Danske kampfly er lettet fra Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland og har sat kursen mod syd for at slutte sig til den koalition af lande, der bomber Islamisk Stat i Irak.
Den officielle betegnelse for den politiske beslutning, som ligger bag, er afdæmpet og nærmest klinisk i sin formulering: Folketinget har i dag stemt ja til regeringens forslag om et »dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL«. Nyhedsmedier omtaler begivenheden som Irak-mission, krig, bombetogt og kamp mod Islamisk Stat.
Men hvad er det egentlig, Danmark er på vej ud i? Er det krig, mission, aktion, operation eller noget hel femte? Hvad er den korrekte juridiske betegnelse? Og hvilken politisk forskel gør det, om vi kalder det krig, mission eller indsats?
Spørgsmålene melder sig, efter at Folketingets afstemning om regeringens beslutningsforslag i aftes blev udskudt til i morges klokken 9, fordi de borgerlige partier ønskede svar på, om danske statsborgere, som kæmper for Islamisk Stat i Irak, kan blive dømt for landsforræderi, hvis de skyder et dansk F-16-jagerfly ned.
Regeringen har svaret, at de pågældende vil kunne blive dømt efter terrorparagraffen, der kan give fængsel på livstid.
Krig blev afskaffet for 65 år siden
Regeringen argumenterer, at Danmark ikke er på vej i krig mod et andet land, men derimod med kampfly som del af en bred international koalition hjælper et land - Irak - med at bekæmpe en terrorgruppe, der truer med at opløse selve staten Irak. Derfor er terrorparagraffen relevant, såfremt danske statsborgere kæmper for Islamisk Stat mod Danmark.
Så lad os begynde med juraen. Og vi kan ligeså godt slå det fast med det samme: Hvis man ser stringent på juraen, så er Danmark ikke i krig. For selve det juridiske begreb »krig« blev afskaffet for omkring 65 år siden, fortæller jurist og ph.d. Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.
»Krig er et begreb, man ikke bruger i folkeretten længere. Det brugte man i gamle dage før Anden Verdenskrig, men det blev afskaffet i 1949 med Geneve-konventionen«, fortæller han.
I stedet taler Geneve-konventionen om »væbnede konflikter«. Altså konflikter, hvor der bliver brugt våben til at løse dem. Konventionen opstiller en række regler og retningslinjer, som skal overholdes i disse konflikter.
Når man droppede ordet »krig«, så skyldes det, at begrebet var blevet for politisk, og at det var blevet uklart, hvad det præcist betød. Der var derfor brug for et stringent juridisk begreb, og det blev altså »væbnet konflikt«. Så langt så godt. Danmark er altså juridisk set ikke i krig, for krig findes ikke som juridisk begreb.
LÆS ARTIKEL
Dertil kommer, at der er to former for væbnede konflikter.
Den ene er en international væbnet konflikt mellem stater. Her kan vi nævne krigen mellem Iran og Irak i 1980'erne, men mere relevant for nutidens dagsorden er krigen mellem Irak og den amerikansk ledede koalition af lande, herunder Danmark. Dengang i 2003 var Danmark i international væbnet konflikt med Irak. Vi var - i folkemunde - i krig.
Der gik dog ikke længe, før Iraks diktator Saddam Hussein var væltet, og dermed ophørte den internationale væbnede konflikt. Der kom en ny irakisk regering, og da landet ikke blev mere fredeligt af, at Saddam Hussein var væk - snarere tværtimod - så bad den irakiske regering Danmark og andre lande om at blive i landet og hjælpe med at skabe sikkerhed.
Med base i Basra var Danmark altså ikke længere part i en international væbnet konflikt mellem stater. Derimod hjalp vi en stat med at beskytte sig mod forskellige oprørsgrupper, der truede staten Irak. Vi blev ifølge juraen i Geneve-konventionen part i en ikke-international væbnet konflikt.
Og nu gentager historien sig. I samme land.
»Med beslutningen om at deltage i koalitionen med kampfly er Danmark dermed part i en ikke-international væbnet konflikt. Vi hjælper den irakiske regering med at nedkæmpe en oprørsgruppe, nemlig Islamisk Stat«, siger Peter Vedel Kessing.
Civile irakere skal beskyttes
Uden for juraen vil man typisk bruge termerne krig om international væbnet konflikt og borgerkrig om ikke-international væbnet konflikt. Spørgsmålet er så, om arten af en væbnet konflikt gør nogen forskel for, hvilke konventioner det danske flyvevåben skal respektere, når F-16-jagerne lastet med bomber går på vingerne for at bekæmpe Islamisk Stat i Irak?
Geneve-konventionen og folkeretten regulerer primært de internationale væbnede konflikter mellem stater. Her er blandt andet regler for, hvilke våben der må anvendes, hvilke mål der må angribes, samt hvordan der skal tages hensyn til civilbefolkningen.
Forbryder en stat sig mod disse regler, kan den blive dømt for krigsforbrydelser. Når vi derimod taler om de ikke-internationale væbnede konflikter, så er der ikke mange faste regler. Stater har sagt, at den type konflikter skal ikke reguleres i folkeretten, da de har at gøre med en stats interne forhold, og stater - som i dette tilfælde Irak - er suveræne.
»Men i praksis er det blevet folkeretlig sædvane, at reglerne for de internationale væbnede konflikter også bringes i anvendelse i de ikke-internationale. Det betyder eksempelvis, at såfremt en part i en borgerkrig overtræder reglerne i Geneve-konventionen, så vil den part kunne blive dømt ved Den Internationale Straffedomstol«.
For de danske F-16-fly vil der derfor i praksis ikke være den store forskel: Piloterne må kun angribe militære mål, de skal sondre mellem oprørere fra Islamisk Stat og civile. Og det vil blive set som en krigsforbrydelse, hvis Flyvevåbnet med overlæg angriber civile irakere.
LÆS INTERVIEW
Et andet spørgsmål er krigsfanger.
