsenterer forskellige holdninger, og fordi deres lande befinder sig i en særlig situation i forhold til strømmen af flygtninge og migranter. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal også tage hensyn til den kommende folkeafstemning om det danske retsforbehold.

Merkel møder skepsis

Angela Merkel kommer til Bruxelles som kvinden, der reddede Europas ære med udmeldinger om Tysklands store flygtningeoptag. Men nu hober udfordringerne sig op både ude og hjemme.

En række EU-lande beskylder Tyskland for at have åbnet alle sluser og dermed påført dem problemer, som de ikke kan håndtere. Forbundskanslerens egen højre hånd, indenrigsminister Thomas de Maizière, har også givet udtryk for skepsis over for kanslerens linje.

De østeuropæiske EU-lande sætter ikke pris på de tyske trusler om en mulig straffeaktion mod deres tilskud fra EU-fonde, hvis de fastholder modstanden mod tvungne kvoter om fordeling af udlændinge. Bitterheden bliver ikke mindre, efter at flere østeuropæiske lande blev nedstemt på mødet mellem indenrigs- og justitsministrene i går.

Hjemme kritiserer den konservative presse og dele af kanslerens eget bagland hendes flygtningepolitik. Flygtningene skal fordeles, flere tyske byer har i forvejen store integrationsproblemer. Regningen skal betales, og indenrigsministeren ønsker et loft over antallet af flygtninge.

Alle skælder græske Tsipras ud

Den genvalgte græske regeringschef, Alexis Tsipras, bliver skældt ud fra alle sider i EU.

»Grækerne må stoppe strømmen over deres grænser nu«, lyder det fra ledere i både Kroatien og Ungarn. De og andre bebrejder grækerne, at de ikke i tilstrækkeligt omfang registrerer de flygtninge og migranter, som kommer til landet.

Den samme anklage bliver jævnlig rettet mod Italien. Men begge lande har i de seneste år og uger oplevet et så voldsomt pres på deres grænser, at opgaven har været vanskelig og i Grækenlands tilfælde umulig.

Nu får grækerne hjælp i form af såkaldte modtagecentre, hvor repræsentanter for forskellige EU-institutioner skal hjælpe grækerne med registrering og ’sortering’ af såkaldt ægte flygtninge og illegale indvandrere. EU-lederne vil på topmødet i dag drøfte yderligere foranstaltninger, som skal hjælpe Grækenland og Italien.

Men det er for sent, og indsatsen risikerer at blive utilstrækkelig. Og imens forsøger det højreekstremistiske parti Gyldent Daggry at ophidse stemningen mod udlændinge yderligere.

Måske taler Ungarns Orbán sandt

Den ungarske regeringschefs i forvejen blakkede image uden for hans eget land er ikke blevet bedre efter billederne af hegn med pigtråd og politifolk, som jager flygtninge.

Det påvirker ikke hans politiske bagland. Tirsdag vedtog det ungarske parlament en erklæring, som lukker for fremmede. »Ungarn skal forsvare sig med alle tænkelige midler ... mod bølger af illegal indvandring«. Illegale indvandrere »bringer det ungarske folks jobs og sociale sikkerhed i fare«.

FORDELING

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er helt i regeringschefens ånd. Han har også talt om faren for islam og muslimsk ’invasion’. Men i forhold til diskussionen om tilstedeværelsen af flygtninge i Ungarn og landets nye status som transitland har han ifølge iagttagere i Bruxelles en pointe.

Grækenland og senest Kroatien formår ikke at dæmme op for flygtningestrømmen, som ender i Ungarn. Diagnosen er rigtig, men Viktor Orbán fremmer ikke processen ved at afvise enhver form for central fordeling af flygtninge, som i første omgang vil lette situationen hos ham selv. Men frygten for, at EU-kommissionen får magt på dette område, får ham til at afvise alle forslag i den retning.

Juncker får nej, nej og nej

EU-kommissionens luxembourgske formand har i årevis været regeringschef i et land med en massiv tilstedeværelse af indvandrere. Måske derfor gentager han igen og igen, at den aktuelle krise kan løses.

Det var baggrunden for hans udspil i maj om fordeling af 40.000 flygtninge, som befandt sig i Italien og Grækenland. Der opholder en stor del af dem sig stadig, og tidligere på måneden foreslog han fordeling af yderligere 120.000 overvejende fra de to lande samt Ungarn.

En række lande siger nej til en fast fordelingsnøgle både i den aktuelle situation og med henblik på senere bølger af flygtninge og indvandrere.

Lande som Danmark, Storbritannien og Irland kan formelt ikke deltage, og en række østeuropæiske lande fastholder retten til selv at beslutte. Det samme gjorde Frankrig i maj og juni. Præsident François Hollande sagde kategorisk nej til kvoter, indtil han efter tysk pres foretog en kovending tidligere på måneden.

Jean-Claude Juncker ønsker også beslutning om et beløb på 13,5 mia. kr. til en øget indsats i nærområderne.

Lav profil fra Løkke

Den idé kan den danske statsminister støtte, når han kommer til topmødet. Lars Løkke Rasmussen (V) står i denne sag sammen med den britiske premierminister, som han drøftede situationen med mandag i London.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Statsministeren har ingen interesse i at kaste sig ind i opgøret om tvungen eller frivillig fordeling. Det danske forbehold gør den diskussion teoretisk for Danmark.

Han har allerede vist god vilje med beslutningen om at modtage 1.000 flygtninge og migranter, og hensynet til Dansk Folkeparti betyder, at Danmark i denne sag vil forsøge at holde lav profil og lade andre tage de store slagsmål.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce