Terror i Paris

Hjernen bag terror i Paris og Bruxelles er identificeret

32-årig marokansk-belgisk statsborger udpeget som koordinator af to terrorangreb.

Terror i Paris

Det franske politis efterforskere har nu fundet frem til ham, som de mistænker for at være koordinator ved både terrorangrebet i Paris for et år siden og forårets terrorangreb i Bruxelles.

Det drejer sig ifølge det franske dagblad Le Parisien om den 32-årige Oussama Atar, der også er kendt under navnet Abu Ahmad. Han er fætter til brødrene El Bakraoui, der sprængte sig selv i henholdsvis Bruxelles lufthavn og byens metro i marts i år.

FRANKRIG

Atar Oussama, der er både belgisk og marokansk statsborger, er under mistanke for at have fjernstyret de to terrorangreb fra Syrien. Det er materiale fundet på den ene af de to El Bakraoui-brødres computer, som knytter Atar Oussama til terrorangrebene. Oussama har tilsyneladende en lang historie i terrorens tjeneste, og sad i 2004 ifølge den franske avis i det berygtede irakiske fængsel Abu Ghraib.

VEJLEDNING

De to terrorangreb, som Atar Oussan angiveligt er hjernen bag, er blandt de voldsommeste begivenheder i Vesteuropa siden 2. verdenskrig.

For næsten et år siden angreb syv terrorister spillestedet Bataclan, cafeer og restauranter i hjertet af Paris. Da angrebene var overstået var 130 døde og adskillige såret.

Fire måneder senere - 22. marts i år - sprang de to brødre El Bakraoui sig i luften. Først blev Bruxelles lufthavn Zaventerm angrebet, og siden en metrostation. Resultatet var 32 dræbte og mere end 300 sårede.

Terrororganistationen Islamisk Stat IS påtog sig skylden, og siden har politiets efterforskere ledt efter koordinatoren.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce