Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JOHAN NILSSON/AP
Foto: JOHAN NILSSON/AP

AFSPÆRRING. En af de brande, der har ramt det svenske asylsystem. Her er det en tidligere skole, som skulle indrettes til asylcenter, men nu er nedbrændt.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En mand er pågrebet efter hærværk mod svensk asylcenter

Der har været flere angreb på flygtninge-ejendomme i nat.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved 02.30-tiden i nat hørte nogle af de unge og de ansatte på et center for uledsagede flygtningebørn i Tranås i Sverige pludselig lyden af vinduer, der blev knust.

Det viste sig, at der var sat plakater med indvandringskritiske slogans op på bygningen - og en 29-30-årig mand uden for bygningen blev taget og tilbageholdt, indtil politiet kom til stedet.

Han sigtes nu for hærværk og for en hadforbrydelse, skriver svenske medier.

Samtidig er en tidligere spejderborg ud for Floda på Gøteborg-egnen nedbrændt. Den skulle ellers gøres klar til at huse flygtninge. Det er ifølge Göteborgs Tidning uklart, hvorfor branden opstod.

Serie af asylbrande

Sagerne understreger, at de svenske asylcentre er udsatte. Der har den seneste tid været flere tilfælde, hvor der er begået hærværk mod ejendomme, der huser eller skulle huse asylansøgere. I nogle af sagerne er der forsøgt sat ild til bygningerne.

OPILDNEN

Det bliver ikke bedre af, at flere forsikringsselskaber nu ikke længere vil forsikre asylcentre på grund af risikoen, skriver Aftonbladet.

I løbet af de seneste syv dage har 9.258 personer søgt asyl i Sverige, der nu har meddelt, at man ikke kan garantere indkvartering til alle nyankomne. Fremover risikerer de selv at skulle finde et sted at bo, mens asylbehandlingen behandles og når de eventuelt har fået opholdstilladelse.

PLADSMANGEL

Ifølge tal i Svenska Dagbladet har over 40.000 asylsøgere fundet sig et sted at bo på egen hånd efter den såkaldte ebo-ordning. Det giver imidlertid nye problemer: De rykker sammen i overfyldte lejligheder, snydes af boligsvindlere eller ender i strid med pårørende, der tilbyder dem husly. Og når det sker, så bliver det de lokale socialforvaltningers ansvar at skaffe dem et nyt sted at bo. Det bliver ofte i dyre hotelværelser, konstaterer Anders Rubin, der repræsenterer socialdemokraterne i byrådet i Malmø.

Byggeregler hindrer teltlejre

Landets beredskabsstyrelse har fået en bestilling på 110.000 teltpladser, hvoraf alene 50.000 skal være klar i år. Men det kan simpelt hen ikke lade sig gøre at nå, blandt andet på grund af mangel på ledige grunde til formålet, meddeler Myndigheten for Samhällsskydd og Beredskab ifølge nyhedsbureauet TT.

»Man skal bruge ganske store marker med gode forhold og forbedret infrastruktur for at det her skal lykkes. Man får brug for at trække strøm, vand og afløb. Desuden er der bygningsreglementer. Hvis et telt skal anvendes i længere tid, så betragtes det som en bygning og skal opfylde alle byggelovens og planlovens krav. Det er ikke bare at stille et telt op«, siger Anneli Bergholm Söder, der er styrelsens operationschef.

Vil ikke bo i skovhytter

Andre steder har udlændingestyrelsen Migrationsverket haft problemer med flygtninge, der mildest talt ikke har været tilfredse med de forhold, de blev budt i Sverige. Det har blandt andet givet kontroverser i Limedsforsen, hvor en gruppe asylansøgere fra Mellemøsten i lang tid nægtede at stige af en bus, fordi de skulle indkvarteres i skovhytter med 20 minutters gang til nærmeste dagligvareforretning.

Det var uacceptabelt, mente de og blokerede blandt andet vejen, så busserne ikke kunne komme væk. Først i går - efter 14 dage - lykkedes det busselskabet af få køretøjerne ud. Det varsler nu erstatningskrav mod de involverede aktører for at få dækket ekstraomkostningerne ved asylansøgernes blokade, skriver Dalarna Tidning.

42 procent af vælgerne vil have færre flygtninge ind i landet. 26 procent ønsker at få flere, viser en meningsmåling i Dagens Nyheter.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden