Sydtyskland. I de tyske delstater, Bayern og Baden-Württemberg konfiskerer myndighederne værdier for over 750 euro, svarende til ca. 5.500 kr. Arkivfoto: Martin Lehmann

Sydtyskland. I de tyske delstater, Bayern og Baden-Württemberg konfiskerer myndighederne værdier for over 750 euro, svarende til ca. 5.500 kr. Arkivfoto: Martin Lehmann

Flygtningestrøm

Tyskland tager også flygtninges penge

Presset Angela Merkel står fast på sin politik, og tysk erhvervsliv advarer mod tabte penge ved hermetisk lukkede grænser i Europa.

Flygtningestrøm

Den omstridte praksis med at tage penge og værdier fra flygtninge, som Danmark ventes at indføre snart, findes allerede i Tyskland.

De to sydlige delstater, Bayern og Baden-Württemberg, som i praksis modtager næsten alle landets flygtninge over grænserne fra Østrig og Schweiz, har en lignende ordning efter forbillede fra Schweiz. Her har man indkasseret penge fra asylansøgere i årevis. I Bayern konfiskerer man kontanter og værdier for over 750 euro (5.500 kroner), hvis »den pågældende person har eller vil koste penge«, som Bayerns indenrigsminister Joachim Herrmann siger til avisen Bild.

Hos nabodelstaten Baden-Württemberg er praksis endnu hårdere. Her må flygtninge aflevere værdier og beløb på over 350 euro (2.608 kroner). Ifølge Bild, der har bragt den tyske ordning frem, konfiskeredes der i gennemsnit firecifrede beløb fra asylansøgere i december. De indkomne penge tilfalder de to delstaters socialkasse, hvor de blandt andet bruges til at forsørge modtagere af socialhjælp.

Flygtninge må betale staten tilbage for kost og logi

I Schweiz konfiskerer myndighederne i dag værdier og penge for over 1.000 schweizerfrancs, cirka 7.000 kroner. Ordningen er helt i tråd med tysk lovgivning, forsikrer forbundsregeringens ansvarlige for integration, Aydan Özoguz, over for avisen.

»Hvis man ansøger om asyl her, må man først bruge sine egne indtægter og formue, før man kan modtage hjælp. Det inkluderer også eksempelvis familiejuveler. Selv om fordomme siger det modsatte, har man det ikke bedre som flygtning end som arbejdsløs modtager af socialhjælp«, siger den socialdemokratiske politiker til Bild.

Har ikke skabt debat

I Tyskland har der ikke været debat om den praksis, der er er så kontroversiel i Danmark. Parlamentsmedlemmet Volker Beck fra De Grønne bakker om ordningen i et interview med avisen Tagesspiegel.

»Det er i orden, at asylansøgere betaler for den hjælp, de får, hvis de kan. De har ikke og skal ikke have bedre forhold end ledige på bistandshjælp. Flygtninge må betale staten tilbage for kost og logi«, mener Volker Beck. Kun det venstreorienterede parti Die Linke er imod ideen om at modtage penge og værdier fra flygtninge.

Ordningen anses for at være endnu et skridt i bestræbelserne på at få bragt antallet af asylansøgere til Tyskland ned. Politiske iagttagere betragter det som helt essentielt for Angela Merkels overlevelse som forbundskansler, at hun hurtigst muligt får bremset flygtningestrømmen til landet. Mødet mellem kansleren og søsterpartiet CSU’s repræsentanter i de tyske delstaters parlamenter onsdag aften i Bayern førte ikke til løsninger – Angela Merkel stod fast.

»Det var en skuffelse for mig, både politisk og personligt«, sagde formanden for CSU, delstaten Bayerns ministerpræsident Horst Seehofer, efter mødet i landsbyen Wildbad Kreuth, mens en tavs Angela Merkel forlod scenen i hast. CSU vil dog ifølge sin formand ikke forlade regeringssamarbejdet med Angela Merkels CDU. Men Bayerns stærke mand understregede også, at han og partiet vil blive ved at udfordre Angela Merkels velkomstpolitik, eventuelt også »i retten«.

En øvre grænse

I går advarede Horst Seehofer mod, at Tyskland kan blive »uhørt belastet«, hvis asylstrømmen ikke begrænses. Hvis Tyskland i år i lighed med i fjor ender med at modtage en million asylansøgere, betyder det i realiteten, at landet får flere millioner nye indbyggere på rekordtid på grund af familiesammenføringer, mener Seehofer.

Han fik en form fra medhold, da indenrigsminister Thomas de Maizière fra Merkels CDU i går bekendtgjorde, at Tyskland fra næste måned vil forlænge den kontrol langs grænsen til Østrig, der blev indført i september sidste år.

Helt uventet er det, at parlamentsmedlem fra det venstreorienterede Die Linke, Sahra Wagenknecht, efter masseovergrebene i Köln nytårsaften, går ind for at sætte grænser for indtaget af asylansøgere, sådan som CSU kræver.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Naturligvis findes der en øvre grænse. Objektivt kan Tyskland ikke klare at tage imod en million flygtninge mere«, sagde hun forleden på et pressemøde, hvor hun også advarede kriminelle flygtninge:

»De, der misbruger gæstfriheden, mister også retten til at være vores gæster«.

Midt i alle truslerne om sanktioner og lukkede grænser advarer lederen af det tyske industri- og handelskammer, Martin Wansleben, i avisen Rheinische Post:

»Køer og ventetid, omstændeligt bureaukrati ved grænserne og dyrere lagerhold for varer, der ikke kan leveres til tiden, kan hurtigt komme til at koste det tyske erhvervsliv 10 milliarder euro (75 milliarder kroner) per år«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce