Foto: Illustration: Liv Ajse
Flygtningestrøm

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Er du ved at kløjs i flygtningekrisens mange ord og vendinger? Få forklaringerne her.

Flygtningestrøm

I forbindelse med flygtningekrisen flyver det gennem luften med vendinger og udtryk, som ofte bruges i flæng. Her er en gennemgang af og forklaring på de oftest forekommende.

Migrant: I sin oprindelige betydning er migrant betegnelsen for et menneske, som har forladt sit hjemland for at søge ophold i et andet land. I dag er betydningen skiftet, således at 'migrant' betegner et menneske, som udvandrer til et andet land for at slå sig ned der, og som ikke gør det på grund af krig eller forfølgelse.

Emigrant: Et menneske, der udvandrer.

Immigrant: Et menneske, der er indvandret.

Flygtning: Er ifølge de internationale konventioner et menneske, som er flygtet fra sit hjemland – altså har krydset en landegrænse - på grund af krig eller forfølgelse, og som derfor søger ophold i et andet land.

Internt fordrevne: Mennesker, som er flygtet fra deres hjem, men som ikke har krydset en landegrænse under flugten.

De internationale konventioner: Flygtninges ret til beskyttelse er beskrevet i FN’s flygtningekonvention fra 1951 (også kendt som Geneve-konventionen), FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 samt Torturkonventionen fra 1984. Desuden indeholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vigtige bestemmelser om flygtninge.

Asylprocessen omfatter blandt andet følgende begreber:

Asylansøger: En samlet betegnelse for alle, som søger asyl i Danmark. Hvis en ansøger opfylder betingelserne for at få asyl, får vedkommende midlertidig opholdstilladelse. Den kan forlænges efter fem år (i særlige tilfælde efter et år).

Afvist asylansøger: Et menneske, som har fået afvist sin asylansøgning efter behandling af de danske myndigheder. Som udgangspunkt skal en afvist asylansøger vende tilbage til sit hjemland. Sker det ikke, skal den afviste asylansøger tvangsudsendes.

Permanent opholdstilladelse: For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man have boet lovligt i landet i mindst fem år – det kan være som flygtning, der har fået asyl, som familiesammenført eller som studerende eller arbejdstager.

Familiesammenføring: Udlændinge, som har nære familiemedlemmer i Danmark, kan – når visse betingelser er opfyldt – få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder primært ægtefæller/registrerede partnere/samlevere over 24 år og børn.

Der gives normalt asyl til fire grupper af flygtninge:

Kvoteflygtninge: Hvert år fordeler FN et antal flygtninge til de forskellige medlemslande. Danmark modtager årligt cirka 500 kvoteflygtninge.

Konventionsflygtninge: FN’s flygtningekonvention af 1951 definerer en flygtning således: 'En person, som er flygtet som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret (…), eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil'.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flygtninge med beskyttelsesstatus: Flygtninge, som ikke opfylder betingelserne i Geneve-konventionen, men som vurderes til at være i fare ved en hjemsendelse. Man får beskyttelsesstatus, hvis man ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden nedværdigende og umenneskelig behandling eller straf. Et eksempel på denne type flygtninge er kvinder, som er truet af æresrelateret vold.

Humanitær opholdstilladelse: Mennesker, som på grund af for eksempel alvorlig sygdom er for svage til at blive sendt hjem, eller som ikke kan påregne at få den nødvendige behandling i deres oprindelige hjemland.

Dublin-forordningen: Er en aftale mellem EU’s medlemsstater samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, der sikrer, at en asylansøgning, som indgives i et land, kun behandles i dette land. Dette gør landenes myndigheder blandt andet ved hjælp af et fælles fingeraftryksregister, som viser, om en asylansøgers fingeraftryk allerede er taget i et andet medlemsland i forbindelse med en asylansøgning der.

Fattigdomsflygtninge eller bekvemmelighedsflygtninge: Begreberne er ikke indeholdt i de internationale konventioner om flygtninge. De dækker over mennesker, som har forladt deres hjemland på grund af fattigdom og dårlige levevilkår i det hele taget. Fattigdomsflygtninge er ikke asylberettigede i noget land og lever derfor ofte under jorden som illegale indvandrere.

Udvist: Hvis en udlænding med (eller uden) opholdstilladelse idømmes frihedsstraf for kriminalitet, kan vedkommende udvises fra Danmark og få indrejseforbud. Udlændinge, som har opnået statsborgerskab, kan ikke udvises.

På tålt ophold: Hvis en person, der ikke er asylberettiget – enten fordi vedkommende er vurderet til at være til fare for statens sikkerhed, har begået krigsforbrydelser eller har gjort sig skyldige i alvorlig kriminalitet - ikke kan sendes tilbage til sit hjemland, for eksempel hvis vedkommende risikerer tortur eller dødsstraf, kommer han eller hun på ’tålt ophold’. Mennesker på tålt ophold har enten pligt til at opholde sig i Sandholmlejren og/eller skal melde sig der op til flere gange om ugen.

Indvandrere: Fællesbetegnelse for mennesker, som er kommet til landet på lovlig vis for at bosætte sig i længere tid. Begrebet dækker blandt andet over

1. Flygtninge, som har fået statsborgerskab

2. Familiesammenførte

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

3. Statsborgere fra især Norden, EU og Nordamerika, som er kommet til Danmark for at arbejde eller studere.

Turister: Borgere fra EU, Norge, Island og en række andre lande, blandt andet USA, kan frit rejse til Danmark for at besøge familie og venner eller som turister. Besøgende fra alle andre lande skal søge om turistvisum, der normalt gælder i tre måneder. Det er ikke tilladt at arbejde, hvis man er i Danmark på et turistvisum eller som turist i det hele taget.

Gæstearbejdere eller fremmedarbejdere: Betegnelserne, som stort set ikke bruges mere, dækker over mennesker fra især det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan, som i 1960’erne og 1970’erne kom til Danmark for at arbejde. Mange gæstearbejdere rejste ikke tilbage til deres hjemlande, men blev i Danmark, fik fast opholdstilladelse og hentede deres familier hertil.

Kilder: Udlændingestyrelsen, Udenrigsministeriet, nyidanmark.dk, Wikipedia, denstoredanske.dk, Dansk Flygtningehjælp

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden