Foto: Linda Johansen
Flygtningestrøm

Forstå regeringens udskældte lynlov på fem minutter

Folketinget lynbehandler i dag dansk politiks mest betændte emne, aylsstramninger. I morgen strammes grebet.

Flygtningestrøm

Når Folketinget i dag lynbehandler dansk politiks mest betændte emne - regeringens udskældte asylstramninger - er det efter massiv kritik fra en række menneskerettighedseksperter.

De 24 paragraffer fordelt over det 42-sider lange lovforslag hastevedtages på kun tre dage, hvilket er langt under de minimum fire uger, som normalt skal være sat af.

Politiske modstandere kritiserer statsminister Lars Løkke Rasmussen for at tilsidesætte basale demokratiske spilleregler og rettigheder for de flygtninge, der kommer til Danmark.

Men hvad går loven egentlig ud på? Og har justitsminister, Søren Pind, ret, når han forsikrer, at der ikke er noget at komme efter?

Læs også:

Politiken giver dig her et overblik over syv centrale nedslag i V-regeringens hidtil mest udskældte lov.

Private aktører

Med loven skal private aktører - eksempelvis vagtselskaber, sikkerhedsfirmaer osv. - have mulighed for at overtage en række politiopgaver. I loven nævnes frihedsberøvelse, bevogtning og transport af asylansøgere som eksempler.

Fordi der kan opstå konfrontationer, får private aktører som noget nyt lov til at udøve magtanvendelse - eksempelvis fysisk fastholdelse af asylansøgere og brug af håndjern - hvilket tidligere har været ulovligt for private aktører.

Private aktører kan kun overtage politiets opgaver »i særlige tilfælde«, hvor »politiet og Udlændingestyrelsen ikke råder over de fonødne personaleressourcer«.

Private aktører må stadig ikke bruge våben - herunder stav, peberspray eller skydevåben.

Frihedsberøvelse af asylansøgere

Det skal være muligt at frihedsberøve asylansøgere, der kommer til Danmark.

I dag er det ikke lovligt for politiet at frihedsberøve personer på flugt, der søger om asyl. Politiet må kun frihedsberøve udlændinge, der ikke indgiver asyl og dermed opholder sig ulovligt i Danmark.

Med loven vil man give politiet mulighed for også at frihedsberøve asylansøgere, så snart de rejser ind i Danmark med det formål at »fastlægge ansøgerens identitet, foretage registrering og fastlægge grundlaget for ansøgning om asyl«.

Frihedsberøvelsen skal kun ske, »hvis det er nødvendigt«, og politiet skal selv kunne bestemme, hvor lang tid en frihedsberøvelse skal vare.

Læs også:

Ingen automatisk domstolsprøvelse for flygtninge

Et af de mest omstridte punkter handler om flygtninges mulighed for at komme for en dommer, efter de er blevet frihedsberøvet.

I dag har flygtninge der frihedsberøves ligesom alle andre udlændinge, der tilbageholdes, ret til at komme for en dommer inden for 72 timer. Sker det ikke, har politiet pligt til at løslade pågældende.

Med loven får udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg mulighed for at suspendere den regel i »særlige tilfælde«, hvor asylstrømmen er så stor, at det ikke er muligt at fremstille alle for retten i tide.

I den situation kan flygtninge kun komme for en dommer, hvis de selv aktivt anmoder om det. I de tilfælde vil flygtninge komme for en dommer, når det er muligt, men ikke nødvendigvis inden for 72 timer.

Lovændringen betyder samtidig, at dommeren alene skal vurdere, om frihedsberøvelsen er lovlig. Dommeren skal - imodsætning til i dag - ikke fastsætte en tidsbegrænsing for frihedsberøvelsen, der dermed kan vare så længe, politiet ønsker.

Reglerne gælder kun for flygtninge og migranter og ikke for danske borgere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frihedsberøvelse af afviste asylansøgere

Rigspolitiet har i dag mulighed for at frihedsberøve afviste asylansøgere, der skal sendes hjem, men det er ikke sket siden oktober 2005.

Det er ikke godt nok, mener regeringen, der derfor vil ændre loven, så der i fremtiden »normalt skal ske frihedsberøvelse« af afviste asylansøgere.

Som noget nyt indskriver man derfor en direkte anbefaling i loven om, at politiet fremover »så vidt muligt« skal frihedsberøve afviste asylansøgere så man kan sikre, at de medvirker til deres egen hjemsendelse.

Læs også:

Tvungen opholdspligt

I fremtiden skal det være lettere for Udlændingestyrelsen at pålægge afviste asylansøgere at opholde sig på bestemte indkvarteringscentre.

I dag kan udviste udlændinge, der har begået kriminalitet eller udlændinge på tålt ophold, blive pålagt at opholde sig i eksempelvis bestemte udrejsecentre.

Den regel skal fremover også gælde for afviste asylansøgere, hvis ikke de frivilligt rejser hjem.

Følger en afvist asylansøger ikke pålægget, vil han eller hun som noget nyt kunne blive straffet med frihedsberøvelse.

Skærpet meldepligt

I fremtiden skal afviste asylansøgere, som udgangspunkt pålægges den såkaldte meldepligt med det samme. Der betyder, at afviste asylansøgere tre gange om ugen skal lade sig registrere hos politiet, så politiet ved, hvor de er.

Ordningen findes også i dag, men den skal benyttes mere, mener regeringen. Derfor ændrer man loven, så det ikke længere blot er en mulighed, men en anbefaling og noget »politiet mere konsekvent skal gøre brug af«, som det fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Midlertidig lukning af danske grænser

Med lovforslaget lægger regeringen op til midlertidigt at lukke danske grænser for transport.

I fremtiden skal politiet have mulighed for at stoppe færge-, bus- og togtransport over danske landegrænser. Det skal ifølge lovforslaget kunne ske i »ganske særlige tilfælde« og kun i overensstemmelse med Schengen-reglerne.

-----------------------

Rettelse: Det fremgik af en tidligere udgave, at alle der frihedsberøves, skal stilles for en dommer inden 72 timer. Det gælder imidlertid kun for udlændinge, der tilbageholdes. Grundloven foreskriver, at anholdte skal for en dommer inden 24 timer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce