Angreb. Vicepræsident Joe Biden gik sammen med partifællerne på Demokraternes konvet i frontalangreb på Donald Trump.
Foto: Paul Sancya/AP

Angreb. Vicepræsident Joe Biden gik sammen med partifællerne på Demokraternes konvet i frontalangreb på Donald Trump.

Amerikansk præsidentvalg 2016

I nat regnede tæskene ned over Trump

Vicepræsident Joe Biden førte an, da talerne på det demokratiske konvent for alvor rettede kanonerne mod Donald Trump.

Amerikansk præsidentvalg 2016

Trods mange tunge navne på programmet har talerne ved det demokratiske konvent i Philadelphia haft svært ved at for alvor at løfte stemningen - med Michelle Obama og Bernie Sanders som markante undtagelser.

Men i nat fik græsrødderne endelig et festfyrværkeri af talere, der ikke blot hyldede Hillary Clinton, men i endnu højere grad tævede løs på hendes rival, Donald Trump.

»Hans kynisme kan opsummeres med sætningen, som han er mest stolt af at gøre berømt: ’Du er fyret’. Tænk på alt du lærte som barn. Uanset hvor du voksede op, hvordan kan det være en fornøjelse at sige ’Du er fyret’?«, sagde vicepræsident Joe Biden.

»Donald Hvem?, Donald Hvem?«, råbte tilhørerne hånligt.

Vicepræsidenten – der også fik tårerne frem i øjnene på tilhørere, da han talte om sin søns Beaus død – sænkede flere gange stemmen for at vise tilhørerne, at det var alvor for ham.

»Ingen præsidentkandidat fra nogen af de store partier har nogensinde vidst mindre eller været mindre forberedt på at blive præsident«, sagde vicepræsidenten om den republikanske kandidat.

Rollerne byttet om

I sidste uge væltede kritikken ned over Hillary Clinton på det republikanske konvent, hvor partiets i hvert fald kunne enes om, at Clinton aldrig måtte lukkes ind i Det Hvide Hus, fordi hun brugte sin egen e-mail-server til følsomme arbejdsmails og var udenrigsminister, da fire amerikanere blev dræbt under et angreb på konsulatet i Benghazi.

Trump selv angreb også Clinton for hendes resultater.

»Dette er arven fra Hillary Clinton: Død, ødelæggelse, terrorisme og svaghed«.

LÆS MERE

I aften var rollerne byttet om. Nu var det Donald Trump, der var byttet.

Om eftermiddagen gav den tidligere guvernør i Maryland, Martin O’Malley, der kortvarigt var med i primærvalget, en særdeles entusiastisk tale..

»Jeg husker fra skolegården, at en bølle bare er en kujon i forklædning. Det er på tide, at vi sætter en racistisk bølle på plads og en sej kvinde på hendes – i Det Hvide Hus«, sagde den tidligere Maryland-guvernør, der havde smidt jakken og smøget ærmerne op, inden han gik på scenen.

»Til helvede med Trumps mareridt, vi tror på den amerikanske drøm«, sagde O'Malley i en tale.

Borgmester advarer mod bysbarn

Men det største kup var måske New Yorks tidligere borgmester, Michael Bloomberg, der hverken er demokrat eller republikaner.

Han talte direkte til de mange uafhængige vælgere, der følger tv-transmissionerne fra konvenet.

»Jeg er fra New York. Jeg kan genkende en svindler, når jeg ser én (…). Lad os vælge en tilregnelig, kompetent kandidat«, sagde Bloomberg.

Inden præsident Barack Obama indtog salen, talte partiets vicepræsidentkandidat, Tim Kaine, og han lavede ligefrem en parodi på den Trump.

»Donald Trump, han er en fyr, der lover meget. Men læg mærke til, at han altid tilføjer to ord: Tro mig«, sagde Kaine.

»Er der en eneste, der tror på Donald Trump? De fleste, der stiller op som præsident, siger ikke bare »Tro mig«. De respekterer dig nok til at fortælle, hvordan de vil gøre det«, sagde Kaine.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden