Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Uncredited
Kampen mod Islamisk Stat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: IS agerer dræbermaskine og borgmester på samme tid

Terrorbevægelsen har nu kontrol over halvdelen af Syriens areal – men formår mange steder at forbedre forholdene for de civile.

Kampen mod Islamisk Stat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Islamisk Stat (IS) er kendt for at være en ekstremt brutal terrororganisation.

I søndags fyldte bevægelsen angiveligt Ramadis gader med ligene af mindst 500 personer – og billeder viste efterfølgende, hvordan IS fejrede overtagelsen af den irakiske nøgleby med en kæmpe militærparade.

Her kørte massevis af pickup-trucks rundt i ørkenen pakket med krigere, der stolt hævede deres Kalashnikov-geværer og sorte faner i vejret. Samtidig glimrede den amerikansk-ledede koalition – som Danmark også støtter med syv kampfly – ved sit fravær.

IS' borgmesterrolle Med erobringen af Ramadi har det internationale samfund lidt et sviende nederlag til den islamistiske terrororganisation, lød analysen fra flere internationale eksperter.

Men bag de brutale nedslagtninger af kvinder, børn og soldater i dele af Irak og Syrien gemmer sig også en historie om en fundamentalistisk bevægelse, der kæmper for at vinde civilbefolkningens hearts and minds.

IS er nemlig mere end blot en »dræbermaskine«, som Hetav Rojan, mellemøstredaktør for det politisk uafhængige magasin RÆSON, forklarer.

»Islamisk Stat har også påtaget sig en slags borgmesterrolle – f.eks. ved at lappe huller i vejene og sørge for rent vand og bedre elektricitet. Bevægelsen vinder visse steder frem ved at overtage allerede eksisterende infrastrukturer og samfundsydelser: Det er den samme elektriker, der arbejder på elkraftværket, det er den samme gadearbejder, der fejer skolegården – også så videre. Nu arbejder de bare for IS, og flaget skiftes så at sige ud i kommunen«, siger Hetav Rojan.

For at opnå popularitet og opbakning har Islamisk Stat dermed forstået, at moderne krigsførelse ikke kun foregår på slagsmarken, men også i civilsamfundet, siger han.

Obama: Vi har ikke tabt
Hetav Rojan, der har læst globale studier ved Roskilde Universitet, har arbejdet som freelancejournalist i både Irak, Tyrkiet og Saudi Arabien. Han har tidligere rejst rundt i området omkring den irakiske by Mosul, som det lykkedes Islamisk Stat at overtage tilbage i juni 2014, og han fortæller, hvordan prisen på brød blandt andet faldt efter erobringen, ligesom benzin blev gratis i den første måned.

Hetav Rojan forklarer samtidig, hvorfor Islamisk Stat kan være svær at få ram på i en sejrsparade som den, der fulgte i kølvandet på overtagelsen af Ramadi i weekenden.

»De militante islamister har været til stede i byen i snart et årti – dengang hed de al-Qaeda, og de har længe blandet sig med civilbefolkningen og stået for en ihærdig græsrodsorganisering. Derfor er det svært, selv for de irakiske tropper, at luge ud i byen, fordi de kæmper mod en guerilla-hær, der hele tiden skifter ham. De ved ikke, om de rammer en civil person eller en kombattant«, lyder det fra Hetav Rojan.

Efter Ramadis fald tøvede USA med at erkende nederlaget til IS. Landets udenrigsminister, John F. Kerry, var dog optimistisk omkring tilbageerobringen af den irakiske nøgleby og blev i går bakket op af præsident Obama.

»Jeg mener ikke, vi har tabt«, lød det fra Barack Obama i et interview med The Atlantic om IS' seneste fremmarch.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden august sidste år har koalitionens jagerfly kastet mere end 12.000 bomber i 'Operation Inherent Resolve'.

Tjener en million dollar om dagen
Islamisk Stat er tidligere blevet udråbt som verdens rigeste terrororganisation, og New York Times beretter, hvordan bevægelsen har mere end nok penge til at dække sine udgifter, når der skal etableres elektricitet, skoler og rent vand ude i lokalsamfundene.

Ifølge den amerikanske avis, der citerer nonprofit-organisationen RAND Corporation, tjener Islamisk Stat mere end én million dollar om dagen. Halvdelen af pengene kommer fra skatter og afpresning, hvorimod indtægter fra blandt andet olie er faldet som følge af koalitionens luftangreb mod en række olieraffinaderier.

Udover hverdagsfornødenheder investerer Islamisk Stat også i administrative institutioner såsom politistationer og domstole, mens organisationens lønninger ifølge New York Times er »relativt lave«.

Næppe succes på længere sigt
I går lykkedes det Islamisk Stat at erobre den syriske by Palmyra. Dermed har terrorbevægelsen nu besat halvdelen af Syriens areal, meddelte organisationen Syrian Observatory for Human Rights.

Men ifølge Rasmus Boserup, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), vil Islamisk Stat – trods investeringer i civilsamfundene i Irak og Syrien – få svært ved at vinde befolkningernes gunst over længere tid. Lige nu lukrerer IS på det politiske kaos, der eksisterer i både Syrien og Irak.

»IS gør det, der som minimum får territorierne til at fungere, og som fastholder bevægelsens dominans. Men jeg har meget svært ved at tro på, at de kan konsolidere sig med andet end frygt. Lige nu er IS et meget stærkt alternativ til Assads styre (Syriens præsident, red.), men på længere sigt vil bevægelsen næppe kunne skabe stabile samfund i de IS-kontrollerede områder«, siger Rasmus Boserup.

Koalition har skabt et magtvakuum

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også Hetav Rojan tvivler på, at Islamisk Stat, der formår at rekruttere krigere fra hele verden, kan fastholde sin dominans over tid. Den seneste rapport fra FN anslår, at 25.000 såkaldte foreign fighters har tilsluttet sig Islamisk Stat og til dels al-Qaeda siden sidste sommer – hvoraf 5.000 er europæere.

»Selv om IS vinder frem i for eksempel Ramadi eller i det nordlige Syrien, vil bevægelsen aldrig kunne nå over grænsen til Tyrkiet. Luftkoalitionen har skabt et magtvakuum – en petriskål, om man vil – hvor IS kan boltre sig, og hvor der er plads til, at man overtager en by i ny og næ«, siger Hetav Rojan.

»Det er lige som tidevandet: Nogle gange vinder IS fodfæste og skubber de irakiske sikkerhedstyrker ud, og andre gange har sikkerhedstyrkerne held med at slå IS væk fra andre byer. På den måde bølger frontlinjerne frem og tilbage«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden