Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Travl. Opgaven med at sikre de mange flygtninge fra Syrien og i Irak er enorm, siger den danske regionaldirektør for Norsk Flygtningehjælp, Carsten Hansen. Her fotograferet i juni i Irak.
Foto: Norsk Flygtningehjælp

Travl. Opgaven med at sikre de mange flygtninge fra Syrien og i Irak er enorm, siger den danske regionaldirektør for Norsk Flygtningehjælp, Carsten Hansen. Her fotograferet i juni i Irak.

Kampen mod Islamisk Stat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frustreret direktør i flygtningehjælp: I morgen er værre end i dag

Vi skal råbe til Verden på en løsning, siger dansk regionaldirektør i Mellemøsten.

Kampen mod Islamisk Stat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke et spørgsmål, der står på min blok. Men der er en frustration i Carsten Hansens stemme, der gør, at jeg gerne vil vide det:

Hvem ringer han egentlig og råber af, når det hele bliver for meget?

Jeg interviewer ham over telefonen fra hans position i Amman i Jordan, hvor han arbejder som regionaldirektør for Norsk Flygtningehjælp i Mellemøsten.

Det er ikke en lille position. Rejser man i Mellemøsten i områder med mange flygtninge, er folk med orange veste og logoer fra NRC (den internationale forkortelse for den norske flygtningehjælp) ikke et særsyn. 900 ansatte arbejder i Mellemøsten for organisationen, hvor budgettet lyder på hvad der svarer til knap 600 millioner kroner.

Alting ændrer sig

Norsk Flygtningehjælp arbejder blandt andet med at bygge hjem og skoler, sørge for vand og sanitet, distribuere madvarer og give juridisk assistance. Inden Carsten Hansen blev regionaldirektør var han chef for flygtningehjælpen i Jordan, hvor flygtningehjælpen blandt andet stod for infrastrukturen i den nye lejr Azraq, hvor der i dag bor 15.000 flygtninge.

Carsten Hansen fortæller på sit rolige jyske om, hvordan det er at arbejde med at give tålelige forhold til flygtninge og internt fordrevne i en konflikt, der hele tiden ændrer sig.

Før flygtede syrere fra præsident Bashar al-Assads regeringshær, nu flygter de også fra den brutale oprørsgruppe Islamisk Stat (IS). Før var IS i Irak ikke noget, man talte om, nu har den militante gruppes terror og undertrykkelse af minoriteter sendt over en million mennesker på flugt. Samtidig flygter syrere fortsat ind i Irak - senest er flygtninge fra byen Kobane begyndt at ankomme i Nordirak efter at have krydset Tyrkiet.

Det måske største problem befinder sig bag grænserne omkring det flossede Syrien. Derinde, hvor konflikten mellem præsident Bashar al-Assad og en broget skare af oprørsgrupper er blevet udvidet til også at være en konflikt mellem IS og en amerikanskledet international koalition.

Midt i dette morads af kampe og konflikter sidder de så, seks millioner internt fordrevne mennesker, som flygtningehjælpen har svært ved at nå frem til, fordi myndighederne gør det vanskeligt at få adgang til syrisk territorium. For slet ikke at tale om udfordringerne med at sikre organisationens medarbejdere, så de ikke bliver bortført eller måske kommer til skade. Eller mister livet.

Sådan ser øjebliksbilledet ud for Carsten Hansen. Ingen tør svare på, hvordan det ser ud om et år, siger han. Det eneste, man kan regne med, er, at det bliver værre. Det er »ikke opmuntrende«.

Hvad stiller man så op med det, spørger jeg, og han gentager spørgsmålet, hvad stiller man op? Man arbejder »around the clock«. Nu kommer vinteren snart, så opstår der nye problemer, for det bliver koldt om vinteren. Og flygtninge og internt fordrevne, som indtil nu har klaret sig selv og boet på hotel eller hos familie og venner, løber tør for penge eller må flytte ud. Så er der flere, der skal hjælpes.

Så hvem ringer man til?

I det hele taget er det svært at planlægge sit arbejde, for man ved ikke, hvem eller hvor mange, der skal have hjælp. Situationen ændrer sig dag for dag i det, der allerede er udråbt til den største humanitære krise siden Anden Verdenskrig.

»Alle, der har arbejdet med flygtninge, også meget længere end jeg har, siger, vi har aldrig set det her før. Og i morgen er værre end i dag«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lyder det lidt træt fra Carsten Hansen.

Hvem ringer du og råber af, når det bliver for meget?

»Jeg ringer ikke og råber af nogen«, siger han først. Og tænker lidt.

»Når jeg er frustreret over, at grænsen er delvist lukket til Jordan, så flygtningene ikke kan komme ind fra Syrien, så skal jeg huske på, at hvis jeg udfordrer jordanerne, så bliver det lynhurtigt vendt om til et: Hvad gør I? Du og jeg kommer fra Danmark, ikke, og hvad gør vi? Ikke ret meget«.

»Se hvilken uro, det skaber i Danmark, at der kommer nogle tusinde mere i 2014 end sidste år. Det kan næsten vælte regeringen. Nabolandene huser 3,2 millioner flygtninge, og de har kæmpe udfordringer i at holde ro i deres egne lande. I Libanon er en ud af fire flygtning. Hvordan holder man ro i de lande? Der skal ressourcer ind i nabolandene, så de kan håndtere den byrde. Så deres lande ikke bliver inddraget i konflikten, eller der opstår interne uroligheder, som giver grobund for ekstremisme«.

»Dét kan jeg tage telefonen og råbe om. Jeg råber ikke om flygtningehjælpens problemer, dem må vi løse selv«.

»Vi deler vand og mad ud, men det er politikerne, der skal løse problemet. Og den politiske løsning, der kan stoppe konflikten i Syrien, den skal verdenssamfundet komme med. Den kommer ikke fra Syrien«.

»Så når du spørger, hvem skal vi råbe til? Så er svaret: Vi skal råbe til Verden. Vi skal have fokus på, at vi skal have en politisk løsning. Det er de store aktører, der skal i spil. Og de danske politikere skal være med«.

Krisen tælles i millioner

Ifølge UNHCR's tal er der registreret 3,2 millioner flygtninge fra Syrien til nabolandene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Internt i Syrien er der registreret seks millioner internt fordrevne, men Carsten Hansen opgør tallet til ti millioner.

Dertil kommer, at der i år alene har været fire massive flygtningebølger i Irak, hvor IS ligeledes erobrer land og driver folk på flugt fra terror og undertrykkelse. Omkring en million mennesker er registreret som internt fordrevne i Irak, viser UNHCR's tal, mens andre organisationer opgør det til 1,8 millioner irakere, der har måtte forlade deres hjem.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden