Foto: Julie Jacobson/Copyright 2016 The Associated Press. All rights reserved.
Amerikansk præsidentvalg 2016

Donald Trump er den ensomme cowboy, der erobrede Amerika og skal styre verden

Donald Trump vandt magten uden at have et sammenhængende politisk program og brød reglerne for, hvad man kan tillade sig at sige i det offentlige rum.

Amerikansk præsidentvalg 2016

Donald Trump har sagt sætningen igen og igen.

»You’re fired!«.

Du er fyret!

Han har fyret bunkevis af amerikanere i sit forretningsimperium. Han har fyret den ene efter den anden i sit realityshow i fjernsynet.

Tirsdag aften fyrede han også Hillary Clinton.

Med en sensationel og overbevisende sejr i det amerikanske præsidentvalg har forretningsmanden Donald Trump banet vejen for den største politiske omvæltning i den vestlige verden siden Anden Verdenskrig.

Manden, der vil bygge en mur langs USA’s sydlige grænse, genforhandle alle handelsaftaler og droppe USA’s løfte om at beskytte Europa med verdens mægtigste militær, vil om to måneder indtage Det Hvide Hus.

Donald J. Trump er USA’s næste præsident.

Hvad det betyder for USA og for resten af verden, kan ingen vide.

Men efter en højst usædvanlig valgkamp ved vi en del om, hvem han er – USA’s 45. præsident.

Ingen politisk erfaring

Donald John Trump er født 16. juni 1946 i bydelen Queens, New York, og vil dermed være den ældste præsident, USA nogensinde har valgt. Da Ronald Reagan blev indsat som præsident i 1981, var han 69 år. Trump vil være 70.

Men det er ikke Trumps alder, der gør ham til en usandsynlig leder af verdens største militære og økonomiske magt.

Det usædvanlige ved Trump er, at han som den første præsident siden den amerikanske uafhængighed fra Storbritannien indtager posten uden nogen som helst politisk erfaring.

Alle tidligere amerikanske præsidenter efter George Washington har haft en fortid som guvernør, minister eller som medlem af Kongressen i Washington, D.C.

Ikke Donald Trump.

Han er en ensom cowboy

Han kommer ridende ind i Washington som en cowboy, der helt frem til bygrænsen har redet alene. En cowboy, der på sin lange rejse gennem USA har svinget seksløberen og plaffet løs på en måde, der fik rygtet om ham til at løbe i forvejen.

På den måde er hans præstation blevet en klassisk amerikansk fortælling med rødder tilbage til udforskningen af det nye kontinent - og til nationalhelte som de opdagelsesrejsende Lewis og Clark, der for 200 år siden satte livet på spil for deres vision om et nyt og land for frie mennesker.

Det er også en fortælling om outsideren, der går til kamp mod systemerne og vinder mod alle odds. Den slags fortællinger kan amerikanerne ikke få nok af.

Nu skal Donald Trump snart stige ned fra sin hest. Når det sker, vil Barack Obama sætte sherifstjernen på hans bryst og i en af historiens mest sensationelle magtoverdragelser forvandle ham til en global leder.

Skal udpege ministre

Donald Trump har aldrig været valgt til noget. Men når han i januar 2017 lægger sin hånd på Bibelen og sværger, at han vil bevare, beskytte og forsvare USA’s forfatning, vil han samtidig stille sig i spidsen for den amerikanske regering.

Det vil være ham, der udpeger ministrene, og det vil være ham, der kontrollerer landets udenrigspolitik.

Det er en helt enestående magtposition.

Men hans mulighed for at forandre USA vil afhænge af hans evne til at samarbejde med de republikanske politikere i Kongressen, hvoraf mange lagde afstand til ham i løbet af en vanvittig valgkamp.

Vandt trods Bush-familien

Det var en valgkamp, hvor Donald Trump gang på gang lagde afstand til USA’s traditionelle rolle som leder af den vestlige verden. En valgkamp, hvor Trump igen og igen brød rammerne for, hvad man må sige i det offentlige rum i USA. Og en valgkamp, hvor Trumps ufiltrerede angreb på kvinder og mange andre fik mange republikanske politikere til at afskrive ham.

Donald Trump er så kontroversiel, at de to nulevende republikanske ekspræsidenter begge afstod fra at stemme på ham. Det samme gjorde en række af de mest prominente republikanske medlemmer af Kongressen.

Han har erobret deres parti. Og ikke nok med det. Han har erobret Amerikas Forenede Stater.

Det normale er aflyst

Det er sket uden noget sammenhængende politisk program, uden nogen organisation og uden den store pengetank, som normalt er forudsætningen for at blive præsident i USA.

Med Donald Trump er det normale blevet aflyst.

Han har groft sagt vundet valget med et genialt slogan, sin tv-tække og en twitterkonto.

Med kampråbet ’Make America Great Again’ har Donald Trump sikret sig retten til at afløse Barack Obama som USA’s præsident.

Efter otte år med USA’s første sorte præsident har et flertal af amerikanerne bevist, at verdens mest magtfulde land nu er mere polariseret, end det har været siden de store borgerrettighedsopgør i 1960'erne - måske endda mere end det har været siden den amerikanske borgerkrig, der sluttede i 1865.

Dengang som nu spiller forholdet mellem sorte og hvide en afgørende rolle i opbruddet. Men til forskel fra 1865 og 1965, så er det denne gang de hvide, der gør oprør - ikke de sorte.

Skabt på tv

Donald Trump er den næstyngste i en søskendeflok på fem børn. Hans far, Fred Trump, var en byggematador, hvis forældre var født i Tyskland.

Den ældre bror, Fred Trump Jr., blev pilot men døde i en ung alder af alkoholmisbrug. Men allerede inden da havde Donald Trump overtaget kontrollen med familiens forretningsimperium. Han har selv beskrevet, hvordan han indledte sin erhverskarriere med »et mindre lån på 1 million dollars« fra sin far, inden han overtog firmaet i 1971.

Han kommer ridende ind i Washington som en ensom cowboy, der helt frem til bygrænsen har reddet alene

Dermed blev han en markant bygherre på Manhattan og andre steder i USA.

Han blev kendt for bygge højhuse, der alle fik Trump-navnet, samtidig med at han kastede sig over andre forretningsområder. Han har været medejer af et amerikansk fodboldhold og ejede i en lang årrække rettighederne til konkurrencerne Miss USA og Miss Universe. Han har også opbygget et net af golfhoteller og var i mange år en stor spiller i kasinobranchen.

Gennem alle årene har Trumps forretninger været omgærdet af kontroverser - lige fra beskyldninger om racisme og sexmisbrug til anklager om regulær svindel. De fleste konflikter er endt med at blive løst ved forlig uden rettens mellemkomst.

Men det var som tv-vært, han for alvor skabte sig et navn i den menige amerikaners bevidsthed.

Det skete, da han i 2003 fik hovedrollen i realityserien ’The Apprentice’ (’Dumpet eller Trumpet’), hvor han spiller sig selv og agerer dommer i et show, der handler om at vise, at man er klar til at styre en forretning.

Det næste skridt på berømthedsstigen tog han, efter at Barack Obama var blevet USA’s første sorte præsident.

Valget af Obama udløste en ekstremt kraftfuld modbølge med kraftige racistiske undertoner. Mens modbølgen politisk blev organiseret i den såkaldte Tea Party-bevægelse, satte Donald Trump sig i spidsen for den udbredte folkelige modstand, da han rejste tvivl om, hvorvidt Barack Obama overhovedet var amerikaner.

Gennem flere år krævede Trump bevis for, at præsidenten var født i USA, og selv om påstanden om Obamas nationalitet savnede enhver saglig begrundelse, blev kravet ved med at simre i den amerikanske debat – også i etablerede medier.

Til sidst måtte Barack Obama modvilligt fremlægge sin dåbsattest, der dokumenterede, at han er født på Hawaii. Donald Trump udlagde det som en sejr og fortsatte med at nære tvivlen om, hvorvidt det kunne passe.

Bygger på had til Obama

Donald Trumps voksende popularitet fik ham til at flirte med ideen om at stille op til præsidentvalget.

De færreste tog det alvorligt – ikke engang i det stadig mere ekstreme republikanske parti kunne man forestille sig at placere en ustyrlig, uforudsigelig og politisk uerfaren forretningsmand i Det Hvide Hus.

Men ved primærvalget i 2016 blev partiet indhentet af sin egen udvikling. Den stadig mere ekstreme modstand mod præsident Obama og alt, hvad han står for, hjalp med at feje alle andre kandidater af banen, sådan at Donald Trump til sidst var uomgængelig som den kandidat, der skulle udkæmpe slaget om præsidentposten i 2016.

Mange ubesvarede spørgsmål

USA’s næste præsident har sin egen fødselsattest i orden. Ingen vil sætte spørgsmålstegn ved, om han er 'born in the U.S.A.'.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til gengæld er der masser af ubesvarede spørgsmål angående hans øvrige papirer.

Det gælder dokumenterne fra hans firma, hvor konkurser og ubetalte regninger fortæller om en blakket forretningsmoral.

Og det gælder hans private selvangivelser, som han helt mod sædvane har nægtet at lægge frem – men som ifølge amerikanske medier viser, at han i årevis ikke har betalt skat takket være enorme fradrag, som bygger på tidligere underskud.

Dertil kommer påstanden fra adskillige kvinder om, at Donald Trump har forgrebet sig på dem.

Det sidste blev i valgkampen forstærket af den båndoptagelse, hvor Donald Trump pralede med, at han erobrede kvinder ved at rage dem i skridtet.

En vindertype

Alt det har amerikanerne valgt at se gennem fingre med.

For et flertal har det været vigtigere at få ændret kurs efter 8 år, hvor Barack Obama har sat fokus på de svageste amerikaneres rettigheder gennem en sundhedsreform, højere mindsteløn og homoseksuelles ret til indbyrdes ægteskaber.

De har valgt en præsident, der har lovet at afskaffe sundhedsreformen, men hvis konkrete politik ellers svæver i det uvisse.

Han har bebudet, at han vil genforhandle USA’s handelsaftaler, at han vil bekæmpe den islamiske terrororganisation IS, og at han vil genskabe et økonomisk mirakel. Hvordan det skal ske, har han ikke forklaret.

I stedet for at fremlægge detaljerede planer har Donald Trump opfordret amerikanerne til at stole på ham, fordi han er en vindertype.

Det budskab har haft langt større klangbund, end meningsmålingerne har været i stand til at opfange.

Helt op til valgdagen viste alle anerkendte målinger, at Hillary Clinton var storfavorit til at vinde valget.

Trump forargede hele det etablerede system, da han beskyldte medierne og sin modstander for at stjæle sejren ved hjælp af valgsvindel.

Det viste sig, at der ikke var tale om snyd. Der var bare tale om en monumental fejl i pejlingen af det folkelige Amerika.

Putins mand

Over hele verden har Donald Trumps ukonventionelle stil og kontroversielle optræden vakt forundring og nervøsitet.

Bortset fra et sted: I Rusland har Donald Trump efter alt at dømme haft en stor fan i præsident Vladimir Putin.

Undervejs i valgkampen har de amerikanske efterretningstjenester mere end antydet, at russiske spioner står bag gentagne elektroniske indbrud i Clinton-kampagnens arkiver og efterfølgende lækage af mails fra den demokratiske kandidat.

Det har været en helt uhørt grad af indblanding i en amerikansk valgkamp.

Blandt de mange jordskælv, som valgdagen i november 2016 fører med sig, er et udenrigspolitisk skælv, der forekommer fuldstændig uforudsigeligt og har potentiale til at omkalfatre hele den struktur, der siden Anden Verdenskrig har placeret vestlige demokratier i en fælles alliance.

Den alliance har udgjort en modpol til først Sovjetunionen og siden et stadigt mere autoritært Rusland. Hvordan alliancen ser ud med Donald Trump som præsident, er umuligt at vide.

En ny æra begynder

Donald Trumps valgsejr er et skridt ind i en ny politisk æra, hvor mange vedtagne sandheder skal forkastes.

Hidtil har alle amerikanske valgkampe bygget på enorme pengetanke, der kunne tæppebombe landet med reklamer. Donald Trump har købt relativt få reklamer.

Hidtil har alle amerikanske valgkampe bygget på møjsommeligt opbyggede organisationer, der stat for stat har banket på døre og ringet til vælgere for at få folk til at stemme. Donald Trump har stort set ikke haft nogen organisation i nogen af de afgørende stater.

Hidtil har alle amerikanske valgkampe bygget på anbefalinger fra partifæller, berømtheder og medier. Donald Trump har stort set ikke fået nogen anbefaling fra nogen.

I stedet har han vundet takket være sin egen berømmelse, sit klare slogan (prøv selv, om du på stående fod kan huske Hillary Clintons slogan – og om du kan huske Donald Trumps) og – ikke mindst – sin twitterkonto.

Her har han uden filter langet ud efter alt og alle i det direkte sprog, som har forarget hele det politiske miljø, de etablerede medier og de fleste europæere, men som har appelleret til frustrerede amerikanske vælgere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hold øje med Twitter

Ironisk nok valgte Trumps nærmeste medarbejdere i valgkampens slutspurt at tvinge deres kandidat til at holde sig fra sin twitterkonto. De frygtede, at et eller flere vilde udbrud på sociale medier kunne stjæle opmærksomheden fra slutspurten.

Set i bakspejlet tog hans medarbejdere fejl.

Donald Trump blev ikke præsident på trods af sin twitterkonto. Han blev præsident på grund af sin twitterkonto.

Den, og hans røde kasket med sloganet ’Make America Great Again’.

Hillary Clinton er fyret. Barack Obama er fyret. Det politiske system i Washington er fyret.

Hvad der skal sættes i stedet, er højst uklart.

Men et godt råd er at holde øje med twitterkontoen @RealDonaldTrump.

Rettelser: I en tidligere version af denne artikel fremgik det fejlagtigt, at Donald Trumps far, Fred Trump, døde i en ung alder. Det var hans storebror, Fred Trump Jr., der døde ung. Desuden var angivet et forkert beløb på det lån, Trump efter eget udsagn fik af sin far.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce