Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sverige slår dagsrekord: 1.792 søgte asyl tirsdag

»Vi nærmer os grænsen for vores kapacitet«, siger statsminister Stefan Löfven.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I går var der travlt på Sveriges asylkontorer.

Tirsdag 20. oktober var nemlig den enkeltstående dag, hvor det højeste antal nogensinde har søgt om at få asyl i landet.

Det oplyser Migrationsverket, som svarer til den danske Udlændingestyrelse.

Af de 1.792 asylansøgere var 491 uledsagede børn, og de fleste - både børn og samlet set - kom fra Afghanistan.

Sverige nærmer sig 100.000

Alene i løbet af de seneste syv dage har 9.596 søgt asyl i Sverige, og ifølge Migrationsverket beløber det samlede antal sig til næsten 99.000.

Situationen bekymrer Sveriges socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven.

»For det første bekymrer det mig, at så mange mennesker er nødt til at flygte, og her ser vi konsenvensen af det«, siger han til den svenske avis Expressen fra den sydsvenske by Trelleborg, hvor han i dag har besøgt et flygtningecenter samt et sted, hvor flygtninge i transit kan overnatte.

»Når jeg kommer her og ser det arbejde, der bliver gjort, kan jeg se, at vi nærmer os grænsen for vores kapacitet, og så må vi se på, over hvordan modtagelsen af asylansøgere skal fungere, hvis det fortsætter i det her tempo«, siger han til avisen.

Ifølge statsministeren skal kommunerne have flere penge til at klare presset. Han har indkaldt til svenske forhandlinger om situationen og lægger samtidig vægt på, at alle EU-lande skal hjælpes ad i en fordeling af flygtninge, nu hvor krigen i Syrien ikke tyder på at være tæt på sin afslutning.

»Sverige har intet at skamme sig over, men der er flere lande, der må tage deres del af ansvaret«, siger han.

Forhandlinger på vej

Som det er nu, giver Sverige rutinemæssigt opholdstilladelse til alle, der godkendes som flygtninge.

Med undtagelse af de invandringskritiske politikere hos Sverigedemokraterne er alle partier indkaldt til forhandlinger. Ifølge medierne presser flere på for at få en mere realistisk flygtningepolitik i landet.

Flere medier skriver, at parterne er enige om at genindføre grænsekontrol midlertidigt.

Kræfter i det borgerlige Moderaterne og i Socialdemokratiet vil have, at opholdstilladelserne fremover alene bliver midlertidige. Og fra landets socialdemokratiske kommunalpolitikere kræves ifølge Aftonbladets kilder, at man gør noget for at begrænse tilstrømningen af asylsøgere, der har presset mange svenske lokalmyndigheder og -samfund i knæ.

LÆS ARTIKEL

Inden året er omme, kan op mod 180.000 flygtninge være kommet til Sverige, hvilket sidste uge fik statsministeren til at tale om, at Sverige kan være på vej ind i en »krisesituation«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden