Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kalif. Abu Bakr al-Baghdadi har vist sig offentligt én gang. Det var i juli i en moské i Mosul i Irak, hvor han opfordrede muslimer verden over til at at slutte sig til ham.
Foto: Uncredited/AP

Kalif. Abu Bakr al-Baghdadi har vist sig offentligt én gang. Det var i juli i en moské i Mosul i Irak, hvor han opfordrede muslimer verden over til at at slutte sig til ham.

Kampen mod Islamisk Stat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Portræt af kaliffen: Han er Vestens fjende nummer ét, men ingen kender ham

Navnet er Abu Bakr al-Baghdadi. Han har udråbt sig selv til leder af kalifatet.

Kampen mod Islamisk Stat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi husker alle optagelserne og fotografierne af Osama Bin Laden, der sad i skrædderstilling i en eller anden grotte i en fjern udørk. Eller blot foran en hvid væg. Med den klassiske hvide turban rullet om hovedet, det lange gråsprængte skæg og en militærjakke. Ofte med en kalashnikov-riffel ved sin side. Han spredte sine budskaber i video- og lydoptagelser af ringe kvalitet. Lovede død og ødelæggelse over vesterlændinge i almindelighed og amerikanere i særdeleshed.

En hurtig søgning på internettet fremkalder hundredvis af fotos af Bin Laden i forskellige variationer. En synlig leder. Hvis liv, opvækst og familieforhold var velbeskrevet. Og som til sidst blev fundet og dræbt af amerikanske specialstyrker.

Stik modsat forholder det sig med den person, der på ingen tid har kvalificeret sig til betegnelsen som verdens mest jagede mand. Som leder af Islamisk Stat har Abu Bakr al-Baghdadi på rekordtid og med bestialske, skånselsløse metoder taget kontrollen over så store områder af det nordlige Irak og Syrien, at lederen af de sortklædte krigere nu styrer et areal på størrelse med et land som Belgien. Måske endnu større. Han har fået den amerikanske præsident Barack Obama til at love, at han vil tilintetgøre Islamisk Stat.

Ingen grynede video-optagelser med trusler

Altimens har Abu Bakr al-Baghdadi sagt lige præcis ingenting. Han udsender ingen grynede videooptagelser, hvor han på arabisk truer USA med bomber, hævn og ødelæggelse for amerikanske bombardementer rettet mod IS. Ej heller lydoptagelser. Vi ser ham ikke. Og vi ved ikke meget om ham. Han er den usynlige og ukendte kalif, der lige nu får efterretningsfolk i blandt andet USA til at kigge på hinanden spørge: Hvem er denne mand? Hvor kommer han fra? Hvem kan tænkes at forråde ham? Og hvordan finder vi ham?

Der findes få officielle og bekræftede oplysninger om Abu Bakr al-Baghdadis liv og levned. Nogle af dem er ligefrem modstridende, men visse ting går igen i beskrivelserne af ham: Han blev født i 1971 med navnet Ibrahim Awad Ibrahim al-Badri i en af de centrale sunnimuslimske byer i Irak: Samarra, nord for Bagdad. Hans nuværende navn har han taget senere. Han stammer fra en familie af islamiske lærde og studerede på Det Islamiske Universitet i Bagdad, hvor han tog en ph.d. i sharia.

Som ung voksen boede han på et værelse, der lå i forbindelse med den lokale moske i Tobchi-kvarteret i den vestlige udkant af Bagdad. Han var ikke imam, men ledte angiveligt bønnerne, da han havde en god stemme til det formål. Han var en talentfuld fodboldspiller, der var bedste mand på moskéens lokale hold. Han var vellidt, stille og læste meget.

Det var på det tidspunkt, at den amerikansk ledede koalition gik i krig i Irak og afsatte Saddam Hussein. Der er ingen præcise beskrivelser af, hvornår Abu Bakr al-Baghdadi blev del af den væbnede kamp, men amerikanske efterretningsrapporter nævner, at han i 2005 - som knyttet til al Qaeda i Irak - blev beskyldt for at stå bag tortur og henrettelser af lokale civile, der ikke fulgte hans bud om at arbejde for at indføre sharia. Mod slutningen af samme år blev han anholdt af amerikanske tropper og sendt i militærfængslet Camp Bucca. Det var i dette fængsel, at det på et tidspunkt kom til oprør, da amerikanske soldater brændte koraner af.

Måske blev han radikaliseret i fængslet

Det må i dag gøre ondt på amerikanerne, at de fire år senere lod ham løslade. Selvfølgelig anede de intet om, at Abu Bakr al-Baghdadi ville blive verdens mest jagede mand. Og der var i fængslet ingen tegn på, at han var eller ville blive en ledende figur blandt militante islamister. Visse rapporter peger dog på, at det netop var i fængslet, at han blev yderligere radikaliseret og optændt af tanken om at genskabe et islamisk storrige, et kalifat.

Ude af fængslet knyttede han sig igen til al Qaeda i Irak. Terrorgruppens gren i det krigshærgede land stod i den periode bag endeløse rækker af blodige angreb og selvmordsaktioner, hvor de blandt andet spændte selvmordsbomber på psykisk handicappede og plantede sprængstof i lig, der eksploderede under begravelses-ceremonier. Al Qaeda var i 2006 blevet ramt af et hårdt slag, da lederen i Irak, Abu Musab al-Zarqawi, blev dræbt af et målrettet amerikansk luftangreb, så Abu Bakr al-Baghdadi steg hurtigt i graderne. Et år efter sin løsladelse blev han i 2010 udpeget som øverste leder af terrorgruppens gren i Irak, da al-Zarqawis aftager også blev dræbt.

Resten er historie. Abu Bakr al-Baghdadi samlede under sin ledelse militante sunnimuslimske grupperinger på tværs af landegrænsen mellem Irak og Syrien. Han brød ud af al Qaeda og skabte det, han kalder Islamisk Stat. Han beskrives som en dygtig militær strateg, der på grufuld vis udnyttede magttommet i både det nordlige Syrien på grund af borgerkrigen og i det nordlige Irak, hvor hans folk langsomt indtog større og større områder. Strategien har været klar: Det har været en skræmmekampagne. Religiøse mindretal er enten blevet dræbt eller jaget på flugt. Tilfangetagne soldater fra den irakiske hær er blevet henrettet ved nakkeskud eller overskæring af halsen. Alt sammen dokumenteret og formidlet via Twitter og andre sociale medier til skue for såvel jihadister som en måbende og rystet offentlighed.

To officielle fotografier

I modsætning til Osama Bin Laden, der var flittig foran kameraet, findes der kun to officielle fotografier af Abu Bakr al-Baghdadi, og de er stort set ens. Det ene er taget under hans tilfangetagelse i Camp Bucca. Et rødligt foto, hvor han med fyldige kinder, kort hår og skæg kigger lige ind i kameraet. Det andet stammer fra Det Irakiske Indenrigsministerium og er sort-hvid. Det ligner en affotografering af et originalt foto. Han bærer skjorte, slips og jakke. Skægget er tættere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: Uncredited/AP

Men denne sommer viste han sig pludselig igen. Islamisk Stat havde indtaget den næststørste by i Irak, Mosul, og det var netop her, at Abu Bakr al-Baghdadi trådte frem. Det skete i juli i en moské, hvor han besteg talerstolen iført en sort klædedragt og hovedbeklædning, der vakte minder om tidligere tiders kaliffer. Han erklærede sig selv som kalif Ibrahim og sagde, at under hans lederskab vil den muslimske verden blive forenet og genrejst, og han opfordrede muslimer til at slutte sig til ham og føre hellig krig for Allah.

Skægget havde fået en passende længde for en lærd muslim.

Om det var den direkte konsekvens af talen er svært at sige, men alene i juli måned menes IS at have rekrutteret over 200 nye krigere i Syrien hver eneste dag.

Han bærer sort maske ligesom sine krigere

Siden har Abu Bakr al-Baghdadi ikke vist sit ansigt. Han har ikke selv forklaret henrettelserne af de to tilfangetagne amerikanere og englænderen. Men har ladet en bøddel med britisk accent stå for forklaringerne. Han har ikke offentligt reageret på, at præsident Obama har lovet at udslette Islamisk Stat.

Man siger, at den, som lever skjult, lever godt. Flere iagttagere peger da også på, at Abu Bakr al-Baghdadi ikke ønsker at begå samme fejltagelser som andre militante islamistiske ledere har begået. Osama Bin Laden blev fundet og dræbt, Abu Musab al-Zarqawi blev fundet og dræbt, og den selvudråbte kalif ønsker ikke at blive den tredje i rækken. Derfor er det angiveligt kun en meget snæver inderkreds, som han nu viser sit ansigt for. Ellers bærer han samme maske som mange af de sortklædte krigere, han sender ud i marken for at erobre landsby efter landsby i Irak og Syrien.

Der er flere modstridende oplysninger i beskrivelserne af Abu Bakr al-Baghdadi. Var han i virkeligheden kun fængslet i Camp Bucca i 10 måneder og ikke i fire år? Nedstammer han i lige linje fra profeten Muhammed, eller er det en historie, jihadisterne omkring ham har opfundet for at styrke hans legitimitet som kalif? Var det overhovedet ham, der talte i moskéen i Mosul, eller var det blot en, som lignede ham? Hvor belæst er han egentlig?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv er Abu Bakr al-Baghdadi formentlig tilfreds med, at der er så stor tvivl om, hvem han egentlig er. For som flere iagttagere har peget på, så bliver mytiske figurer ikke dannet af vished, men af tvivl. Især for unge radikale muslimer verden over kan myten om al-Baghdadi, kaliffen, og drømmen om det islamiske storrige få dem til at drage i kamp, lyder analysen.

De kæmper ikke for en mand, der som Bin Laden sidder i skjul op ad væggen i et tomt lokale. De kæmper for en idé: Den islamiske stat. Og idéer er sværere at slå ihjel end en hærfører.

Kilder: Artikler fra The Telegraph, BBC, Washington Post, Middle East Monitor, The Guardian, NBC News, New York Times og Mother Jones. Oplysninger fra den amerikanske administrations hjemmeside.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden