En afghansk vagt står klar i landsbyen Pandola tæt ved målet for det amerikanske angreb.
Foto: Rahmat Gul/AP

En afghansk vagt står klar i landsbyen Pandola tæt ved målet for det amerikanske angreb.

Kampen mod Islamisk Stat

36 fra Islamisk Stat blev dræbt af amerikansk kæmpebombe

Afghanistans forsvarsministerium fortæller, at ingen civile blev dræbt ved bombeangreb.

Kampen mod Islamisk Stat

Ingen civile blev ramt, mens 36 militante fra IS blev dræbt, da USA i går smed en kæmpe ikke-nuklear bombe i Nangahar-provinsen i det østlige Afghanistan.

Det fortæller Afghanistans forsvarsministerium dagen efter bombeangrebet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Ingen civile kom til skade, og det er kun basen, Daesh (Islamisk Stat, red.) bruger til at angribe fra, der blev ødelagt«, siger talsmand Dawlat Waziri.

Oplysningerne om dødstallet og bombens konsekvenser er ikke bekræftet fra anden side.

Afghanistans administrerende direktør - at sammenligne med statsminister - har ifølge BBC bekræftet, at det amerikanske angreb er sket i samarbejde med Afghanistan.

Målet var tunneler og huler

USA bekræftede angrebet i går på et pressemøde. Målet var et system af tunneler og huler, hvor medlemmer af Islamisk Stat menes at opholde sig, oplyste talsmanden for Det Hvide Hus, Sean Spicer.

Donald Trump fortalte i går, at »det var en meget vellykket begivenhed«.

Hvorvidt præsidentens selv gav grønt lys til angrebet er uklart, men han konstaterede, at 'alle ved, hvad der skete'.

»Vi har givet dem (USA's militær, red.) fuld autorisation«, sagde han.

Angrebet skete i Nangahar-provinsen i det østlige Afghanistan. Screendump: Google Maps.

Angrebet skete i Nangahar-provinsen i det østlige Afghanistan. Screendump: Google Maps.

Det er første gang, USA har benyttet bomben i kamp. Luftangrebet skete klokken 17.02 dansk tid - 19.32 lokal tid.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce