Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
NYE TIDER. En stor del af de offentlige skoler i USA har som denne efterhånden store grupper elever med latinamerikansk baggrund. Efter Donald Trumps sejr i sidste uge begynder der nu at dukke historier op om børn, der bliver mobbet eller frygter, at deres forældre skal deporteres, fordi de er illegale immigranter. Arkivfoto: Matt Rourke/AP

NYE TIDER. En stor del af de offentlige skoler i USA har som denne efterhånden store grupper elever med latinamerikansk baggrund. Efter Donald Trumps sejr i sidste uge begynder der nu at dukke historier op om børn, der bliver mobbet eller frygter, at deres forældre skal deporteres, fordi de er illegale immigranter. Arkivfoto: Matt Rourke/AP

Amerikansk præsidentvalg 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trumps sejr gør immigrantbørn bange

Skal vi deporteres, spørger angste børn blandt USA’s 11 millioner illegale immigranter, der kan komme med beretninger om stigende racisme. Mød nogle af dem, der lever i skyggen, og som ikke ved, hvad Trumps sejr kommer til at betyde for dem.

Amerikansk præsidentvalg 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Javier Guzman drog forleden op på gymnasiet i Westbury øst for New York.

»Hvide børn er begyndt at mobbe børn fra vores gruppe med, at de vil blive deporteret. Rektoren må stoppe det«, lyder det bistert fra Guzman.

Han sidder på en klapstol i det, der engang har været en tøjbutik. Nu er det en interimistisk kirke, og 15 illegale immigranter skutter sig på klapstolene, mens Javier Guzman fra organisationen Make the Road, der hjælper immigranter, fortæller dem om deres rettigheder. Donald Trumps valgsejr har gjort alle urolige.

»Alle uden arbejdstilladelse er bange for at blive deporteret«, fortæller pastor Roberto Hernandez, der selv er illegal immigrant.

Dem findes der cirka 11 millioner af i USA. Deres eksistens har været et af de hedeste emner i den nys overståede præsidentvalgkamp. I sit første store tv-interview efter valget sagde kommende præsident Donald Trump, at han forventer at deportere 2-3 millioner kriminelle, illegale indvandrere.

Dertil kommer, at han tidligere har meddelt, at han vil annullere præsident Obamas såkaldte Daca-reform, som har givet opholdstilladelse til millioner af børn af illegale immigranter.

Næsten alle tilhørerne på klapstolene har ’levet i skyggen’ i USA i mindst et årti eller to. De ernærer sig især med rengøring og kommer fra blandt andet Mexico og El Salvador. De er vant til hårdt arbejde og trange kår, men nu er de ramt af endnu større uvished, end de plejer.

»Det er værst for børnene. De har brug for psykologisk støtte. De er bange for, at deres forældre vil blive deporteret«, fortæller en af kvinderne, Esperanza.

»De er bange. De spørger, om de vil blive deporteret. Eller om hele familien vil blive deporteret«, supplerer Inocencio, der selv har fem børn.

Hvad svarer du, når de spørger?

»At måske sker det, og det kan også være, at det ikke gør«, svarer Inocencio og putter sig i sin dynejakke.

Hård retorik

En ung kvinde kommer ind ad døren. Hun er jurist og giver gratis rådgivning.

»Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske efter Trumps sejr«, forklarer hun.

Jeg er knust og chokeret og bange. Jeg ved ikke, om jeg får lov at blive her

Den republikanske forretningsmand begyndte valgkampen med at omtale mexicanske immigranter som voldtægts- og narkoforbrydere. I primærvalget tordnede han mod tanken om at give de millioner af illegale immigranter mulighed for opholdstilladelse endsige en vej til statsborgerskab. Efterfølgende er han blevet mere uklar i mælet om, hvad han mener, der bør ske med de illegale immigranter, som ikke begår kriminalitet.

Et andet markant valgløfte er at bygge en mur ved grænsen til Mexico – betalt af nabolandet selv.

»Jeg hørte om en skole her i New York, hvor børnene råbte: »Build the wall««, fortæller Susana, der har argentinske rødder. Slagordet refererer til et af Trump-tilhængernes faste råb.

Det samme skete på en skole i Michigan. En video fra situationen gik viralt. Børn med latinamerikansk baggrund begyndte at græde.

De amerikanske medier har kunnet rapportere om en stigning i blandt andet racistisk inspireret grafitti i kølvandet på valget. Trump har taget afstand fra hadforbrydelserne, men har selv udpeget Stephen Bannon, en mediemand fra den yderste højrefløj, som sin chefstrateg.

»Hvordan vil han lave love mod racisme, når han selv er racist«, spørger Esperanza.

»Der har altid været racisme. Nu føler racisterne, at de har en repræsentant. De har det ikke længere dårligt med at chikanere os«, fortæller Marco, en mexicaner, der har huen trukket ned over ørerne.

På væggen hænger et bibelvers og i en montre ligger et par Bibler – det hele er på spansk. En lille scene med et beigefarvet bagtæppe gør det ud for prædikestol.

Racistisk fortid

Fra den halvmørke hovedvej uden for vinduet er der cirka 40 kilometer ind til Manhattan i New York. Vi befinder os på USA’s største ø, Long Island, som strækker sig fra Brooklyn Bridge og små 200 kilometer østpå.

Det var på disse kanter, at entreprenørfirmaet Levitt & Sons revolutionerede forstadsbyggerierne med de færdigproducerede huse, som krigsveteraner flyttede ind i efter Anden Verdenskrig. Men beboerne i Levittown – som den første af forstæderne kom til at hedde – fik et krav med i købskontrakterne: Husene måtte kun videresælges til hvide.

I dag, 70 år senere, bor der flere millioner i områderne øst for New York, og racismedebatten er langtfra slut. Det lokale amtsråd blev så sent som i 2013 dømt for bevidst at diskriminere mod minoriteter, da et nyt ejendomsprojekt blev planlagt ikke langt fra Levittown og Westbury.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Antallet af hadforbrydelser er steget i takt med tilstrømningen af immigranter med latinamerikansk baggrund. I 2004 kastede en teenager en brandbombe ind i et hus, hvor beboerne var hjemme – tilsyneladende for at lave sit eget 4. juli-fyrværkeri. Et par år senere blev syv teenagere dømt efter flere overfald på personer med latinamerikansk baggrund – det sidste endte fatalt for en 37-årig mand.

»Racisme er meget, meget værre på øen end i byen«, fortæller Javier Guzman.

Plads til latter

Blandt arbejdervælgerne på Long Island har Donald Trump fået massevis af stemmer, blandt andet på grund af sin hårde kurs over for immigranter.

»Vi vil gerne have indvandring, men det skal være lovlig indvandring. Vi skal have en stor smuk mur med en dør i, som folk kan komme ind ad på lovlig vis«, har han sagt.

Er det ikke i orden at insistere på, at indvandring skal ske på officiel vis, spørger Politikens udsendte gruppen i kirken.

»Hvis han så gerne vil have lovlige indvandrere, så giv os papir på, at vi gerne må være her«, svarer Esparanza, og lokalet bryder ud i et latterbrøl.

Der går lige et par sekunder med tårerne trillende ned ad kinderne, før snakken kan fortsætte. Det bliver Marco, som får alvoren tilbage.

»Hvis man vil komme her på lovlig vis, kræver det penge. Det er kun en mulighed for de rige. Fattige har ikke den mulighed. Vi har måttet gå igennem ørkenen i flere dage«, siger han med henvisning til grænseområdet ved staten Arizona, som en stor del af de illegale immigranter har passeret.

Han har boet i USA i 14 år. Tilbage i Mexico er hans far nu alvorligt syg. Men Marco er fanget i USA, for hvis han rejser ud af landet, er der ingen garanti for, at han kan komme tilbage.

»Det er det værste ved ikke at have papirer. Jeg kan ikke risikere at blive fanget af politiet. Jeg har en kone og to børn, som er afhængige af mig«, fortæller han.

»Jeg hørte om en skole her i New York, hvor børnene råbte: »Build the wall««

I de første syv år af Barack Obamas regeringstid deporterede USA 2,5 millioner illegale immigranter. Primært kriminelle, har Obama understreget. Han fik trumfet sin Daca-reform igennem uden om Kongressen. Den giver opholdstilladelse til millioner af børn af illegale indvandrere, hvis de passer deres skole og holdt sig fra kriminalitet. Højesteret har bremset en lignende reform for voksne illegale indvandrere.

Nu er spørgsmålet, hvad Trump gør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har det forfærdeligt med mig selv. Hvor mange børn skal sendes tilbage til et land, de ikke kender«, spørger 62-årige Miguel Papasideno, der som den eneste i gruppen er amerikansk statsborger, men det er hans nu voksne søn ikke.

Tårerne begynder at løbe ned ad kinderne på hans hustru, Susana.

»Det er meget ondt«, siger hun.

Dreamers kaldes børnene, som Daca-reformen har beskyttet. Eliana Fernandez er en af dem. Hun er blevet jurist og mor til to – men nu ved hun ikke længere, hvad fremtiden bringer.

»Jeg er knust og chokeret og bange. Jeg ved ikke, om jeg får lov at blive her. Jeg prøver at være den, der holder humøret oppe hos andre, men jeg spørger mig selv, hvad det her ender med«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden