Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Fotograf:Michel Euler/AP (Arkivfoto)/AP
Foto: Fotograf:Michel Euler/AP (Arkivfoto)/AP

FORSIMPLET. Det er en ren symbolsk måde at håndtere radikalisering på, når franske myndigheder lukker moskéer i kølvandet på terrorangrebene 13. november. Det mener danske terroreksperter.

Terror i Paris
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Franske moské-lukninger vil ikke mindske terrortruslen

Lukning af moskéer i Frankrig er en uvirksom og forsimplet måde at bekæmpe radikalisering på, mener eksperter.

Terror i Paris
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre franske moskéer er blevet lukket af fransk politi, siden landets undtagelsestilstand trådte i kraft 14. november.

Undtagelsestilstanden gør, at de franske myndigheder har en række udvidede beføjelser, herunder uden varsel at lukke moskéer, som mistænkes for at være arnesteder for radikalisering.

Det er første gang, at myndighederne gør brug af beføjelsen, meddelte landets indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, på et pressemøde i sidste uge.

Men moskélukningerne møder hård kritik fra danske terroreksperter.

Én af dem er Manni Crone, forsker i terrorisme og radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun mener, Frankrigs fremgangsmåde er en »meget tvivlsom« måde at forsøge at bremse radikalisering på.

»Det er en helt klassisk måde at vise handlekraft på. Det virker som ren symbolpolitik for at vise, at man gør noget. Men det har næppe en virkning«.

Lukninger er uden reel effekt

Manni Crone kalder moskélukninger en »forsimplet« tilgang til problematikken.

Det er nemlig ikke i moskéerne, at radikaliseringen primært foregår, argumenterer hun.

»Ofte sker radikaliseringen i helt andre miljøer, eksempelvis kriminelle miljøer, som nogle af de her unge muslimer færdes i. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at moskéerne kan være en del af problemet. Men det er en udbredt misforståelse, at de er hovedkilden til problemet«.

Det synspunkt deler Helle Lykke Nielsen, docent ved Gøteborgs Universitet med speciale i mellemøstlige forhold.

Hun kalder lukningerne for »symbolpolitik med minimal effekt«.

Hvis en gruppe unge muslimer i forvejen er modtagelige over for radikale budskaber, vil de blot søge andre steder hen i tilfælde af, at moskéer lukkes, mener Helle Lykke Nielsen.

»I langt de fleste tilfælde er det svært at påvise, at unge mennesker bliver radikaliserede, fordi de er kommet i en bestemt moské. Hvis de er i fare for radikalisering i forvejen, vil de bare opsøge de radikale budskaber eksempelvis på nettet eller i andre fællesskaber«.

Derudover er det vigtigt at forstå, at der ikke findes en simpel og universel forklaringsmodel for, hvorfor nogle unge bliver radikaliserede, påpeger Helle Lykke Nielsen.

»Unge mennesker kan radikaliseres rigtig mange forskellige steder. De er modtagelige for radikalisering af forskellige, individuelle grunde. Det er også en af årsagerne til, at det er så svært at dæmme op for de her attentater«.

Splittede holdninger

I det franske samfund er lukningerne blevet mødt med blandede reaktioner.

I langt de fleste tilfælde er det svært at påvise, at unge mennesker bliver radikaliserede, fordi de er kommet i en bestemt moské. Hvis de er i fare for radikalisering i forvejen, vil de bare opsøge de radikale budskaber eksempelvis på nettet eller i andre fællesskaber

Flere prominente franske muslimer har udtrykt sympati med rydningerne.

Det gælder blandt andre den ledende fængselsimam Moulay el Hassan el Alaoui, der er også er medlem af den muslimske organisation RMF. En organisation, der har som mål at fremme en moderat og tolerant tolkning af islam.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

El Alaoui udtalte i sidste uge til Al Jazeera, at prædikener med hadefulde og radikale synspunkter »ikke engang burde være lovligt i islamiske lande, og slet ikke i Frankrig«.

Men myndighedernes aktivisme har også vakt mistillid og bekymring.

Både Amnesty International og Sammenslutningen mod Islamofobi i Frankrig (CCIF) har kritiseret de mange ransagninger og anholdelser, som fransk politi foretager. Undtagelsestilstanden betyder nemlig, at politiet har ret til at ransage bygninger uden en dommerkendelse.

Siden 14. november er det blevet gennemført 2.235 ransagninger af bygninger, 232 anholdelser og konfiskeret 334 våben, viser nyeste tal fra det franske indenrigsministerium.

Amnesty Internationals formand i Europa, John Dalhuisen, frygter ifølge Al Jazeera, at myndighedernes metoder kan blive til »undertrykkende lovgivning, der strider imod basale menneskelige rettigheder«.

»Bølge af vold« mod franske muslimer

Formanden for CCIF, Yasser Louati, har tidligere udtalt, at det muslimske samfund i Frankrig oplever »en bølge af vold og trusler« i kølvandet på terrorangrebene i Paris 13. november.

En bølge, som de franske politikere indirekte selv har del i, på grund af myndighedernes voldsomme fremfærd, mener Louati.

»Vi føler, der er blevet erklæret krig mod hele det muslimske mindretal i Frankrig, og det er den forkerte fjende«, siger han til Al Jazeera.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere lukninger kan give bagslag

Hvis de franske myndigheder fortsætter med at lukke moskéer i løbet af den tre måneder lange undtagelsestilstand, kan det få uheldige konsekvenser, mener Helle Lykke Nielsen. Og det gælder ikke kun i det franske samfund.

»Både i Frankrig og Danmark er der en oplevelse af diskrimination blandt mange muslimer. Hvis man begynder at lukke flere moskéer i Frankrig og måske også i Belgien, som der har været politisk snak om, så vil det kun opskalere den splid, som ligger og rumler i hele Europa«, siger hun.

Hvis moskélukninger ikke er en løsning, hvad kan man så gøre for at forhindre radikalisering?

»Gode efterretningstjenester kan have en stor effekt. Og så har vi jo i alle samfund og på alle niveauer et ansvar for at holde øje med de unge, der er i fare for at komme ind i en ekstremistisk løbebane. De skal ses og høres langt før, det går galt. Men det er jo utrolig komplekst, og der findes ikke noget enkelt svar«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden