Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bashar Assad - har øverste ansvar for et slagtehus for politiske kritikere kort fra hovedstaden Damaskus (Arkivfoto - AP)

Bashar Assad - har øverste ansvar for et slagtehus for politiske kritikere kort fra hovedstaden Damaskus (Arkivfoto - AP)

Borgerkrigen i Syrien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amnesty afslører: I Sayadnaya-fængslet bliver tusindvis af systemkritikere pint og slået ihjel

Amnesty kortlægger et regulært slagtehus for politiske systemkritikere kun 26 kilometer fra den syriske hovedstad. Overgrebene i fængslet er så massive og systematiske, at alle tråde fører op til de øverste magthavere i Syrien. Lidelserne og de forfærdende forhold tyder på en »bevidst udryddelsespolitik«.

Borgerkrigen i Syrien
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mandag og onsdag er faste hængedag i Saydnaya-fængslet. Fanger bliver råbt op og hentet i deres celler. De bliver gennet ned i et kælderrum, hvor de i flere timer får tæsk, alvorlige tæsk. Så bliver de ført videre over til en anden fløj af Saydnaya. Alt sammen med bind for øjnene. De beholder bindet for øjnene og ved måske først, at det er nu, de skal dø, når rebet lægges omkring deres hals.

Nogle nætter er 20 fanger blevet myrdet, andre nætter hen ved 50. Ifølge Amnesty får familierne ikke besked om deres slægtninges skæbne.

Nogle fanger er for lette til at dø for rebet. De får i stedet knækket nakken af en bøddel.

Henrettelserne er så omfattende, så systematiske, at det er utænkeligt, at de øverste magthavere i Syrien ikke står bag...

Ligene bliver smidt på en lastvogn og kørt ud til massegrave.

»Henrettelserne er så omfattende, så systematiske, at det er utænkeligt, at de øverste magthavere i Syrien ikke står bag«, siger Nicole Waldman, forfatter til rapporten i telefonen fra Amnesty i London. Henrettelserne er signeret af forsvarsministeren, som er direkte under diktatoren, Bashar al-Assad.

Farceagtige retssager

Amnesty har tidligere beskrevet, hvordan 17.000 fanger i Assad-regimets fængsler er døde af umenneskelige vilkår og tortur.

Den nye rapport afslører og kortlægger, hvordan formentlig flere end 13.000 mennesker er blevet henrettet eller myrdet uden for det formelle retssystem, alene i det militære Saydnaya-fængsel, siger Nicolette Waldman.

I fængslet omtales henrettelserne hyppigt som »festen«.

»Ikke en eneste af fangerne dømt til hængning i Saydnaya får noget, der minder om en egentlig retssag«, hedder det i rapporten. Amnesty har talt med tidligere fanger, med afhoppede vagter, dommere og andre vidner til den regulære massakre på politiske fanger.

De fortæller enstemmigt om de faste ugentlige henrettelser på faste dage, faste tidspunkter, samme metode.

Ikke en eneste af fangerne dømt til hængning i Saydnaya får noget, der minder om en egentlig retssag...

»Før de hænges, gennemgår ofrene en pro-forma procedure på ét eller to minutter ved en såkaldt militærdomstol. Disse sager så summariske og vilkårlige, at de ikke kan anses for at udgøre en retslig proces«.

Amnesty kalder retsproceduren »farceagtig«.

Fangerne bliver endda spurgt om deres sidste ønske. Fuldstændigt lige meget. De »dømte« bliver ført direkte til skafottet.

En afhoppet dommer siger, at retten ved fængslet fungerer uden om Syriens øvrige retssystem. Fangernes formelle tilståelse af forskellige påståede forbrydelser sker efter tortur. Fangerne har ingen adgang til en advokat eller mulighed for at forsvare sig selv. Mange er blevet tilbageholdt i hemmelighed – »forsvundet« – og afskåret fra omverdenen.

Skjult monstrøs kampagne

En afhoppet fange, Anas, fortæller, hvordan han og ni andre fanger var spærret inde i en celle på kun fire kvadratmeter, hvor de måtte skiftes til sidde og ligge.

»I Sayadnaya dræber den syriske stat sine egne«, siger Amnesty.

Det foregår kun 26 kilometer fra hovedstaden Damaskus – i historiske bjerge, kendt for flere kristne klostre og brugen af det bibelske sprog aramæisk.

Amnestys efterforskere har brugt et år – fra december 2015 til december 2016 – på at kortlægge massemordet i fængslet. Talt med 84 vidner, der omfatter tidligere vogtere i Saydnaya, fanger og dommere m.fl.

Overlevende fra Saydnaya giver et hårrejsende og chokerende vidnesbyrd om livet i fængslet. De fremmaner en verden omhyggeligt designet til at ydmyge, nedbryde, svække, udsulte og i sidste ende dræbe...

Massehenrettelsen er kulminationen på rædslerne i Saydnaya-fægnslet. Før døden bliver fanger frataget mad og vand. De får ikke adgang til medicin eller lægehjælp. De gennemgår tortur.

»Rædslerne … afslører en skjult, monstrøs kampagne, godkendt på det højeste niveau af den syriske regering med sigte på at knuse enhver form for systemkritik i den syriske befolkning," konkluderer Lynn Maalouf, vicedirektør i Amnesty International i Beirut.

Og ifølge Amnesty er der tungtvejende grunde til at tro, at rutinen i Saydnaya fortsætter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rusland har et særligt ansvar

»Tilbageholdte i Saydnaya-fængslet er tvunget til at adlyde et sæt sadistiske og umenneskelige regler«. mener menneskeretsorganisationen.

»Overlevende fra Saydnaya giver et hårrejsende og chokerende vidnesbyrd om livet i fængslet. De fremmaner en verden omhyggeligt designet til at ydmyge, nedbryde, svække, udsulte og i sidste ende dræbe dem, der er fanget«.

De rystende vidnesbyrd har overbevist Amnesty om, at »lidelserne og de forfærdende forhold i Saydnaya udgør en bevidst udryddelsespolitik«.

Amnesty »håber derfor på en reaktion ikke kun fra den syriske regime, som mangler at svare på vores forespørgsler, men også fra Rusland«, siger Nicolette Waldman. »Vi mener, at Rusland som Syriens vigtigste allierede har et særligt ansvar for sikre, at disse overgreb bliver stoppet«.

Tvunget til at voldtage medfanger

Mange fanger fortæller ifølge den skrækindjagende rapport, at »de er blevet voldtaget eller selv tvunget til at voldtage andre fanger«. Tortur og prygl bliver brugt som en fast form for afstraffelse og nedbrydning af fangerne.

»Gulvet i cellerne er dækket med blod og betændelse fra fangernes sår. Ligene af døde fanger indsamles af fangevogtere hver morgen omkring klokken ni«.

Nader, en tidligere fange i Saydnaya, siger til Amnesty: »Hver dag var der to eller tre døde i vores fløj ... Jeg husker vagten plejede at spørge, hvor mange vi havde. Han sagde, ’Celle nummer ét - hvor mange? Celle nummer to - hvor mange?" og så videre og så videre ... Der var én gang, ... vagterne kom ind til os, celle efter celle, og slog os i hovedet, på brystet og nakken. Tretten mennesker fra vores fløj døde den dag…«

Når mad bliver leveret, »bliver den tit spredt over cellens gulv af vagterne, så den blandes med blod og snavs. De meget få, der forlader Saydnaya, vejer ofte halvdelen af det, de vejede, da de ankom…«

Samtidig er fangerne i Saydnaya underlagt strenge regler. De må ikke tale, ikke engang hviske. Hvis de så meget som ser på vogterne, kan det koste dem døden.

Gulvet i cellerne er dækket med blod og betændelse fra fangernes sår...

Amnesty opfordrer FN til straks at sørge for en uafhængig undersøgelse af fængslet og for at skaffe FNs Menneskeretsråd adgang til Saydnaya.

»De koldblodige drab på tusindvis af forsvarsløse fanger og de omhyggeligt udformede og systematiske programmer for psykisk og fysisk tortur i Saydnaya-fængslet bør ikke få lov til at fortsætte. De ansvarlige for disse afskyelige forbrydelser bør retsforfølges«, mener Amnesty.

Torturen er ikke et nyt fænomen i Syrien. Amnesty har siden 1987 dokumenteret tortur i landet under den nuværende diktator og før dét under hans fars regime.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Allerede i ’87 udgav organisationen en rapport om 35 forskellige former for tortur i syriske fængsler. Men det er Amnestys opfattelse, at den syriske regering siden begyndelsen af 2011 har skærpet både omfanget og brutaliteten af overgrebene i de berygtede fængsler.

De fleste ofre er ifølge Amnesty demonstranter, langvarige politiske systemkritikere, menneskeretsaktivister, journalister, læger, humanitære hjælpearbejdere og studerende.

Amnesty kalder overgrebene en forbrydelse mod menneskeheden.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden