Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

bosted. Svenske kommuner har allerede været opfindsomme, når det drejer sig om at finde plads til de mange asylansøgere. I Trelleborg er et gammelt museum indrettet til center for uledsagede børn.
Foto: Joachim Adrian

bosted. Svenske kommuner har allerede været opfindsomme, når det drejer sig om at finde plads til de mange asylansøgere. I Trelleborg er et gammelt museum indrettet til center for uledsagede børn.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svenske kommuner er ved at segne

Arbejdspresset fra 190.000 flygtninge overvældende. Kommuner og regioner vil have ændret en række lovkrav for at skaffe plads.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De stod på scenen alle sammen, de seks repræsentanter for de seks partier, som sidste fredag indgik en bred indvandringsaftale. Og hver især talte de om en generøs asylpolitik og en værdig modtagelse af de flygtninge, der søger sig til Sverige.

Men ude i de svenske kommuner handler det om andet og mere end fine ord. Her knokler forvaltninger, socialkontorer og skoler med at leve op til målsætninger, som for nogle af kommunerne allerede gav pres for flere år siden. Dengang kom der måske 30-40.000 asylansøgere på et år, men i år regner Migrationsverket (den svenske udlændingestyrelse) med, at 190.000 vil søge asyl i Sverige.

Så snart de får opholdstilladelse, skal de flytte ud i kommunerne, tilbydes skolegang og uddannelse, hjælpes til at finde en bolig og lære svensk. En opgave, mange kommuner ganske vist er vant til efter mange års indvandring – men slet ikke i den størrelsesorden.

»En del kommuner – især ankomstkommuner som Malmø og Trelleborg – er ved at nå grænsen for, hvad de orker. 50-70 af de øvrige kommuner er også i en meget presset situation, men der er også kommuner, som endnu ikke har taget så mange flygtninge, som staten ønsker. Det vil de blive tvunget til nu«, siger Per-Arne Andersson, afdelingschef hos Sveriges Kommuner och Landsting (SKL).

For i aftalen er der flere elementer, som vil hjælpe kommunerne. En ekstrabevilling på 10 milliarder kroner og en anvisningslov, som giver Migrationsverket ret til at tvangsfordele flygtninge til alle kommuner. Det er en ændring fra nu, da nogle kommuner, især de rigeste, modtager meget få.

»Vi er ikke glade for tvangsbestemmelser, der krænker det kommunale selvstyre, og vi ville ønske, at man prøvede løse det på en anden måde. Men vi anerkender, at det er nødvendigt, som situationen er nu«, siger Per-Arne Andersson.

Ønskeseddel

Men det er langtfra nok. For kommunernes handlingsfrihed begrænses af love og regler om alt fra, hvor man må bygge boliger, til, hvor uledsagede børn skal placeres. Derfor præsenterede SKL forleden en række forslag til, hvor regeringen må lempe lovgivningen, så kommunerne kan skabe mere fleksible og midlertidige løsninger.

»Det handler om at gøre det lettere at bygge lokaler om til boliger, gøre det lettere at få midlertidige byggetilladelser og have lavere standarder. Men det kan også handle om at sænke kravene til, hvem der må undervise i skolen, og at lempe kravene om, at alle børn skal tilbydes fuld skolegang inden for en måned«, fortæller Per-Arne Andersson.

Der står ikke en lang række arbejdsløse lærere, som vi kan ansætte

Allerede i finansloven for 2016 har regeringen forhøjet kommunernes tilskud per flygtning med 50 procent, ligesom man også hæver tilskuddet til skolegang for asylsøgende børn med 50 procent. Beløbet rækker til bolig og omsorg, mener SKL, men når det gælder skolegang, kommer kommunerne til at bistå med den sidste del. Og da andelen af børn blandt flygtninge vokser, bliver det hurtigt til en stor udgift for de allerede trængte kommuner.

»Nogle kommuner taler om at sætte skatten op, men vil man ikke det, kan der også blive tale om besparelser eller rationaliseringer i kommunernes øvrige virksomhed«, siger Per-Arne Andersson.

Netop skolen er et af de områder, hvor presset er ekstrastort lige nu. Alle børn, der søger asyl i Sverige, har ret til at gå i skole, men der mangler simpelthen modersmålslærere og lærere i svensk som andetsprog.

»Det er nok den største udfordring lige nu. Der står ikke en lang række arbejdsløse lærere, som vi kan ansætte. De skal uddannes, og det tager flere år«, siger Pia Enochsson, chef for udviklingsafdelingen ved Skolverket.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her har man oprettet team, som er ude at hjælpe de enkelte kommuner med, hvordan man løser udfordringerne med alle nye elever. Et konkret forslag er at tillade kommunerne at købe lærerhjælp af hinanden og undervise på distance via for eksempel Skype.

Man har også åbnet en telefonlinje for skolerne, hvor de kan ringe og få direkte hjælp med muligheder og udfordringer. I januar præsenterer man et nyt system til kortlægning af den enkelte elevs forkundskaber for at kunne placere ham eller hende på det rigtige niveau. Det kan især være svært for de lidt ældre børn, som tit kommer uledsagede. En undersøgelse lavet af Radio Sweden viser, at af børn, som er kommet til Sverige efter 12-års alderen, er det kun lykkedes 24 procent at gennemføre en gymnasial uddannelse, som kan bruges for at søge ind til højere uddannelser.

Hverken SKL eller Skolverket ser dog de økonomiske ressourcer som den største udfordring. Det er andre ting, som tager meget længere tid end at overføre penge.

»Vi har brug for uddannet personale, og vi har brug for boliger. Det skaber man ikke på en dag«, siger Per-Arne Andersson.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden