Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

vrede. Grækerne er vrede over de spareplaner, som de internationale kreditorer har krævet. Det fremgår tydeligt af dette banner på parlamentets facade i Athen i går.
Foto: Yorgos Karahalis/AP

vrede. Grækerne er vrede over de spareplaner, som de internationale kreditorer har krævet. Det fremgår tydeligt af dette banner på parlamentets facade i Athen i går.

Hjertet af Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Hvad nu, hvis grækerne ikke bluffer?

Ingen kan smide grækerne ud af møntunionen, men de kan blive tvunget til at gå selv. I så fald vil euroen overleve, men med stærkt skadet troværdighed.

Hjertet af Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan godt have været de sidste euromønter fra en tysker, som den græske finansminister, Yanis Varoufakis, fik foræret i Berlin i sidste uge. Og så var de af chokolade.

Hans tyske modpart, Wolgang Schäuble, havde selv fået dem af nogle skolebørn i et tv-program kort forinden.

»Yanis, her er noget næring til dine nerver. Det får du brug for«, lød det ifølge magasinet Spiegel fra Schäuble. Han har været en af høgene i eurolandenes forhandlinger om grækernes gældsaftaler. Men her var nok en bemærkning, som de to mænd kunne blive enige om.

For nerverne er på højkant i hidtil uset grad, når finansministrene fra alle 19 eurolande i dag mødes i Luxembourg.

ANALYSE

Luften svirrer endnu en gang af advarsler om, at det er nu eller aldrig, hvis grækerne skal have en aftale, der kan udløse de sidste 54 mia.kr. fra de seneste års internationale redningspakke.

Selv den græske nationalbank er nu enig med det voksende kor af eksperter og politikere i andre eurolande, der åbent taler om muligheden for en græsk udtrædelse af møntunionen.

Uden en aftale vil Grækenland slå ind på »en smertefuld kurs, som i første omgang vil lede til en græsk betalingsstandsning, og i sidste ende til landets exit fra eurozonen og – højst sandsynligt – fra Den Europæiske Union«, lød det i går fra nationalbanken i Athen.

Tiden rinder hastigt ud nu

Men hvorfor egentlig alle disse dommedagsprofetier lige nu? Vi har jo hørt om det græske gældsbjerg og eurokrisen i årevis. Vi har set den ene tidsfrist efter den anden fordufte under de vanskelige forhandlinger med den nye venstrefløjsregering, der i januar kom til magten i Grækenland med løfter om at standse sparepolitikken og lave en bedre aftale med kreditorerne.

Svaret er, at den græske regering ledet af Alexis Tsipras stadig efter omkring fem måneders forhandlinger ikke kan enes med Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og de andre eurolande om en aftale, der kan udløse næste omgang lån.

Og det på et tidspunkt, hvor Tsipras virkelig skraber bunden i den græske statskasse. Hvor det nuværende låneprogram udløber om to uger – samtidig med, at et lån på godt 11 mia.kr. skal betales tilbage til IMF. Og hvor både IMF, EU-kommissionen og de fleste andre eurolande tydeligvis har mistet tålmodigheden med retorikken hos Tsipras og hans ministre.

Panik kan udløse græsk farvel

Selv om de færreste, både i og uden for Grækenland, ønsker at se et brud med euroen, så kan det faktisk godt ske i den nærmeste fremtid. Nok ikke i dag, hvor eurozonens finansministre ifølge højtstående EU-kilder måske bare endnu en gang må opgive at komme videre.

Men det kan blive en ikke-begivenhed, der markerer et ’point of no return’ for Grækenland, fordi det bagefter ikke kan nås at få indgået og godkendt en ny aftale i alle eurolandenes parlamenter før udgangen af måneden.

Derfor bliver der bag kulissen talt om et muligt krisetopmøde for eurolandene på søndag – og en mulig lukning af græske banker i weekenden eller i næste uge for at undgå, at de bliver tømt for penge. Det er nemlig panikken i sig selv, der kunne udløse Grækenlands farvel til eurozonen.

Tvunget tilbage til drakmer?

Ingen kan formelt set smide grækerne ud af møntunionen. Den situation er med vilje ikke forudset i traktaterne eller andre regelsæt, fordi det i sig selv ville have været et tegn på usikkerhed om euroen at lave sådanne regler.

Men hvis hverken staten eller bankerne i Grækenland har nogen penge længere, og hvis ingen vil låne dem nogen, så må Den Europæiske Centralbank på et tidspunkt beslutte at standse den livsvigtige kredit til de græske banker.

Derefter kan Grækenlands ledere meget hurtigt komme i den situation, at der ikke er andre udveje end at begynde at trykke nogle penge selv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi skal være betydeligt mindre bange end bare et eller to år siden, fordi der så at sige er kommet et lag isolering mellem Grækenland og de andre økonomier – og dermed Danmark

»Så vil Athen være nødt til enten at vende tilbage til drakmer eller opfinde en ny valuta. Og så er de jo i realiteten på vej ud af euroen«, siger cheføkonom Christian Odendahl fra tænketanken Centre for European Reform (CER) i London.

Han understreger, at han stadig tror på en aftale, der i sidste øjeblik vil afværge Grækenlands exit, fordi de andre eurolande er villige til at gå langt for at holde sammen på møntunionen.

Ikke så meget af økonomiske årsager, for selv i andre udsatte lande som Spanien, Portugal og Italien har både statskasser og banker brugt det seneste par år på at gardere sig mod en eventuel græsk nedsmeltning.

Når investorerne frygter for en bankerot i Grækenland og sender renten på landets statsobligationer i vejret, så påvirker det ikke i samme grad som tidligere renten på statsgælden i andre lande, bemærker flere økonomer.

»Vi skal være betydeligt mindre bange end bare et eller to år siden, fordi der så at sige er kommet et lag isolering mellem Grækenland og de andre økonomier – og dermed Danmark«, siger økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Univeristet, der har en fortid i det tyske institut for økonomi (DIW) i Berlin.

Trussel mod varig valutaunion

Christian Odendahl forklarer, at frygten er mere langsigtet og politisk: At det omhyggeligt opbyggede billede af en varig valutaunion vil krakelere ved en græsk exit.

»Hvis et land kan forlade euroen, når det brænder på, så kan andre også, hvis de vil. Det kan blive ræsonnementet på finansmarkederne. Og det er meget farligt for euroen næste gang, der kommer en alvorlig krise med mistillid til møntunionen«, siger han.

Hvis Alexis Tsipras har en plan, så kunne det måske være denne: At lade kriseforløbet gå i gang og måske endda gå i betalingsstandsning, så de andre euro-ledere kan kalde ham tilbage, når han vitterligt er på vej ud af døren.

I så fald er det så højt spil, at der aldrig er set mage i det europæiske samarbejdes historie. Men det er ikke umuligt, at Tsipras føler, han ikke har andet valg.

Sker det, så vil han sige, at alle har medvirket til at fremprovokere en græsk bankerot, selv om ingen ønskede den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De andre EU-lande vil på deres side også fralægge sig ethvert ansvar for en sådan situation.

»Vi regner med, at de flyver ind fra Tyskland, Spanien og hvor som helst for nærmest at stå arm i arm og sige, at ingen andre lande støtter Grækenland. Hvis man kan signalere, at eurosamarbejdet er stærkere uden Grækenland, så kan konsekvenserne være relativt begrænsede«, siger analytiker Pernille Bumholdt Nielsen fra Danske Bank.

Grækenlands balancegang på kanten af statsbankerot truer stadig møntunionen. Men hvad rager det alle os andre? Kilde: Politiken.tv / Thomas Lauritzen / Producer: Peter Vintergaard

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden