0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet tager asylbørns mobiler ved ankomst

Flygtninge må vente en måned eller mere på at få telefonen igen. Ngo’er og politikere finder politiets praksis problematisk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Problematisk. Politi og myndigheder bruger ofte uledsagede asylansøgeres mobiltelefoner til at bekræfte deres identitet, men møder kritik fordi kontakten med familie og venner har så stor betydning for de unge.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I slutningen af januar ankommer 15-årige Ahmed til den dansk-tyske grænse.

Den unge syrer er alene på flugt, og grænsekontrollen er sidste forhindring inden Sverige, hvor Ahmeds mor og søster befinder sig.

Men grænsepolitiet tilbageholder ham, tager hans telefon og fingeraftryk og sender ham til asylcenteret i Gribskov. Politiken møder ham en uge senere, da han 5. februar bliver indkvarteret på børneasylcentret i Søllested på Lolland.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce