OPRØR. Det begyndte som omfattende protester mod præsidenten og styret i hovedstaden Kijev som her fra en demonstration i december 2013. I dag har konflikten udløst en af de værste kriser i forholdet mellem Rusland og Vesten i flere årtier.
Foto: Sergei Grits/AP

OPRØR. Det begyndte som omfattende protester mod præsidenten og styret i hovedstaden Kijev som her fra en demonstration i december 2013. I dag har konflikten udløst en af de værste kriser i forholdet mellem Rusland og Vesten i flere årtier.

Krim

Tidslinje: Konflikten i Ukraine

En regulær borgerkrig udspiller sig i den østlige del af Ukraine. Krisen anses som den største sikkerhedspolitiske trussel i Europa siden afslutningen på Den Kolde Krig.

Krim

Tidslinje over konflikten:

2015:

10. maj: Vladimir Putin og Angela Merkel mødes for at diskutere Ukraine. De to statsledere er ikke enige om, hvordan det går med at implementere Minsk II-våbenhvileaftalen. Mens Putin mener, at »det går fremad«, konstaterer Merkel, at »der ikke er nogen våbenhvile«. Den tyske kansler siger samtidig, at den russiske annektering af Krim samt støtten til oprøret i Østukraine er skyld i, at forholdet mellem Rusland og Tyskland er blevet slået markant tilbage.

9. maj: Rusland fejrer sejren i Anden Verdenskrig kendt som Den Store Fædrelandskrig med en stor militærparade i Moskva. På grund af konflikten i Ukraine og det anspændte forhold mellem Vesten og Rusland bliver en række vestlige statsledere væk fra ceremonien.

20. april: USA begynder at træne den ukrainske hær som led i 'Operation Fearless Guardian'. I første omgang får 900 ukrainske soldater træning.

9. april: Menneskerettighedsorganisationen Amnesti International beskylder oprørerne i det østlige UKraine for at have henrettet fire ukrainske soldater. Oprørerne benægter det.

11. marts: Den Internationale Valutafond (IMF) godkender en hjælpe- og lånepakke til Ukraine på 17,5 milliarder dollar. Hjælpen er en del af en samlet pakke på 40 milliarder dollar over de næste fire år, der skal bringe landets kriseramte økonomi på ret kurs og sammen med en række politiske og økonomiske reformer sikre, at der komer gang i væksten i landet.

6. marts: Ukraine og Rusland når til enighed om at fordoble antallet af OSCE-observatører i Ukraine.

27. februar: Den russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov bliver dræbt ved et attentat på åben gade i Moskva. Boris Nemtsov har offentligt kritiseret den russiske kurs i fodhold til Ukraine og var angiveligt på vej med en rapport, der kunne dokumentere, at russiske soldater har bistået oprøret i nabolandet.

20. februar: På årsdagen for de voldsomme kampe på Maidan-pladsen i Kijev beskylder den ukrainske regering Putin og Rusland for at udstyre oprørerne i Ukraine med våben.

17. februar: Mens våbenhvilen tilsyneladende holder langs resten af fronten, så fortsætter russermilitserne kampene omkring byen Debaltseve og dens jernbaneknudepunkt, der er vigtig for forbindelserne mellem de områder, separatisterne kontrollerer. Først da byen falder, tier våbnene nogenlunde.

12. februar: Det lykkes ledere fra Ukraine, Tyskland, Frankrig og Rusland at nå frem til en våbenhvileaftale, der skal standse krigen. Minsk II-aftalen indebærer, at kamphandlingerne skal indstilles natten mellem den 14. og 15. februar og at de stridende parter efterfølgende skal trække tunge våben væk fra fronten.

2. februar: USA's præsident Barack Obama overvejer, om USA skal støtte ukrainske styrker med defensive våben og udstyr. Tysklands kansler Angela Merkel fastslår, at krisen i Ukraine ikke kan løses militært. Hun afviser at sende militært udstyr til den ukrainske hær.

Foto: Petr David Josek (arkiv)/AP

31. januar: Ruslands præsident Putin, Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Hollande opfordrer til våbenhvile i det østlige Ukraine, men fredsforhandlinger i Minsk slutter uden resultat.

24. januar: En raket rammer et marked i den ukrainsk-kontrollerede by Marjupol og dræber 15 personer. Prorussiske oprørere nægter at stå bag angrebet. Kampene i det østlige Ukraine er de alvorligste siden våbenhvilen fra september 2014.

2014:

12. december: Ukraines præsident Petro Porosjenko siger, at dette er den første dag siden våbenhvileaftalen i september, hvor Ukraine ikke har mistet soldater eller civile.

15. november: Nato, OSCE og udenlandske journalister observerer øget militær trafik over grænsen fra Rusland til seperatisterne i Donetsk-regionen. Våbnene, som transporteres ind i Ukraine, omfatter også avancerede radarsystemer. Rusland afviser, at de har øget den militære støtte i det østlige Ukraine.

2.-3. november: Separatister i det østlige Ukraine vælger nye ledere i de østlige udbryderregioner i Donetsk og Luhansk. Valgene støttes af Rusland.

26. oktober: Der er parlamentsvalg i Ukraine. De provestlige partier ledet af præsident Petro Porosjenko sætter sig på størstedelen af pladserne i parlamentet.

16. september: EU og Ukraine ratificerer en vidtrækkende associerings- og frihandelsaftale men uden at sætte endelig dato på frihandelsaftalen.

5. september: Den ukrainske regering indgår i Minsk, Hviderusland, en aftale om våbenhvile med de prorussiske separatister. Aftalen indeholder en tilbagetrækning af tungt militært udstyr og udveksling af krigsfanger, humanitær hjælp til civle og decentralisering af magten samt en særlig økonomisk status for dele af Donetsk- og Luhansk-provinserne.

1. september: Ukraine meddeler, at 700 ukrainske soldater er taget til fange af de prorussiske separatister. Forsvarsalliancen Nato fremlægger sine planer for en reaktionsstyrke, der hurtigt skal kunne rykke ud og imødegå den voksende trussel fra Rusland i øst.

Udenrigsminister Martin Lidegaard var på besøg i Pressen i Politikens Hus til en debat om Danmarks udenrigspolitik. Udlandsredaktør Michael Jarlner nåede at stille et par spørgsmål. Kilde: politiken.tv / Michael Jarlner & Mikkel Stoumann Fosgrau

31. august: De 10 russiske faldskærmssoldater, som er blevet taget til fange i Ukraine, bliver udvekslet for 63 ukrainske soldater. EU meddeler, at Rusland har en uge til at nedbringe spændingerne, ellers vil sanktionsskruen blive strammet yderligere.

26. august: Petro Porosjenko og Vladimir Putin mødes for første gang siden juni. Mødet i Hviderusland fører dog ikke til konkrete aftaler. Samme dag viser de ukrainske myndigheder en video af 10 russiskse faldskærmssoldater, der er taget til fange i Ukraine. Ifølge Rusland er de kommet til at krydse grænsen ved et uheld.

22. august: En konvoj af russiske lastbiler kører ind over grænsen til Ukraine. Ifølge Rusland er de lastet med nødhjælp til de mange civile, der er kommet i klemme i kampene mellem den ukrainske hær og separatisterne. Ukraine og vesten mener, at lastbilerne kan rumme våben og andre forsyninger til de prorussiske separatister.

6. august: Ruslands præsident, Vladimir Putin, kommer med et modsvar til de vestlige sanktioner. Rusland indfører en fuld embargo på en række vestlige produkter som frugt, grøntsager, mælk, kød og fisk.

30. juli: EU og USA indfører yderligere sanktioner over for Rusland.

23. juli: De første ofre for fra det nedskudte fly bliver flyttet med tog til Kharkiv. To dage senere ankommer de første lig til Holland.

17. juli: Et passagerfly fra Malaysia Airlines skydes ned over Ukraine. 298 mennesker omkommer, heriblandt 80 børn. Vestlige efterretningskilder og optagelser fra kommunikationen mellem de prorussiske separatister tyder på, at det var et russisk missil affyret af de prorussiske separatister, der ramte flyet.

14. juli: Et ukrainsk transportfly skydes ned tæt ved grænsen til Rusland. Den ukrainske regering beskylder russerne for at stå bag nedskydningen.

5. juli: Separatisterne forlader deres stillinger i Slavjansk og Kramatorsk og trækker sig tilbage til storbyen Donetsk.

27. juni: EU og Ukraine underskriver en associeringsaftale. Præsident Petro Porosjenko udråber dagen til den vigtigste siden Ukraines løsrivelse fra Sovjet i 1991.

13. juni: Ukrainske soldater generobrer havnebyen Mariopol efter voldsomme kampe med de prorussiske separatister.

29. maj: Prorussiske separatister skyder en ukarinsk militærhelikopter ned i nærheden af Slavjansk. 14 mennesker mister livet, heriblandt en ukrainsk general.

25. maj: Præsidentvalg i Ukraine. Mange valgsteder holder helt lukket i den østlige del af landet. Petro Porosjenko vælges som præsident med et absolut flertal i ryggen og lover at genskabe freden i Ukraine.

19. maj: Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at han har beordret russiske styrker langs grænsen tilbage. Nato meddeler efterfølgende, at det ikke er tilfældet.

2. maj: Sammenstød mellem prorussere og tilhængere af et udelt Ukraine støder sammen i Odessa. 42 mennesker mister livet, hovedparten prorussere, som omkommer i en brand i den bygning, de har besat.

7. april: Prorusssiske separatister besætter regeringskontorer og andre officielle bygninger i det østlige Ukraine; heriblandt byerne Donetsk, Slavjansk, Lugansk og Kharkiv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

28. marts: Amerikanske efterretninger viser tegn på russisk troppeopbygning tæt ved grænsen til Ukraine. USA's præsident, Barack Obama, opfordrer russerne til at trække tropperne tilbage.

21. marts: Rusland annekterer formelt Krim.

20. marts: Det ukrainske parlament i Kijev vedtager en resolution om, at man vil kæmpe for at få befriet Krim.

18. marts: Russerne stormer flere militæranlæg med ukrainske soldater på Krim.

17. marts: USA og EU indfører sanktioner mod en række russere.

Foto: Max Vetrov/AP

16. marts: Afstemningen gennemføres trods boykot fra blandt andre mindretallet Krimtatarerne. 92 pct. stemmer ja ved valget, som internationale OSCE-observatører ikke får lov at overvære.

15. marts: Rusland nedlægger i FN's sikkerhedsråd veto mod resolution, der stempler afstemningen på Krim som ulovlig.

11. marts: Krims lokalregering erklærer halvøen selvstændig og bebuder en folkeafstemning om løsrivelse og efterfølgende tilslutning til Rusland.

4. marts: Russiske soldater affyrer varselsskud mod ukrainsk militærpersonale ved luftbase i Belbek.

2. marts: Russiske soldater afvæbner ukrainske soldater på flere ukrainske militæranlæg på Krim. Ukraines regering siger, at landet står på randen af en katastrofe og at Rusland reelt har erklæret Ukraine krig.

1. marts: Ruslands præsident, Vladimir Putin, får tilladelse af det russiske parlament til at anvende militærmagt i Ukraine. Vestlige ledere fordømmer Ruslands optræden og kaldet det en krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Rusland sender yderligere tropper til Krim. Ukrainske tropper i højeste alarmberedskab.

28. februar: Russiske soldater og militser omringer lufthavne og regeringsbygninger på den ukrainske Krim-halvø.

Foto: Darko Vojinovic/AP

27. februar: Viktor Janukovitj holder pressemøde i Rusland, hvor han erklærer sig for den retmæssige leder af Ukraine.

26. februar: Den tidligere opposition bliver enige om at danne en overgangsregering frem til maj. Arsenij Jatsenjuk, der er formand for Fædrelandspartiet, udpeges som ny ministerpræsident. Den nye regering bliver dagen efter præsenteret for demonstranterne på uafhængighedspladsen.

24. februar: Der udstedes en arrestordre på Viktor Janukovitj. Han eftersøges for massemord på civile.

22. februar: Viktor Janukovitj flygter fra Kijev i helikopter i ly af natten. Den folkevalgte Viktor Janukovitj bliver senere på dagen afskediget som præsident af parlamentet i Kijev efter en afstemning.

21. februar: Janukovitj indgår en aftale med den politiske opposition om at udskrive snarligt præsidentvalg og afgive magt. Det ukrainske parlament beslutter, at den fængslede oppositionsleder Julia Timosjenko skal løslades.

18.-20. februar: Mindst 87 mennesker mister livet i kampe omkring Uafhængighedspladsen. De fleste er civile men også politibetjente omkommer. Øjenvidner beretter om snigskytter fra sikkerhedsstyrkerne, der dræber demonstranter med præcisionsskud fra hustage omkring pladsen. Ifølge oppositionen havde Janukovitj under et besøg ved OL i Sotji fået ordre fra Putin til at slå hårdt ned.

Foto: Jacob Ehrbahn

16. februar: Demonstranter opgiver besættelse af rådhuset i Kijev mod løsladelse af 234 fængslede aktivister.

28. januar: Regeringschef træder tilbage og parlamentet ophæver en ny barsk lov imod protester, som er indrømmelser til oppositionen.

22. januar: De første dødsofre efter konfrontationer i Kijev mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter. Tre demonstranter dræbes, de to af dem med skarpe skud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

2013:

17. december: Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklærer, at Moskva vil købe for 15 milliarder dollars ukrainske statsobligationer og sænke gasprisen til Ukraine.

21. november: Janukovitj meddeler, at han ikke vil underskrive en aftale med EU, men i stedet samarbejde med Rusland. Det udløser store demonstrationer. 1. december samles mindst 300.000 mennesker i Kijev til den største demonstration siden 2004.

2010:

7. februar: Viktor Janukovitj vinder over Julia Timosjenko ved præsidentvalget. Timosjenko bliver efterfølgende fængslet efter en politisk dom.

Kilder: Internationale medier og nyhedsbureauer, tænketanke og Politikens korrespondenter og udsendte medarbejdere i Ukraine og Rusland.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce