Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Asyl. Justitsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede for nylig et lovforslag, der indfører midlertidig beskyttelse af flygtninge. (arkivfoto)
Foto: JENS DRESLING

Asyl. Justitsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede for nylig et lovforslag, der indfører midlertidig beskyttelse af flygtninge. (arkivfoto)

Borgerkrigen i Syrien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Frederiksen: Nyt afsnit om børn i asyllov gør ingen forskel

Danmark skal overholde konventioner, uanset om de står i loven, siger minister.

Borgerkrigen i Syrien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et nyt halvanden side langt afsnit om børns rettigheder i den nye asyllov får ingen praktisk betydning for, hvordan de danske udlændingemyndigheder fremover skal behandle ansøgninger om familiesammenføring. Det understreger regeringen over for Folketinget i et svar på et spørgsmål, der er stillet til den nye lov.

Loven blev for nylig førstebehandlet af politikerne på Christiansborg. Den indfører en ny form for midlertidig beskyttelse på ét år til personer, der ikke er individuelt forfulgt, men som flygter fra de generelle forhold i deres hjemland. Som borgerkrigen i Syrien, der er den direkte anledning til den ny bestemmelse i loven. Dermed kan flygtninge sendes hjem igen, hvis forholdene er forbedret efter et år. Kun hvis deres ophold bliver forlænget ud over et år, kan de søge om familiesammenføring.

Regeringen har fået hård kritik for dermed at splitte familier, der er flygtet fra en borgerkrig, der på knap fire år har kostet 200.000 mennesker livet og sendt næsten halvdelen af Syriens befolkning på flugt. 3,5 millioner er flygtet ud af landet, 6,5 millioner er internt fordrevne.

Barnets tarv kan have betydning for familiesammenføring

For at imødekomme kritikken skrev regeringen et halvandet side langt afsnit i bemærkningerne til den endelige version af loven, hvor centrale dele af FN's Børnekonvention blev refereret. Det fremgår nu, at Børnekonventionens artikel 3 om barnets tarv kan have en betydning for, om der trods lovens udgangspunkt alligevel skal gives tilladelse til familiesammenføring allerede i løbet af det første år, flygtningen opholder sig i Danmark.

LÆS ARTIKEL

Regeringen skriver, at udlændingemyndighederne specifikt skal vejlede asylansøgeren om, at det er muligt at få familiesammenføring allerede inden for det første år, og regeringen henviser i den forbindelse til udlændingelovens paragraf 9 c stk. 1. Det fremgår af den paragraf, at »der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og - hvis udlændingen er under 18 år - hensynet til barnets tarv, taler derfor«.

Dansk Folkeparti mener, at den bestemmelse åbner for familiesammenføringer i stort antal. Partiets udlændingeordfører Martin Henriksen sagde for nylig til Politiken, at det nye afsnit sår tvivl om rækkevidden af regeringens lovforslag. Effekten af lovforslaget kan forsvinde, fordi der med henvisning til konventioner som blandt andet Børnekonventionen vil blive givet tilladelse til familiesammenføring allerede inden for det første år, uanset lovens nye regel om at en flygtnings ophold skal forlænges ud over et år, før vedkommende kan søge om at få ægtefælle og børn til landet.

Den radikale udlændingeordfører Marlene Borst Hansen kaldte tilføjelsen af afsnittet om Børnekonventionen »vigtig«, mens Enhedslistens politiske leder Johanne Schmidt-Nielsen var overbevist om, at afsnittet intet ville betyde, og at det ikke ændrede på, at »regeringen fratager børn retten til at være sammen med deres forældre ved at lade en flygtning vente et år på at kunne søge om familiesammenføring«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Internationale forpligtelser skal overholdes

Som led i behandlingen af lovforslaget har Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik stillet en række spørgsmål til dette for at få opklaret, om det reelt gør en forskel for flygtningebørnene, at regeringen har skrevet et afsnit om Børnekonventionen ind i loven. Det får ingen betydning, for de internationale forpligtelser gælder, uanset om de står i loven, lyder det fra regeringen.

»Når udlændingemyndighederne behandler ansøgninger om familiesammenføring, vil de bl.a. skulle inddrage hensynet til barnets tarv i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Børnekonventionen. Udlændingemyndighederne er generelt i deres sagsbehandling forpligtet til at sikre, at der ikke træffes afgørelser, som er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det gælder, uanset i hvilket omfang disse internationale forpligtelser måtte være beskrevet i et lovforslag«, skriver justitsminister Mette Frederiksen (S) til Folketinget.

LÆS ARTIKEL

En stribe humanitære organisationer afgav kritiske høringssvar, da regeringen for en måned siden fremlagde det første udkast til loven. Børn bør ikke efterlades tilbage i en krigszone med én forælder, de risikerer at tage permanent skade, og de bør derfor med det samme blive forenet med begge deres forældre i Danmark, lød det. Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen gik skridtet videre og sagde, at børn i værste fald kunne blive slået ihjel, mens de ventede på at få lov til at komme til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Konvention giver ingen generel ret til familiesammenføring

Regeringen skriver i sit svar til Folketinget, at »det nævnte afsnit om Børnekonventionen blev indsat som følge af, at flere af de høringssvar, som Justitsministeriet har modtaget, nævnte forholdet til Børnekonventionen«.

I andre svar understreger regeringen, at FN's Børnekonvention ikke giver en »generel og ubetinget ret til familiesammenføring med børn«, men at udlændingemyndighederne - når de vurderer ansøgninger - skal sørge for at træffe afgørelser, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden