OVERVÅGNING. OSCE-observatør ved en af organisationens droner nær Mariupol.
Foto: Dmitry Lovetsky/AP

OVERVÅGNING. OSCE-observatør ved en af organisationens droner nær Mariupol.

Krim

OSCE's overvågningsdroner i Ukraine angribes

Støjsendere og antiluftskyts er blevet rettet mod internationale observatørers droner langs grænsen til Rusland.

Krim

Internationale observatører klager over, at deres droner langs grænsen mellem Rusland og Ukraine beskydes.

Udsendinge fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er sendt til det østlige Ukraine for at holde øje med kampene mellem det ukrainske forsvar og de russisksindede separatister, der vil løsrive et større område.

Observatørerne har flere gange været vidner til, at kolonner med tungt militært materiel og med soldater kører ind fra øst.

Nu oplyser observatørerne, at deres overvågningsdroner langs grænsen beskydes eller at de frekvenser, der bruges ved fjernstyringen, er mål for støjsendere.

Det underbygger mistanken om, at det er russiske forsyninger, observatørerne har fået øje på, mener den amerikanske OSCE-ambassadør Daniel Baer ifølge nyhedsbureauet Reuters: »Den omstændighed, at separatisterne forstyrrer dronerne med støjsendere eller skyder efter dem viser, at de har noget at skjule«.

Ifølge OSCE blev en drone 2. november beskudt af med antiluftskyts af en kamouflageklædt mand, da den fløj over en af russermilitsernes kontrolposter nær byen Mariupol.

Dagen efter blev signalerne fra en drone forstyrret af udstyr svarende til militære støjsendere nær byen Tjermalyk.

Rusland er utilfreds med OSCE's arbejde

I Moskva er styret begyndt at kritisere OSCE.

»Vi opfordrer lederne af denne særlige mission til at opgive rollen som Kijevs 'anklagerens vidner' og genoptage arbejdet på upartisk vis«, siger Alexander Lukashevitj, der er talsmand for udenrigsministeriet.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce