Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Vadim Ghirda
Borgerkrigen i Syrien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syriens børn har fået klippet to årtier af deres levealder

En nyfødt baby i Syrien kan regne med at blive 56 år. Før krigen var tallet 76.

Borgerkrigen i Syrien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kig godt på fotografiet over denne artikel. Det forestiller en gruppe børn på en gade i Aleppo, som er en af de byer, der er hårdest ramt af borgerkrigen i Syrien.

I årevis har kampene mellem oprørsgrupper og præsident Assads regime bølget frem og tilbage i gaderne. Store dele af byen ligger totalt i ruiner og er omdannet til bombekratere. Tusindvis er flygtet, og de tilbageværende mennesker har svært ved at skaffe basale fornødenheder som mad og rent vand.

Inden krigen kunne unger som dem på billedet forvente at blive omkring 76 år gamle. En høj levealder på niveau med en del europæiske lande. Men gennem de seneste fire års blodsudgydelser og ødelæggelser er den forventede levealder raslet ned. En baby, som bliver født i Syrien i dag, kan kun regne med at leve i 56 år. Altså er der under borgerkrigen, som har udløst den værste humanitære katastrofe siden anden verdenskrig, sket et dramatisk fald i den forventede levealder på hele 20 år. Dermed er levealderen nede på niveau med afrikanske lande, der også har været ramt af katastrofer.

LÆS FORTÆLLING

Tallene fremgår af en ny rapport, som Syrian Center for Policy Research har lavet i samarbejde med FN. Forfatterne beskriver udvikingen som »en tavs katastrofe«, og de gør rede for, at levealderen skal ses i sammenhæng med, at seks procent af Syriens befolkning enten er blevet dræbt, lemlæstet eller såret i løbet af borgerkrigen. Rapporten opregner det samlede dødstal til 210.000, mens 840.000 er blevet såret. Andre rapporter peger på lidt højere tal, men uanset hvad er katastrofens omfang næsten ubegribeligt, lyder det fra generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

»Udviklingen i den forventede levealder afspejler et samfund i totalt sammenbrud«, siger han.

Hospitaler uden læger

Rapporten beskriver, hvordan sundhedsssystemet i Syrien er i opløsning. De fleste hospitaler mangler personale. I særlig grad mangler de traumelæger, der kan behandle hårdt sårede patienter.

I Idleb-regionen er der for eksempel ikke en eneste traumelæge på nogle af hospitalerne. I Aleppo mangler otte ud af 11 hospitaler de læger, som er uddannet til at redde liv. I hovedstaden Damaskus står 10 ud af 13 hospitaler uden den nødvendige ekspertise, når ofre for kampene og civile bliver bragt ind.

Manglen skyldes, at lægerne er flygtet ud af landet eller er blevet fordrevet. Konsekvensen er, at mange ofre dør af skader, som læger med de rette kvalifikationer kunne have behandlet og dermed reddet deres liv.

Samtidig er den generelle sundhedstilstand i befolkningen faldet drastisk under borgerkrigen. Der er mangel på fødevarer og rent vand. Medicin er der heller ikke nok af, og meget af det, som kan købes på det sorte marked, er enten for gammelt eller af ukendt oprindelse. Ringe sanitære forhold og forurenet drikkevand betyder en øget risiko for sygdom, som især rammer børn og ældre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anders Ladekarl nævner som eksempel, at Syrien har en af verdens højeste forekomster af sukkersyge, men landet mangler insulin, som Røde Kors nu er begyndt at levere. Det har organisationen aldrig gjort for, fortæller han for at illustrere, hvor ekstrem situationen er i Syrien.

»100.000 med sukkersyge får ingen eller utilstrækkelig behandling. Det øger dødeligheden. Halvdelen af hospitalerne er ødelagte eller fungerer ikke. Det er udtryk for en degeneration og en ødelæggelse af samfundet«, siger generalsekretæren i Dansk Røde Kors.

Større behov end nogensinde

Han peger på, at behovet for nødhjælp i Syrien er større end nogensinde før under den fire år lange borgerkrig. Folk har opbrugt de ressourcer, de havde ved begyndelsen af konflikten, og Røde Kors er kun i stand til at dække omkring en tredjedel af behovet, så »to-tredjedele må klare sig fra hånd til mund«, siger Ladekarl, der har været i Syrien flere gange, siden borgerkrigen begyndte.

»Det fortvivlende er tidshorisonten. Vi går nu ind i det femte år, og håbløsheden er markant. I det første år regnede syrerne med, at det ville være hurtigt overstået, og at præsident Bashar al-Assad ville falde. Men da jeg sidste gang var dernede - for et halvt år siden - mærkede jeg blot håbløsheden. Folk har opgivet at fokusere på deres egen fremtid. Nu tænker de kun på, hvordan deres børn kan overleve. De ser ingen fremtid for deres børn i Syrien. De prøver kun på at komme ud af landet. De forsøger at sikre den næste generation«, siger han og fortsætter:

Folk har opgivet at fokusere på deres egen fremtid. Nu tænker de kun på, hvordan deres børn kan overleve

»Selv dem, der egentlig har besluttet sig for at blive i Syrien, flygter nu. Det skyldes, at alt det, der skal skabe et samfund fremadrettet, er brudt sammen. Skolerne er brudt sammen. Folk har ikke gået på universiteterne i årevis. De har ingen forhåbning om en normalitet inden for en overskuelig fremtid«.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge rapporten går hvert andet barn i Syrien ikke i skole. Skoler er ødelagt, og forældre tør ikke sende deres børn afsted. For Anders Ladekarl - som for så mange andre - er det svært at se en løsning på konflikten. Syrerne kan ikke selv finde ud af det, så hvis der skal komme en løsning, så skal den komme fra verdenssamfundet. Men klodens stormagter, militser i Mellemøsten og landene i regionen har vidt forskellige dagsordener, siger Dansk Røde Kors' generalsekretær.

»Det eneste, vi realistisk set kan håbe på, er, at der kommer en form for stabilitet midt i ustabiliteten, hvor de væbnede parter holder hinanden i skak. Men det ser heller for godt ud og er næppe realistisk«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden