Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ESKORTE. Slovenske betjente ledsager migranter, der er kommet ind i landet fra Kroatien.
Foto: Darko Bandic/AP

ESKORTE. Slovenske betjente ledsager migranter, der er kommet ind i landet fra Kroatien.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN-organisation frygter, EU's asylaftale bryder sammen

Menneskestrømmen fortsætter og får nu FN's flygtningeorganisation til at advare om, at fordelingsaftale er i fare.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU's omstridte fordelingsaftale for flygtninge risikerer at falde til jorden.

Den advarsel kommer fra FN's flygtningeorganisation UNHCR. Årsagen er forholdene på de græske øer, der fortsat er stærkt kaotiske på grund af den fortsatte tilstrømning af migranter og flygtninge.

Alene mandag ankom næsten 8.000 mennesker til de ægæiske øer. Dermed har over 500.000 passeret de græske øer med kurs mod de rige EU-lande i nord.

De senest ankomne har travlt, meddeler Melissa Fleming, der er talsmand for UNHCR.

»Der er over 27.500 mennesker på øerne. De venter enten på at blive registrerede eller at blive transporteret videre til fastlandet. Mange af flygtningene og migranterne er desperate for at komme videre. De frygter, at grænserne foran dem lukkes«.

Asylregistrering kan ikke følge med tilstrømingen

Ifølge Fleming har det været nødvendigt at sende ekstra politi til øerne efter uroligheder på et asylmodtagecenter på Lesbos, hvor FN's personale og grækerne måtte evakueres.

Det illustrerer problemerne med EU-aftalen, der forudsætter, at modtagecentrene, hvor asylansøgerne registreres, fungerer ordentligt.

»Uden den afgørende del er de omplaceringer, Europa blev enig om i september, i alvorlig fare og kan slå fejl«, mener UNHCR-repræsentanten. Aftalen indebærer, at 120.000 asylansøgere skal tvangsfordeles mellem alle EU-landene.

Den har mødt kraftig modstand fra en række østlande, der ikke ønsker at få store muslimske mindretal.

EU-krisemøde på søndag

Imens fortsætter tilstrømningen af mennesker ind i EU. Hver dag ankommer knap 10.000 mennesker til kontinentet. Det kan mærkes over alt i Øst- og Nordeuropa - i en grad så præsident Jean-Claude Juncker nu har indkaldt til krisemøde på søndag i Bruxelles i et forsøg på at finde ud af, hvad der kan gøres.

Makedonien: Her fortsætter strømmen af flygtninge. De har ifølge UNHCR kurs mod Serbien på vej mod EU.

Serbien: 12.100 migranter opholder sig i øjeblikket i Serbien i håb om at kunne finde en vej ind i EU. 2.000-3.000 er ifølge UNHCR standede i ingenmandsland på grænsen ind til Kroatien.

Kroatien: Myndighederne sender flygtninge fra migrantlejrene til grænsen ind mod Slovenien i busser eller tog. Ifølge indenrigsminister Ranko Ostojic forsøger man at koordinere det arbejde med nabolandet i nord. De kroatiske myndigheder har spurgt, hvor de skal aflevere flygtningene og migranterne, men har ikke fået noget svar.

Ifølge ministeren er over 204.000 migranter kommet ind i landet i år. Nogle få tusinde er tilbage i flygtningelejre. Men nye er på vej: På blot to dag er cirka 10.000 flygtninge kommet til grænseovergangen Berkasovo, meddeler regeringen i Zagreb.

I Brezice satte flygtninge onsdag formiddag ifølge lokale medier ild til deres telte i protest over, at de ikke kunne få lov at fortsætte ind i Slovenien.

Slovenien: Landets parlament har vedtaget nye regler, der giver forsvaret ret til at blive sat ind mod flygtningene. Fremover kan de enten omdirigere flygtningene eller helt standse deres fremmarch samt gribe ind, hvis det er nødvendigt at kontrollere større menneskemængder.

I forvejen er soldater sat ind for at støtte politiet i håndteringen af de store menneskestrømme.

Landets opposition ønsker at få opført et hegn langs grænsen mod Kroatien for at dæmme op for tilstrømningen. Indenrigsministeriet overvejer at »beskytte grænseovergangene med fysiske hindringer«, hvis de mange tilrejsende tager til. Samtidig vil regeringen bede de øvrige EU-lande om politiforstærkninger og ekstra materiel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden lørdag er der ankommet over 20.000 migranter til landet.

Østrig: Det lykkedes i dag ifølge østrigsk politi flere tusinde migranter og flygtninge at trænge igennem afspærringer ind i landet ved grænsen ind mod Slovenien. Ifølge politiet har der været uroligheder under uddeling af mad til de tilrejsende.

Tyskland: Regeringen overvejer at bruge militære transportfly for at få sendt afviste asylansøgere og migranter hjem. Deportationerne skal i givet fald ske i dølgsmål, så de mennesker, der skal returneres, ikke kan nå at stikke af.

Mens politikerne i landet skændes om forbundskansler Angela Merkels åbne døre-politik, så stiger ængstelsen i befolkningen for følgerne af indvandringen, der kan runde en million mennesker i år.

54 procent af borgerne er ifølge en meningsmåling i Frankfurter Allgemeine Zeitung »meget bekymrede« over udviklingen. To ud af tre venter, at bølgen af tilrejsende vil ændre Tyskland kraftigt og endnu flere frygter for de økonomiske og sociale følger af at få så mange udlændinge ind i landet. 57 procent vurderer, at Tyskland helt og aldeles har tabt kontrollen over, hvor mange der kommer ind i landet.

Ifølge de tyske delstater vil tilstrømningen alene i år komme til at koste over 110 milliarder kroner. Det kan mærkes på kommuners og andre myndigheders budgetter, når de som for eksempel i byen Köln er nødt til i al hast at købe 2.200 nye komfurer, 3.800 vaskemaskiner og 4.600 nye køleskabe, hovedsagelig til de nye mennesker, der er kommet til byen.

Sikkerhedsbranchen, der blandt andet skal bevogte asylcentre for myndighederne, har haft en fremgang på ni procent alene i første halvdel af i år.

Flere hundrede sportshaller ved skoler er nu lukket land for børnene: De er inddraget til indkvartering af flygtninge. De foretrækkes af de kommunale myndigheder, der skal sørge for at finde sengepladser til de tilrejsende, fordi hallerne har toiletter og brusere - også selv om det hindrer det lokale idrætsliv.

Sverige: Her har antallet af asylansøgere slået en ny rekord. De seneste syv dage har 9.596 søgt asyl. 2.403 har over for Migrationsverket oplyst, at de er under 18 år gamle.

Alle landets politiske partier - det indvandringskritiske Sverigedemokraterne undtaget - er indkaldt til forhandlinger om situationen af statsminister Stefan Löfven (S). Ifølge medierne presser flere på for at få en mere realistisk flygtningepolitik i landet, der rutinemæssigt giver permanent opholdstilladelse til alle, der godkendes som flygtninge - hvilket stort set samtlige gør. Flere medier skriver, at parterne er enige om at genindføre grænsekontrollen midlertidigt.

Kræfter i det borgerlige Moderaterne og i Socialdemokratiet vil have, at opholdstilladelserne fremover alene bliver midlertidige. Og fra landets socialdemokratiske kommunalpolitikere kræves ifølge Aftonbladets kilder, at man gør noget for at begrænse tilstrømningen af asylsøgere, der har presset mange svenske lokalmyndigheder og -samfund i knæ.

Norge: Norge har også været mål for et stort antal flygtninge. Mange kommer ind via Sverige, men 1.685 har valgt en alternativ rejserute: De kommer ind over grænsen fra Rusland ved Storskog. Udenrigsminister Børge Brende har afkrævet en forklaring på det fænomen fra sin kollega i Moskva, Sergej Lavrov, og peget på, at russerne ikke lader mennesker uden schengenvisum komme ind i Finland. Begge lande er med i schengensamarbejdet om grænsekontrol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regeringen vil nu indføre bestemmelser om, at flygtninge og asylansøgere, som kommer ind fra Rusland, skal sendes retur uden at ansøgningerne behandles.

Her kommer udviklingen midt i en offentlig debat om, hvordan nogle nordmænd i indvandrertætte forstæder nu føler sig som et mindretal i deres eget land.

Samtidig har en enkelt flygtningehistorie i landet vakt opsigt: En eritreaner, der i sin tid opgav sin alder til at være 17, da han kom i 2010, viste sig siden at være 20, men fik alligevel lov at blive som flygtning. Nu er manden sigtet af Politiets Sikkerhedstjeneste for at forsøge at slutte sig til Islamisk Stat efter at være blevet pågrebet af tyrkisk politi på grænsen ind til Syrien.

Kilder: FN, FN's Flygtningehøjkommissariat, The Telegraph, The Guardian, Frankfurter Allgemeine Zeitung, Die Welt, Die Zeit, Focus, Kronen Zeitung, Aftonbladet, Verdens Gang, NRK, nyhedsbureauet Reuters.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden