Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: Ritzau

Kampen mod Islamisk Stat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er grundlaget for at gå i krig mod Islamisk Stat i Syrien

Overblik. Forstå baggrunden for, hvorfor Danmark er på vej i krig i Syrien.

Kampen mod Islamisk Stat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er på vej i krig i Syrien.

Fjenden er terrorbevægelsen Islamisk Stat, der i løbet af borgerkrigen har erobret store områder i det centrale og den østlige del af landet.

Politikerne i Folketinget stemmer i dag om beslutningsforslag 108, som regeringen lagde frem i slutningen af marts.

Hidtil har militæret haft politisk mandat til at operere i Irak mod Islamisk Stat.

Et bredt flertal vil stemme for at udvide mandatet til også at gælde i Syrien. Enhedslisten, Alternativet og SF er imod.

De fem sider i beslutningsforslaget udgør grundlaget for »yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien«. ISIL er en anden betegnelse for Islamisk Stat.

Så langt så godt.

Men hvad er egentlig det juridiske grundlag for at sende kampflyene på vingerne mod Islamisk Stat i Syrien?

Det spørgsmål svarer regeringen selv på i beslutningsforslaget.

Først beskriver regeringen, at terrorbevægelsen fortsat udgør »en alvorlig trussel mod befolkningerne i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika samt mod international, herunder dansk, sikkerhed«.

Det understøttes i teksten af, at FN's Sikkerhedsråd i resolution 2249 fra 2015 har fastslået, at » ISIL udgør en global trussel af hidtil uset karakter mod international fred og sikkerhed«.

Herefter følger en karakteristik af gruppen:

  • Terrorgruppens kontrol over områder i Syrien betyder, at gruppen kan flytte enheder, krigere og udstyr på tværs gennem Syrien hen til grænsen mod Irak.
  • ISIL kan desuden fra sine erobrede områder planlægge og gennemføre terrorangreb mod Irak, mod den omkringliggende region og mod »resten af verden«.
  • Med sin brutale fremmarch i Syrien og Irak driver Islamisk Stat befolkningen på flugt.
  • Islamisk Stat har systematisk begået overgreb - blandt andet massehenrettelser.
  • FN's Sikkerhedsråd har i flere resolutioner fordømt Islamisk Stat og bevægelsens »grove overgreb mod civile og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne«.
  • Islamisk Stat forhindrer, at nødhjælp kan nå frem til den lidende befolkning.

Og derfor er der brug for »yderligere støtte« til Iraks kamp mod Islamisk Stat, skriver regeringen.

Da Folketinget i efteråret 2014 vedtog den daværende SR-regerings forslag om at gå i krig mod Islamisk Stat, var målene kun terrorgruppens erobringer i Irak.

Med det nye forslag bliver indsatsen altså udvidet, så kampfly skal bombe Islamisk Stat både i Irak og Syrien.

To dele af juridisk grundlag

Det folkeretlige grundlag udgøres ifølge regeringens beslutningsforslag af to elementer.

Den ene del er et samtykke fra Irak, der flere gange har bedt om hjælp til at nedkæmpe Islamisk Stat. Den anden del er retten til »kollektivt selvforsvar« af Irak mod Islamisk Stat - som følge af FN-pagtens artikel 51.

Iraks regering skrev i juni 2014 til FN's generalsekretær, at Irak står over for en alvorlig trussel fra Islamisk Stat. Truslen udgøres ikke blot af Islamisk Stat i Irak, men også af angreb mod Irak, som Islamisk Stat kan sætte i gang fra sine erobrede områder i nabolandet mod vest, Syrien.

Under en international konference om fred og sikkerhed i Irak i september 2014 gav Danmark og de andre deltagende lande »tilsagn om at støtte den irakiske regering i kampen mod ISIL med alle nødvendige midler, herunder passende militær assistance«.

POLITIKEN MENER:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Konferencen blev afholdt på et tidspunkt, hvor Islamisk Stat var i voldsom fremmarch i Irak. Gruppen havde kort forinden erobret sin hovedby i landet, Mosul, og den åndelige leder Abu Bakr al-Baghdadi havde udråbt et kalifat i gruppens erobrede områder.

Regeringen refererer i sit forslag også til et brev fra den irakiske regering til FN's Sikkerhedsråd, som blev sendt kort efter denne konference. I brevet understreger Iraks regering, at truslen fra Islamisk Stat ikke kun er inde i selve Irak, men også på den anden side af grænsen - altså i Syrien.

Det fremgår ifølge regeringens forslag af brevet, at Islamisk Stat »har etableret et fristed uden for Iraks grænser, der udgør en direkte trussel mod den irakiske befolknings sikkerhed og irakisk territorium. Ved etablering af dette fristed har ISIL sikret sig evnen til at træne, planlægge, finansiere og udføre terrorhandlinger mod Irak. Tilstedeværelsen af dette fristed har gjort det umuligt for Irak at forsvare sine grænser og eksponerer den irakiske befolkning for terrorangreb«.

Grænseoverskridende krig mod Islamisk Stat

Med andre ord er krigen mod Islamisk Stat grænseoverskridende.

Den kan ifølge Iraks regering ikke begrænses til at angribe terrorgruppen i Irak. Islamisk Stat må også angribes i Syrien.

Dengang i 2014 blev der dannet to koalitioner - begge anført af USA. Den ene angreb Islamisk Stat i Irak, og den deltog Danmark i med blandt andet kampfly, der blev trukket hjem et år senere og erstattet af en radarstation.

Den anden koalition angreb Islamisk Stat i Syrien, og det er den, som Danmark nu også tilslutter sig.

ANALYSE

På den måde erklærer Danmark sig altså klar til at bombe en terrorgruppe i ét land - Syrien - for at beskytte et andet land - Irak, fordi Irak er truet både udefra og indefra af terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Og det er her, at den nævnte artikel 51 i FN-pagten kommer ind i billedet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Intet i nærværende pagt skal indskrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af de Forenede Nationer, indtil sikkerhedsrådet har truffet de fornødne forholdsregler til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed [...]«.

Sagt på en anden måde: Når Islamisk Stat ikke respekterer FN's Sikkerhedsråds resolutioner, er der ifølge regeringen folkeretlig hjemmel til et »kollektivt selvforsvar af Irak«.

Det danske militære bidrag består af fire F-16 kampfly samt tre i reserve, specialoperationsstyrker og et transportfly. Samlet set omkring 230 mand.

Dertil kommer en særlig taskforce på 20 personer, herunder jurister, der kan sendes af sted, hvis danske soldater tager fanger.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden