Krig. Søren Pind ønskede et militært angreb på Assads regime efter angrebet med giftgas for et år siden. Men det kom aldrig. (arkivfoto)
Foto: LÆRKE POSSELT

Krig. Søren Pind ønskede et militært angreb på Assads regime efter angrebet med giftgas for et år siden. Men det kom aldrig. (arkivfoto)

Borgerkrigen i Syrien

Søren Pind om kaos i Syrien: »Politisk idioti og handlingslammelse«

Islamisk Stat i Syrien skal bremses militært, siger frustreret Pind i interview.

Borgerkrigen i Syrien

Venstres udenrigsordfører Søren Pind er positiv over for et militært angreb på den ekstreme islamiske bevægelse IS inden for Syriens grænser, såfremt islamisterne fortsætter deres fremfærd i det borgerkrigshærgede land.

Det siger han i et interview med Politiken.

Allerede nu udfører USA angreb mod IS i Irak, der grænser op til Syrien. Og i går sagde en af Danmarks førende eksperter i borgerkrigen i Syrien, major ved Forsvarsakademiet Lars Cramer-Larsen, at IS med sine 50-60.000 stærkt motiverede krigere nu udgør en reel trussel mod præsident Assads regime, hvor hæren er træt og slidt efter tre års blodig borgerkrig, der har kostet 191.000 mennesker livet. Der er en velbegrundet frygt for, at IS (Islamisk Stat, red.) kan erobre hovedbyerne Aleppo og Homs i Syrien, lød det fra Cramer-Larsen.

Søren Pind, mener Venstre, at Vesten også skal angribe IS inden for Syriens grænser?

»Venstre mener, at det ikke er relevant, om IS opholder sig i Irak eller Syrien. De er en trussel mod Vesten«.

Hvordan skal vi så reagere mod den trussel?

»Ved at fjerne den militært«.

Major Lars Cramer-Larsen mener, at IS' fremfærd i Syrien stiller vestlige politikere i et dilemma. Islamisk Stat ønsker at oprette et kalifat og udgør ifølge politikere i Danmark og Vesten en alvorlig trussel mod stabiliteten i Mellemøsten, ligesom risikoen for terror i Vesten vil stige med IS' fremmarch. Dermed kan Vesten ifølge Cramer-Larsen komme til at stå i en situation, hvor man er nødt til at understøtte Assad for at komme IS til livs. For et år siden var Vesten et mulehår fra at gå i krig mod selvsamme Assad efter giftgasangrebet i Damaskus, hvor omkring 1.000 mennesker - heraf mange børn - blev slået ihjel.

LÆS ARTIKEL

Søren Pind siger, at »Vesten har bragt sig i en kattepine«.

»Hvis man på et tidligt tidspunkt havde udstyret de moderate oprørere i Syrien med tilstrækkelige våben, så havde vi slet ikke stået i denne her forfærdelige situation, hvor IS bliver stærkere og stærkere. For mit eget vedkommende kan jeg bare sige, at jeg kommer aldrig til at stemme for en understøttelse af noget som helst, der har med Assad at gøre. Gør vi noget i forhold til den del, så bliver det først, når Assad er væk. Problemet er jo det meget enkle, at vi har valgt at gøre for lidt for sent. Og det betaler vi i dag en høj pris for. Der var masser af politikere, som bildte befolkningen ind, at det var gratis ikke at gøre noget. Og at de nok bare ville slå hinanden ihjel, og så var det overstået. Det viser sig jo at være en af det 21. århundredes hidtil største løgne, spredt af ledende politikere. Det kommer vi til at betale en kæmpe pris for nu«.

Oprørerne skulle have haft våben for et år siden

Hvorfor ikke understøtte Assad, hvis det kan fjerne truslen fra Islamisk Stat?

»De af os - blandt andet jeg selv i et interview med dig i Politiken - som advarede mod præcis det scenarie, som udspiller sig nu, vi blev latterliggjort og kaldt for alle mulige ting, og det blev sagt, at vi skabte et billede af situationen, som slet ikke var reelt. Og derfor er det næsten ikke til at holde ud, at man læser, at nu skal man overveje at støtte Assad. Assad har så meget blod på hænderne, at det halve kan være nok. Han er på grund af sin måde at reagere på skyld i, at så mange mennesker fanatiseres og med enhver til rådighed stående mulighed vil gøre, hvad de kan, for at vælte ham«.

Hvad skulle man have gjort dengang efter gasangrebet?

»Som Hillary Clinton så udmærket har sagt det: Hvis man havde bevæbnet de moderate oprørere dengang, så havde man ikke haft den situation, man har nu. Det var den kritik, hun rettede af Obamas udenrigspolitik for ganske nylig. Det er en vurdering, jeg deler 100 procent, og det er ikke overraskende, for det sagde jeg også sidste år«.

Hvad så nu?

»Spørgsmålet lyder hele tiden: Hvad så nu? Hvad så nu? Hvad så nu? Men sagen er, at vi har fået et latterligt minutdemokrati, hvor folk tror, at man bare kan agere ud fra minuttet og ikke ud fra et længere perspektiv. Nogle gange så er der bare ikke mere at gøre. Og det er jo derfor, at tid og perspektiv er vigtigt«.

Men er vi der nu, hvor der ikke er mere at gøre i Syrien?

»Nej. Washington Post havde en leder forleden dag, hvor de skrev, at "The United States of America needs a strategy". Og det er jo sagen. Hele Vesten - og herunder også den danske regering - har brug for en strategi. Det har vi ikke nu. Og det at vi har haft den her "nu gør vi bare lige, nu gør vi bare lige" hele tiden, det har skabt den situation, der er nu«.

Støtte til Assad vil give had og terror i 100 år

Hvordan forholder du dig til det dilemma, der er opstået...?

»Jeg mener ikke, der er tale om noget dilemma. Hvis enden på alt det her skulle være, at Vesten opretholdt Assads regime, så ville man lægge grundlaget for massive arabiske oprør og had til Vesten og terroraktiviteter de næste 100 år, hvis lige vi ikke har set. Fordi vi derved vil legitimere en undertrykkelse og en uudtalt påstand om, at i forbindelse med Mellemøsten og de arabiske lande så kan der aldrig komme demokrati«.

LÆS ARTIKEL

Er det så bedre, at Islamisk Stat vinder frem i Syrien?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Næh. Vi bør også give IS nogle tæsk, ligesom som man gør i Irak. Vi har ikke nødvendigvis noget problem med, at man slår til imod IS, også selv om det er inden for Syriens grænser«.

Så mener du, at man bør gribe militært ind mod IS også i Syrien?

»Det har vi ikke nødvendigvis nogen opponering imod. Men det skal ikke se ud som en støtte til Assads regime. Altså hvis der er en trussel mod Vesten, så skal Vesten reagere mod den. Det har været vores standpunkt hele tiden«.

Men er IS en trussel mod Vesten, når de står stærkere og stærkere i Syrien?

»Ja, selvfølgelig. Og derfor bør man også gøre, hvad man kan, mod IS, men ikke samtidig søge samarbejde med Assad og understøtte ham. Det kan simpelthen ikke komme på tale«.

Kan du forestille dig en situation, hvor man angriber IS i Syrien uden samtidig at støtte Assad?

»Sagtens«.

Det er ikke nok at bombe med droner i Irak

Hvordan?

»Det kan ske ved, at man lammer nogle af de forsyningslinjer, som spreder sig ind i Irak. Det er klart, at vi kan ikke tillade, at IS får magten i Syrien. Og så man søge kontakt til de moderate kræfter i Syrien, selv om de er hårdt pressede, og selv om vi har ventet alt for længe. Ligesåvel som vi har gjort med kurderne i Irak. Der er jo også kræfter i Syrien, som har den samme dagsorden, som vi har. De er bare blevet færre på grund af - undskyld jeg siger det rent ud - politisk idioti og handlingslammelse, men de er der. Og det må man jo søge at understøtte og opretholde, så godt man kan«.

Kan truslen fra IS fjernes udelukkende ved at flyve nogle våben ned til bl.a. kurderne i Irak, som Folketinget skal tage stilling til?

»Nej. Amerikanerne bomber med droner i Irak, men mit bud er, at det er ikke nok. Fordi det er ikke udtryk for en strategi. Det samme er tilfældet i Syrien. Man er nødt til at søge en politisk løsning tilvejebragt via moderate kræfter i Syrien. Det eneste ultimative er, at den løsning kan ikke længere indeholde Assad. Det er tingene simpelthen gået for vidt til«.

Hvordan kan man gå til angreb på IS inden for Syriens grænser uden indirekte samtidig gøre Assad mere magtfuld igen?

»Det kan man blandt andet ved at samtidig at understøtte, uddanne og forsyne moderate oprørere massivt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men omvendt. Du sagde selv, at nogle gange skal man jo erkende, at man ikke kan gøre mere. Syrien er totalt smadret. Der er et virvar af forskellige oprørsgrupper, som kæmper mod Assad, mod IS og mod hinanden. Skal Vesten erkende, at der ikke er mere at gøre?

»Det kan godt ende der. Men problemet er bare, hvis man så overlader et tomrum til kræfter, som er endnu værre i forhold til os. Hvis Vesten gik ind og legitimerede og forsvarede Assad, ville det skabe potentialet for en ideologisk kamp med terror mod Vesten de næste 100 år. Det kan vi simpelthen ikke. Det er alt for farligt«, siger Søren Pind.

FRA ARKIVET

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce