Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Uncredited/AP
Foto: Uncredited/AP

Ofre. I timerne efter angrebet på de østlige forstæder til Damaskus i Syrien strømmede billeder som dette ud på sociale medier og billedbureauer. De viste det samme: Lange rækker af lig uden tegn på ydre skader.

Borgerkrigen i Syrien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kortlægning: Sådan foregik giftangrebet på civile borgere i Damaskus

Nervegas slog flere end tusind mennesker ihjel. Deriblandt flere hundrede børn.

Borgerkrigen i Syrien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Billederne har prentet sig ind på nethinden hos alle, der har set dem. Både hos ganske almindelige borgere verden over og blandt de toppolitikere i USA og andre vestlige lande, der overvejer, hvad reaktionen skal være på det formodede angreb med giftgas, der onsdag 21. august ramte den østlige udkant af Damaskus i Syrien.

Fotografier og videooptagelser viser lange rækker af døde børn, nogle har bar overkrop, andre er i nattøj. Voksne mænd ligger også række på række, flere er påklædte. Der er ikke mange kvinder at se. Levende billeder viser skrigende børn og mænd med og uden mundbind, der forsøger at hjælpe personer, der ryster og tydeligvis har svært ved at trække vejret.

Hændelserne betragtes som kulminationen på en borgerkrig, der har varet længere end to år, kostet flere end 100.000 mennesker livet og sendt knap to millioner borgere på flugt. Og som nu har fået Vesten til at rasle med sablerne over for det syriske regime.

Hvad skete der i Ghouta? Men hvad skete der egentlig den nat og morgen, da sirenerne begyndte at hyle over forstæder til Damaskus? Det er småt med officielle oplysninger om episoden, men Politiken.dk beskrive her, hvad vi ved om det påståede angreb med giftgas:

Natten mellem tirsdag 20. august og onsdag 21. august var der kampe mellem præsident Bashar al-Assads styrker og oprørssoldater i den østlige del af Damaskus. Kampene foregik i området Ghouta, som er i hænderne på regimets opposition. Oplysningerne om kampene stammer fra den syriske oppositions Facebook-sider, der også hævder, at oprørerne skød en militærhelikopter ned. Opslag om kampene blev skrevet klokken 01.15. Rapporter peger på, at oppositionsstyrkerne var ved at fortrænge regeringstropperne fra distriktet, da der begyndte at falde granater ned over flere byer i området.

SE GRAFIK

Klokken kvart i tre om morgenen kom de første rapporter om et angreb med kemiske våben. Igen var oppositionens Facebook-sider kilde til oplysningerne om, at der blev affyret granater med kemiske giftstoffer. Oplysningerne kom med få minutters mellemrum fra to forskellige kilder. De kemiske våben blev angiveligt brugt i byerne Ein Tarma og Zamalka.

Senere samme nat kom rapporter om, at der blev brugt kemiske våben i byerne Irbin, Jobar, Zamalka og Ein Tarma. Samtidig begyndte de første billeder og videooptagelser at dukke op på oprørernes Facebook-sider, og filmene blev også lagt på videotjenesten YouTube.

Giftstoffer forsøgt vasket af
En video viser en række udrykningskøretøjer køre i høj fart i nattemørket under stjernehimlen. En anden viser personer i bar overkrop, som ligger på et fortov. De ligger på ryggen, og brystkassen hæver og sænker sig kraftigt på personerne, så ribbenene træder frem. Dette tolkes som et klart tegn på, at personerne har svært ved at trække vejret. Der er vådt på fortovet, og der bliver sprøjtet vand ud over personerne. Det bliver tolket som et forsøg på at vaske eventuelle giftstoffer af kroppene og dermed lindre symptomer.

En tredje video viser et rum, der i indretning minder om et hospital eller en klinik. Der ligger små børn på brikse, nogle af dem ligger helt stille, andre bevæger sig i kramper. Omkring børnene står voksne med mundbind, der forsøger at hjælpe børnene. Andre videoer viser voksne med et stirrende fastlåst blik, nogle ryster uhæmmet, andre har fråde om munden og røde, klistrede øjne.

En stor andel af personerne får hjælp til at trække vejret. Mænd holder iltmasker hen foran deres mund. Andre får ilt med en såkaldt rubensballon, hvor man med et tryk på ballonen blæser luft ned i lungerne på en person. Den bruges, når personen ikke er i stand til at trække vejret selv.

Flere videoer viser lig. Rækker med 10-20 eller måske flere kroppe ligger ved siden af hinanden i store rum. Mændene har fået foldet hænderne ind over brystet. De bærer ingen tegn på sår eller andre skader, men har et blåligt, lyserødt skær i huden, som ifølge eksperter kan tyde på, at de er døde af mangel på ilt. Altså er de blevet kvalt. Børn ligger også i rækker. Nogle afklædte, andre i nattøj. Fælles for dem er, at de ingen synlige skader har, men er livløse.

Symptomer er klare tegn på forgiftning
Billeder og video viser også lig, der ikke ligger i rækker. De ligger derimod spredt på gulvet og gangarealer, i hvad der ligner beboelsesejendomme. Måske kældre. Som om de pludselig er faldet om.

Symptomerne er fælles for mange af de ofre, der er i live på optagelsestidspunktet: De har åben mund, øjnene stirrer lige frem, pupillerne er fastfrosset i samme størrelse uden at udvide sig eller trække sig sammen. De har hvidt skum i mundvigene og nogle også fra næseborene. Mange af disse symptomer er tegn på forgiftning med stoffer, der rammer centralnervesystemet. Og mange af disse symptomer blev også observeret blandt ofrene for Iraks tidligere præsident Saddam Husseins angreb i 1988 mod kurdere i byen Halabja uden for Bagdad.

Det er uklart, hvor mange mennesker der blev skadet og dræbt af disse symptomer på forgiftning.

Den internationale organisation Læger Uden Grænser arbejder sammen med en række hospitaler i Damaskus og yder hjælp i form af medicin, udstyr og ekspertise - dog uden selv at være til stede. Læger Uden Grænser har fået oplysninger fra tre hospitaler, der inden for tre timer tidligt om morgenen 21. august modtog omkring 3.600 patienter, der udviste klare tegn på at være blevet udsat for giftige stoffer, der rammer nervesystemet.

Patienterne havde følgende symptomer: kramper, overdreven savl, fastlåste pupiller, sløret syn og vejrtrækningsbesvær. 355 af patienterne er rapporteret døde.

Sandsynligt, at det var et angreb med kemiske våben
Oppositionsgrupper i Syrien hævder, at antallet af omkomne er langt større. Tal på 1.300 dræbte og tusindvis af tilskadekomne bliver nævnt - og det fremhæves, at dødstallet kan være endnu højere, da mange angiveligt er begravet uden at blive registreret først.

På baggrund af billederne og videoerne vurderer internationale eksperter, at det er sandsynligt, at personerne er blevet udsat for et angreb med kemiske våben. Ofrene har i hvert fald symptomer, der passer på den teori. Der er også vist billeder af granater, der angiveligt kan være brugt til at fremføre gasserne. Et billede viser en intakt cylinder på jorden, en anden viser en to meter lang raket - eksperter vurderer, at dette materiel kan bruges til et kemisk angreb.

Men hvorfor bar personerne på hospitalerne, der hjalp ofrene, ikke sikkerhedsudstyr? Nogle af dem bar mundbind af typen, der bruges på hospitaler under operationer.

Andre holdt en klud eller et tørklæde op foran ansigtet - den metode ses også på billeder fra gaden, hvor kvinder og børn beskyttede mund og næse med stof. Men på de interimistiske hospitaler havde ingen beskyttelsesdragter på, og intet personale brugte selv iltmaske.

Hvorfor fik patienterne ingen medicin?
Det undrer eksperter, da personalet på klinikkerne dermed risikerede selv at blive ramt af de giftige stoffer, som ofrene angiveligt indåndede og havde siddende i tøjet og på huden. En anden ting, som undrer eksperter, er, at ofrene på videoerne ikke fik medicin.

Hvis man bliver ramt af giftgas, får man på et hospital typisk modgiften Atropin. Læger Uden Grænser har tidligere forsynet hospitaler i Damaskus med denne medicin og oplyser, at de netop har sendt ekstra 7.000 ampuller til hospitaler i Damaskus, der var løbet tør, men på billederne ser man ikke lægepersonale give medicin til ofrene.

Med til at nuancere eksperternes undren er dog det faktum, at der på enkelte optagelser ses personer med drop i armen, ligesom der også ses personale, der stikker sprøjter i armen på ofre. Men det fremgår ikke, hvilken medicin der gives.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De samme eksperter er dog enige om, at billederne og videomaterialet er ægte. Det er usandsynligt, at videoerne er konstruerede, da der er optagelser fra så mange forskellige situationer, som er optaget inden for kort tid. Samtidig vil det for eksempel være umuligt at få så mange små børn til at ligge stille og spille døde på samme tid. Symptomerne ser også ægte ud, vurderer eksperter.

Efterretningsrapport slår fast: Assad stod bag
Den amerikanske regering med præsident Barack Obama i spidsen er overbevist om, at det er præsident Bashar al-Assad, som står bag angrebet.

Det Hvide Hus har offentliggjort en fire sider lang rapport baseret på de efterretninger, USA har samlet om episoden. Den konkluderer, at det med stor sikkerhed er regimet i Syrien, som står bag angrebet med giftgas. Administrationen konkluderer, at mindst 1429 blev dræbt under angrebet, herunder 426 børn.

Vurderingen bygger dels på hemmelige efteretningskilder. Men også på en lang række åbne kilder: Beretninger fra internationale og syriske sundhedsmedarbejdere, videooptagelser, vidneudsagn, tusindvis af rapporter fra sociale medier som twitter og Facebook fra mindst 12 forskellige lokaliteter i området omkring Damaskus, beretninger fra journalister og rapporter fra meget troværdige NGO'er.

De amerikanske efterretninger viser ifølge den fire sider lange rapport, at ansatte i Syriens kemiske våben-program i tre dage op til angrebet forberedte et angreb med kemiske våben. Personerne øvede sig i brug af gasmasker og befandt sig tæt på det sted, hvor regimet blander sine kemiske våben. Omvendt var der ingen efterretninger, som pegede i retning af, at oprørsgrupper planlagde at bruge kemiske våben.

Raketter blev affyret fra regimets områder
Ifølge rapporten blev raketterne i de tidlige morgentimer 21. august affyret fra regime-kontrollerede områder mod de områder uden for Damaskus, der blev ramt af det kemiske angreb. Der blev affyret raketter fra regimets områder, 90 minutter før de første rapporter om et kemisk angreb dukkede op på de sociale medier.

Inden for fire timer kom der herefter tusindvis af rapporter på sociale medier om kemisk angreb på mindst 12 forskellige steder i området. Adskillige beretninger identificerer raketter fyldt med giftstoffer, der ramte områder, som den syriske opposition kontrollerer.

Efterretningsrapporten beskriver, hvordan hospitalerne i området modtog flere tusinde ofre, der alle udviste tegn på forgiftning med en nervegas. Sundhedspersonale fik også symptomer på forgiftning, og USA har identificeret 100 viodeoptagelser om angrebet, der viser store mængder af lig med fysiske tegn, der stemmer med, at har været udsat for nervegas. Bevidstløshed, fråde om næse og mund, fastlåste pupiller, hjertebanken og vejrtrækningsproblemer.

Ifølge efterretningsrapporten anvendte regimet giftstoffet sarin.

Det vil være umuligt for oppositionen i Syrien at fabrikkere alt dette materiale og umuligt at få sundhedspersonale til at opfinde alle disse symptomer. Endelig skriver den amerikanske administration, at dne har opsnappet en telefonsamtale, hvor en højtstående embedsmand bekræfter, at regimet har brugt kemiske våben. Embedsmanden var bekymret for, at FN's våbeninspektører skulle finde ud af det.

Regimet i Syrien med præsident Bashar al-Assad afviser påstanden om, at de står angrebet, og siger, at det er landets opposition, der har brugt giftgas. Formålet skulle være at få det internationale samfund til at straffe Assad, på et tidspunkt hvor regimet står stærkt i borgerkrigen.

Amerikernes konklusion om motiv er anderledes: Præsident Assads regime har brugt kemiske våben før. Regimet betragter disse masseødelæggelsesvåben som en naturlig del af arsenalet. Længe har regimet ikke kunnet nedkæmpe oprørsstyrkerne i områderne uden for Damaskus, og frustrationen over denne manglende succes var med til at få regimet til at angribe med kemiske våben.

Var det en gal mands værk?
Der har siden 21. august floreret flere teorier om angrebet.

Én teori går på, at præsident Assad selv har beordret angrebet for at fornærme det internationale samfund på et tidspunkt, hvor FN's våbeninspektører netop var ankommet til Damaskus for at undersøge påståede kemiske angreb i andre dele af storbyen. Omvendt peger folk på, at det vil være umådeligt dumt af Assad at bruge kemiske våben, når der er inspektører i området, som hurtigt kan ændre kurs og undersøge angrebet.

En anden teori går på, at oprørerne selv har brugt kemiske våben. Men eksperter påpeger, at oprørerne næppe råder over den slags stoffer. Den amerikanske administration konkluderer også, at oprørerne og oppositionsgrupperne i Syrien ikke råder over kemiske våben.

En tredje teori går på, at angrebet er beordret af en person fra præsident Assads inderkreds, som er bekymret for, at Assad vil begynde at forhandle om en fredelig løsning på borgerkrigen. Militærpersonen skulle angiveligt prøve at presse Assad til en mere hård linje, og metoden var et angreb med kemiske våben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Værste angreb med kemiske våben i dette århundrede

Men det er blot teorier, om hvem der stod bag

Fakta er, at flere østlige forstæder til Damaskus om morgenen 21. august blev ramt af et næsten lydløst angreb med giftgasser. Raketterne hvirvlede ned over flere områder og slap dødelige giftgasser fri. Kvinder og børn blev fanget i deres senge. Nogle vågnede slet ikke, men sov ind. Andre faldt om indenfor.

Nogle stavrede ud af deres huse og faldt om på gaden, inden de nåede at få hjælp. Endelig var der dem, som nåede frem til lægeklinikker og hospitaler. Det er dem, vi ser med fråde om munden, åndenød og stive pupiller på videoerne fra det mest dødbringende angreb med kemiske våben i det 21. århundrede.

Kilder: BBC News, Al Jazeera, Læger Uden Grænser m.fl.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden