Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

TILSTRØMNING. Flygtningen på gaden i Trelleborg, der har forsøgt at gøre regeringen i Stockholm opmærksom på, at kommunen ikke kan følge med tilstrømningen og indkvartere alle nyankomne.
Foto: JOACHIM ADRIAN

TILSTRØMNING. Flygtningen på gaden i Trelleborg, der har forsøgt at gøre regeringen i Stockholm opmærksom på, at kommunen ikke kan følge med tilstrømningen og indkvartere alle nyankomne.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu vil et flertal af svenskerne have færre asylansøgere ind

Meningmåling viser tydeligt kursskifte blandt vælgerne i Sverige, som tidligere har bakket op om den åbne dørs politik.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det ser ud til, at Sverige deler landegrænse med Tyrkiet«.

Den konstatering kom generaldirektøren for Migrationsverket, Anders Danielsson, med i sidste uge, da den svenske udlændingemyndighed fremlagde en ny og stærkt forhøjet prognose for antallet af flygtninge og migranter, som er kommet til landet.

Den fastslog, at svenskerne i de kommende år kan vente en stadigt større udgift til arbejdet med at huse og håndtere de mange tilrejsende - og den får opbakning fra en meget stor del af vælgerne.

En meningsmåling, avisen Expressen offentliggør, viser, at 59 procent af svenskerne vil have mindsket antallet af tilrejsende asylansøgere. 39 procent vil bevare status quo, viser tallene fra analyseinstituttet Demoskop.

For blot en uge siden lå de to tal meget tættere.

»Holdningerne i migrationsspørgsmålet ser ud til at kunne bevæge sig meget hurtigt med en forøgelse af andelen af migrationsrestriktive«, siger analysechef Peter Santesson om tallene.

Politikere vil have færre til at søge mod Sverige

Målingen viser en betydelig opbakning til fredagens politiske aftale om at stramme og ændre en række regler for at få sænket antallet af tilrejsende. 48 procent finder, at den er god eller udmærket, mens 28 procent anser den for at være dårlig. Over hver anden svensker har mærket det øgede antal asylsøgere i sin hverdag, fremgår det af undersøgelsen.

Offentliggørelsen af tallene falder sammen med en protestaktion i landsbyen Limedsforsen i Dalarna, hvor 35 asylansøgere nægter at forlade den bus, der har kørt dem til et asylcenter. De nægter at bo på stedet, fordi det er for langt fra alting, skriver Dalarnas Tidning.

Protesten kommer på et tidspunkt, hvor de svenske myndigheder har mere end svært ved at skaffe pladser nok til de mange mennesker, der ønsker at få lov at bosætte sig i landet. Ifølge tal fra mandag morgen er der de seneste syv dage i alt 9.474 asylansøgere til landet. Af dem opgiver 2.295 deres alder til at være under 18 år.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden