Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overrendt. Tallet er uvist, men der er formentlig langt over en million syriske flygtninge i Libanon, hvis befolkningstal kun er fire millioner. Overalt langs de svært trafikerede veje i Beirut tigger kvinder og børn.
Foto: Hassan Ammar/AP

Overrendt. Tallet er uvist, men der er formentlig langt over en million syriske flygtninge i Libanon, hvis befolkningstal kun er fire millioner. Overalt langs de svært trafikerede veje i Beirut tigger kvinder og børn.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Libanon og Beirut kæmper desperat mod Syriens kaos

Ud over Irak er intet land blevet så destabiliseret af borgerkrigen i Syrien som det lille naboland Libanon.

Flygtningestrøm
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uanset hvor man befinder sig i Libanon, er det umuligt ikke at bemærke de enorme mængder syriske flygtninge.

I hovedstaden Beirut sidder syriske børn og kvinder og tigger langs gaderne, mens mænd i alle aldre sidder med tomme øjne og hule kinder under motorvejsbroer og andre steder i små grupper i håbet om at blive hyret som daglejere.

I Bekaa-dalen op mod Syrien er der hundredvis af små forhutlede syriske flygtningelejre på marker og i udkanten af byer, og kører man langs kysten, ser man masser af syrere, der har slået telt op på stranden for at få en vis beskyttelse mod elementerne.

Præcis hvor mange syriske flygtninge der er i Libanon, er der ingen der ved.

FN’s officielle tal er godt en million, men de fleste lokale eksperter skønner, at det sande tal nok nærmere er halvanden million. Og det i et land med en befolkning på fire millioner, og hvor der i forvejen er godt 400.000 palæstinensiske flygtninge.

Skraldekrisen har plaget landet, siden den største losseplads lukkede sidste år

At det er en næsten umulig opgave for et i forvejen uhyre splittet og svagt land, der selv var gennem en ekstremt opslidende og destruktiv sekterisk borgerkrig fra 1975 til 1990, er ikke overraskende. På mange måder er det ligefrem forbløffende, hvordan Libanon indtil videre har undgået at gå helt i opløsning.

Men godt står det ikke til, hverken økonomisk, politisk, eller når det gælder infrastrukturen.

Politisk er det tydeligste symbol på Libanons politiske krise, at landet nu i næsten to år ikke har haft en præsident. De primære magtgrupperinger kan ikke enes om, hvem der skal være statsoverhoved for landet, og igen og igen må parlamentet derfor udsætte beslutningen.

LÆS MERE

Samtidig har parlamentet selv nu to gange udskudt valget, der oprindeligt skulle være afholdt i 2014, på grund af situationen i landet.

Libanon har et unikt politisk system, der er baseret på de forskellige religiøse sekter i landet, og som forsøger at fordele magten mellem dem. Præsidenten skal således være kristen, premierministeren sunnimuslim og parlamentsformanden shia – og så videre ned gennem rækkerne med de 17 forskellige libanesiske sekter.

Sekterisk system i krise

Selv i gode tider er det et uhyre svært system at få til at fungere i praksis, og efter at borgerkrigen brød ud i Syrien i 2011, er det blevet endnu mere problematisk. Shiamuslimerne er domineret af Hizbollah-militsen, der aktivt kæmper for Assad-regimet i Syrien. Samtidig har sunnierne primært sympati for oprørerne, mens de kristne forsøger at holde sig uden for så meget som muligt.

Et eksplosivt miks, der kompliceres af den regionale balance, hvor Libanon er fanget mellem Iran – der støtter Assad – og Saudi-Arabien, der er på oprørernes side.

Traditionelt har Iran og Saudi-Arabien været enige om at forsøge at holde Libanon ude af kaosset i Syrien, men i frustration over Hizbollahs engagement i Syrien droppede Saudi-Arabien i februar meget pludseligt støtten til Libanons hær – der ellers ses som en modvægt til Hizbollah – og udstedte rejseadvarsler mod at tage til Libanon.

At der er sikkerhedsproblemer i Libanon, er åbenbart. Dele af Bekaa-dalen har længe været for farlige at rejse i på grund af faren for IS-grupper og andre ekstremister, og der har været talrige bilbomber og selvmordsbomber, der dog primært har været rettet mod Hizbollah og de shiamuslimske områder.

De fleste vestlige lande anser dog stadig Beirut og det meste af området langs kysten som relativt sikkert.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dermed ramte Saudi-Arabien Libanon både politisk og økonomisk, eftersom en stor del af landets økonomi traditionelt har været baseret på turisme fra de rige oliestater på den arabiske halvø.

For at undgå alt for mange sammenstød har mange mindre libanesiske byer indført spærretid om aftenen og natten for de syriske flygtning

Borgerkrigen i Syrien har i forvejen presset økonomien i Libanon enormt og gjort livet for de mange fattige libanesere endnu hårdere. For at undgå alt for mange sammenstød har mange mindre libanesiske byer indført spærretid om aftenen og natten for de syriske flygtninge, der bliver beskyldt for at presse lønningerne og få priserne på boliger til at stige.

Samtidig får de mange flygtninge den i forvejen elendige infrastruktur i Libanon til at knage yderligere. Vejene er endnu mere overfyldte end ellers – der er ingen tog eller organiseret offentlig transport – og manglen på elektricitet er blevet værre. I dele af landet er der nu daglige strømafbrydelser på mere end 12 timer.

Mest synlig er den skraldekrise, der har plaget landet, siden den største losseplads lukkede sidste år. Landets politiske system er handlingslammet på grund af de interne stridigheder, og affaldet bliver derfor nu dumpet rundt om i floder, marker og fattige områder.

Libanon er bogstaveligt talt ved at drukne i skrald og syriske flygtninge.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden