For et år siden var Vesten anført af USA på vej i krig mod den syriske præsident Bashar al-Assads regime efter det omfattende angreb med giftgas, der slog omkring 1.000 civile syrere ihjel - deriblandt mange børn.
Siden er situationen i Syrien kun blevet værre.
Og et skrækscenarie truer forude: Den ekstremistiske islamiske gruppe IS, der vil oprette et kalifat, rykker frem i Syrien og opsamler flere af de mere moderate oprørere, som gennem tre år har ligget i stillingskrig i den blodige borgerkrig, hvor 191.000 er blevet dræbt.
Såfremt det lykkes IS at erobre hovedbyerne Aleppo og Homs i Syrien, kan det internationale samfund blive tvunget til at samarbejde med Assads regime for at trænge islamisterne i defensiven.
ANALYSE
Vel vidende at kræfter i selvsamme syriske regime altså blev udpeget af blandt andre USA's præsident Barack Obama som ansvarlige for det omfattende angreb med giftgas, som med frygtelige billeder af lange rækker af gassede døde børn efterlod en hel verden i chok.
Krigerne fra Islamisk Stat er topmotiverede
Vurderingen kommer fra en af landets førende eksperter i borgerkrigen i Syrien, major Lars Cramer-Larsen fra Forsvarsakademiet. Han har fulgt situationen i Syrien, lige siden kampene begyndte i marts 2011, efter at Assads regime havde slået hårdt ned på demonstranter, der ønskede demokrati.
»IS (Islamisk Stat, red.) står godt placeret i hele den centrale del af Syrien og mod nord. De har omkring 50-60.000 stærkt motiverede krigere, som kan udgøre en reel trussel for regimehæren, som er træt efter flere års hårde kampe mod oprørsgrupper. Der er en velbegrundet frygt for, at IS vil forsøge - og få succes med - at indtage Aleppo og derefter fortsætte mod syd og indtage Homs. Så kommer vi til at stå i en helt ny situation, hvor Vesten er nødt til at samarbejde med Syriens præsident Assad for at trænge islamisterne tilbage«, lyder analysen fra Lars Cramer-Larsen.
Borgerkrigen i Syrien trækkes i langdrag, fordi hverken regimet eller oprørsgrupperne formår at samle styrke nok til at nedkæmpe modparten.
I stedet fortsætter blodsudgydelserne og forarmningen af indbyggerne, hvoraf omkring halvdelen enten er internt fordrevne eller flygtet ud af landet. Både regimets hær og oprørsstyrkerne er udmattede efter mere end tre års kampe »som to trætte boksere, der står over for hinanden og vakler uden at kunne slå modparten i gulvet«, som Lars Cramer-Larsen siger.
LÆS ARTIKEL
Og det har blandt andet betydet, at det har været nemt for IS, der trænger ind i Syrien fra Irak, at hverve frafaldne oprørssoldater. IS lurer på sidelinjen og er klar til at slå til.
Med til at rykke oprørssoldater over mod IS er også det faktum, at oprørerne er skuffede over, at Vesten ikke greb militært ind efter giftgasangrebet for et år siden. I stedet blev der lavet en international aftale om, at Assad skulle aflevere sine kemiske våben. Det er nu sket efter længere tids tovtrækkeri. Altimens kampene fortsætter, og freden kommer længere og længere væk.
»Jeg er ked af at være ham, der kommer med de dårlige nyheder, men der er intet positivt at sige om den konflikt. Den buldrer videre, selv om dagsordenen har flyttet sig til andre områder. Og når hverken Assads tropper eller oprørerne kan slå modparten tilbage, så kan der opstå den meget alvorlige situation, at IS udnytter det vakuum til at slå til. Så uanset hvordan det internationale samfund vælger at forholde sig til IS i Irak, så er man også nødt til at forholde sig til IS' fremfærd i Syrien. Jeg må sige, at jeg er mere bekymret for Syrien end for Irak«, siger Lars Cramer-Larsen.
