Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Krig. Der skal ikke skabes tvivl om den danske Irakidnsats allerede nu, siger udenrigsminister Martin Lidegaard.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Krig. Der skal ikke skabes tvivl om den danske Irakidnsats allerede nu, siger udenrigsminister Martin Lidegaard.

Kampen mod Islamisk Stat

Lidegaard afviser SF's krigskritik: Det går den rigtige vej i Irak

Radikal udenrigsminister afviser SF's Holger K. Nielsens tilbagetrækningstanker.

Kampen mod Islamisk Stat

Det er både for tidligt og forkert allerede nu at begynde at tage den danske krigsindsats i Irak op til revision.

Sådan lyder reaktionen fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R), efter at SF's tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen har luftet tanker om at trække de danske F16-jagerfly og det trecifrede antal personel hjem, hvis ikke irakerne evner at få stoppet shia-muslimske militsers krigsforbrydelser mod civile.

Ifølge rapporter fra blandt andet Amnesty International holder den irakiske regering hånden under militsernes sekteriske bortførelser og drab på sunni-muslimer i flere områder af Irak. Det har fået Holger K. Nielsen til at kræve fremskridt »i løbet af rimelig tid«, hvis ikke det danske bidrag skal stoppe.

Men selvom Martin Lidegaard deler sin forgængers bekymring for de shiitiske militsers »uacceptable gerninger«, så er det netop grunden til, at Danmark er og fortsat skal være i Irak, mener han.

»Det er lidt tidligt at komme med den slags tanker. Vi har hele tiden vidst, at det var en udfordring. Det skal vi selvfølgelig arbejde benhårdt på at få løst, men det er netop derfor, vi er der«, siger Martin Lidegaard til Politiken og fortsætter:

»Hvad ville der ske, hvis vi ikke var der? Hvis vi lod Irak sejle og lod de militser, der hærger, fortsætte deres hærgen uden krav og muligheden for at tvinge den irakiske regering til at dække alle befolkningsgrupper? Så ville vi for alvor se, at tingene ville gå i den forkerte retning. Irak ville være i totalt kaos, og ISIL (Islamisk Stat, red.) ville være i meget stor kontrol«.

»Det er ikke overstået på få uger«

Tidligt, siger du. Hvor lang en tidshorisont opererer du med for, hvor længe vi skal blive dernede, hvis det ikke bliver bedre?

»Det er en situation, som hele tiden udvikler sig. Og det er svært at sige, hvor grænsen går. Men selvfølgelig skal vi kunne se, at det går den rigtige vej og kunne tro på, at vi ender i en situation, hvor regeringen har fuld kontrol over alle militser. Men vi må også være realistiske - det er ikke overstået på få uger«.

Den danske udenrigsminister understreger, at han mener, at tingene i Irak går den rigtige vej og fremhæver, at den internationale koalitionen og den irakiske hær har haft momentum i forhold til at generobre flere landområder. Samtidig begynder flere sunnimuslimske grupper at støtte koalitionen, hvilket ses som tegn på et håb om, at der kan garanteres for deres sikkerhed, siger Lidegaard. Men der er fortsat store udfordringer, erkender han.

»Der er et stort stykke arbejde at gøre, og der er ingen grund til at lægge skjul på, at det bliver svært«.

Danmark bidrager både med F16-fly og med personel, der skal uddanne og rådgive den irakiske hær. Hvordan kan du sikre, at vi ikke er med til at uddanne og styrke de shiitiske militser, der udøver de her forfærdelige ting, der rapporteres om?

»En af de ting, der står lige for, og som der er gang i, er at udskifte nogle af de ledelseslag i både regeringshæren og sikkerhedsstyrkerne, der har været en del af problemet. Derudover er der en ganske nøje udvalgsprocedure i forhold til, hvilke styrker og militser, man træner. Det er selvfølgelig svært at garantere, at alle, vi træner, forbliver loyale, men vi gør ganske meget for det«.

EL: Holger K. burde have vidst bedre

Til gengæld møder Holger K. Nielsen opbakning hos Enhedslisten, der som eneste parti i Folketinget ikke er en del af flertallet, der sendte Danmark i krig.

Partiets forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, der i øjeblikket er i Nordirak med en EL-delegation for at besøge den kurdiske regionalregering kalder det »dybt problematisk«, at shiitiske militser begår sekteriske overgreb på sunnier.

»Danmark skal ikke støtte en sekterisk, irakisk regering. Hvis vi skal bekæmpe IS, så kan vi ikke gøre det ved at støtte en irakisk hær og shiamilitser, der begår grove krigsforbrydelser«, siger Villumsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Holger K. Nielsen burde have vidst bedre, inden han stemte for krigsbeslutningen. Den dag, Folketinget stemte for beslutningen om at sende kampfly til Nordirak, kom FN med en rapport, der viste, at den irakiske hær var ansvarlig for bombardementer af skoler, hospitaler og landsbyer i sunnimuslimske områder som led i bekæmpelsen af IS«, siger han og fortæller, at man i Nordirak snakker om, at der kun er én forskel på den nye irakiske premierminister og den tidligere:

»Den eneste forskel på den nuværende og den tidligere premierminister er, at den nuværende taler bedre engelsk, siger man hernede. Der er stadig helt identiske problemer med den sekteriske vold«, siger han.

Fagforeningskritik er skudt langt forbi

Holger K. Nielsens opfordring til at genoverveje den danske indsats krigsindsats i Irak fik med det samme militærfagforeningerne til at råbe vagt i gevær.

Således mener Jesper K. Hansen, formanden for Centralforeningen for Stampersonel, at det »ikke er i orden, at man allerede nu sår tvivl om de beslutninger, der er taget«. Usikkerheden påvirker de udsendte soldater, mener han.

Også Hærens Konstabel- og Korporalforening, der tæller flere af de cirka 120 personer, der rådgiver og træner irakiske styrker, er kritisk over for SF's tidligere udenrigsminister. Timingen er underlig, siger han til dr.dk.

Men debatten, som Holger K. Nielsen har igangsat, er helt legitim og går ikke ud over soldaterne, der er udsendt, mener Johannes Riber Nordby, militæranalytiker og orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet. Ingen betvivler soldaternes faglighed eller dygtighed, og derfor skyder fagforeningerne langt forbi med deres kritik, mener han.

»De farer ud med bål og brand, men det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan debattere strategien. Hele forudsætningen for vores deltagelse er, at irakerne kan finde ud af at opføre sig ordentlig. Det står i beslutningsgrundlaget. Man kan diskutere, om Holger K. Nielsen har ret eller ej. Men det må være tilladt at diskutere strategien«, siger Johannes Riber Nordby.

Kun et problem, hvis irakerne ikke vil

Han vil ikke spekulere i, hvorvidt eller hvornår man fra politisk hold kan begynde at tage den danske indsats op til genovervejelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men hvis man på et tidspunkt mener, at den irakiske regering ikke har til hensigt at reformere sig selv, så overgrebene ikke sker, så synes jeg godt, man kan overveje at trække flyene og soldaterne hjem. Jeg kan ikke sige, om det skal ske om to måneder eller fem år. Man skal også have med i overvejelserne, om irakerne ikke vil eller ikke kan dæmme op for de her uretfærdigheder«, siger Johannes Riber Nordby og fortsætter:

»Hvis de ikke kan, men gerne vil, så skal vi blive dernede og hjælpe dem endnu mere. Men hvis de ikke vil, så synes jeg bestemt, vi kan tage den danske mission op til overvejelse«.

Civile ofre kan ikke undgås, når danske kampfly kaster bomber mod Islamisk Stat i Irak, erkender udenrigsminister Martin Lidegaard. Men endnu flere uskyldige irakere vil blive dræbt, hvis vi lader være med at bombe, mener han. Kilde: Politiken

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce