0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Højreparti er med til at splitte Ukraine

Partiet Svoboda kæmper for at bevare den ukrainske identitet og ønsker at nedkæmpe de prorussiske separatister med magt. For ellers breder konflikten sig som kræft, mener partiet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alexander Zemlianichenko/AP
Foto: Alexander Zemlianichenko/AP

Udrensning. Prorussiske separatister i det østlige Ukraine. Vi ønsker ikke at diskriminere nogen, men det, vi ser nu, er begyndelsen til en etnisk udrensning, siger Jurij Syrotjuk fra Svoboda.

Krim
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Krim
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det hører trods alt til sjældenhederne, at medlemmer af et parti selv udsender en video, hvor man kan se dem slå løs på en person, de er uenige med.

Men det var præcis, hvad medlemmer af det højreorienterede parti Svoboda i Ukraine gjorde for få måneder siden. De var oprørte over, at lederen af det statslige tv-selskab havde besluttet at dække Krimhalvøens optagelse i Rusland, hvilket de betragtede som forræderi.

Derfor forsøgte de under tvang at få tv-direktøren til at underskrive et brev, hvor han tog sin afskedigelse.

Frygt for fascisme

Selv om lederen af Svoboda siden kritiserede sine partimedlemmers opførsel, var episoden i manges øjne med til at stemple Svoboda som et yderligtgående højrenationalt parti. Svoboda sidder i dag på tre ministerposter i den midlertidige regering, hvilket har virket som en klud i ansigtet på de prorussiske separatister både på Krimhalvøen og i det østlige Ukraine.

De betegner konsekvent partiet som fascistisk, og mange af separatisterne nævner Svoboda som en væsentlig årsag til, at de har vendt sig imod Kijev.

Men over for Politiken afviser næstformanden for Svoboda, Jurij Syrotjuk, at partiet er fascistisk.

»Vi er et patriotisk og nationalistisk parti. For os består patriotismen i, at vi vil beskytte den ukrainske identitet og få Ukraine til atter at blive en del af den europæiske familie. En stor del af Ukraine er i dag blevet russificeret, og for os handler patriotisme om, at alle har mulighed for at tale det nationale sprog og ikke bliver tvunget til at tale russisk«, siger han.

Jurij Syrotjuk er en travl mand. Han har kun tid til at mødes med Politiken, mens han kører i bil fra Kijev til en mindre by to timer væk, hvor han skal tale ved et arrangement. I forruden hænger et ukrainsk flag og et lille hæklet emblem. Det skal beskytte ham mod trafikulykker, siger han. Det har han god brug for. Jurij Syrotjuk kører lige så hurtigt, som han taler.

»For mig er det russiske sprog synonymt med kolonisering. I det øjeblik, vi accepterer russisk som andet nationalt sprog her i Ukraine, vil Ukraine dø«.

Kamp om sprog

Netop uenighed om sproget er en af de dybereliggende årsager til konflikten i Ukraine. De prorussiske separatister i øst siger, at Kijev vil fratage dem retten til at tale russisk, som for mange i det østlige Ukraine er modersmålet. For dem hænger sproget også sammen med deres identitet.

Derfor kræver separatisterne bl.a. ret til at tale russisk og også have det som officielt sprog. Men det vil Jurij Syrotjuk ikke acceptere.

»Vi vil gå med til, at etniske minoriteter kan få lov til at henvende sig til myndighederne på deres eget sprog, men kun i det lokalområde, hvor de bor. Men de skal samtidig kunne tale ukrainsk og skal anerkende, at det er nationalsproget. Problemet med separatisterne er, at de kun ønsker at tale russisk«, siger han.

Er Svoboda ikke med til at eskalere konflikten med den stejle holdning?

»Hør her. Cirka 60 procent af dem, der bor i det østlige Ukraine, er etniske ukrainere. Resten er etniske russere. Vi ønsker ikke at diskriminere hverken flertallet eller mindretallet. Men det, vi ser nu, er begyndelsen på etnisk udrensning, hvor folk i det østlige Ukraine bliver slået ihjel på grund af deres nationale identitet«.

En kræftknude

Hvordan vil I så løse konflikten?

»Først skal de russiske officerer i det østlige Ukraine dræbes eller tages til fange. Dernæst skal vi befri alle gidsler og rense de besatte bygninger for alle militante, hvorefter vi skal indgå i en dialog med den lokale befolkning. Men hvis ikke vi først gør det af med terroristerne, vil det brede sig som en kræftknude«.

Når du kalder separatisterne terrorister, holder du da ikke op med at høre på dem og betragte dem som mennesker?

»Hvis folk på Christiania i Danmark pludselig sagde, at de ville være uafhængige af Danmark og begyndte at besætte bygninger og tage gidsler med maskinpistoler, hvad ville I så kalde dem, og hvordan ville I behandle dem?«.

Selv var Jurij Syrotjuk med til at kæmpe under urolighederne på Uafhængighedspladsen i Kijev. For han ser gerne Ukraine optaget i EU.

»Vi hører til i Europa. Men vi vil samtidig have lov til at bevare vores nationale identitet, og det betyder, at der er visse ting, vi ikke kan give afkald på – heriblandt vores modstand mod homoseksuelle ægteskaber. Det er komplet uacceptabelt for os«.

Men deler I så EU’s værdier?

»Vi tror på Guds ord, og hvis EU vil forbyde os det, skal vi ikke være med i EU«.

Selv om Svoboda er med i den midlertidige ukrainske regering, advarer flere politiske iagttagere mod at overvurdere partiets betydning. Ved det seneste parlamentsvalg fik partiet cirka 10 procent af stemmerne, men ved det præsidentvalg, der skal afholdes i Ukraine på søndag, står Svoboda kun til 1 procent af stemmerne. Selv siger Jurij Syrotjuk:

»Vi er et parti, der kæmper for vores ideologi. Hvis ikke vi vinder præsidentvalget denne gang, gør vi det måske næste gang«.