Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nej! Der var ikke spænding om valgresultatet, da danskerne stemte om retsforbeholdet. Det blev til et klart nej til at afskaffe det.
Foto: Jens Dresling

Nej! Der var ikke spænding om valgresultatet, da danskerne stemte om retsforbeholdet. Det blev til et klart nej til at afskaffe det.

Hjertet af Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne giver Løkke billet til Englandsbåden

Analyse. Vælgernes nej tvinger Lars Løkke Rasmussen ud i nye krav til EU, netop som den britiske leder strammer skruen i sine forhandlinger om medlemskabet.

Hjertet af Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den første udenlandske politiker til at reagere på resultatet af den danske folkeafstemning torsdag aften var lederen af Storbritanniens EUmodstandere.

»Tillykke til det danske folk. De har ignoreret bøllerne i EU. Vinden er vendt«, skrev Nigel Farage fra UK Independence Party i en sms til Politiken.

Tillykke til det danske folk. De har ignoreret bøllerne i EU. Vinden er vendt

Især de sidste tre ord er interessante: »Vinden er vendt«. I Danmark? I Storbritannien? Eller i Europa som helhed?

Ordene demonstrerer, hvordan folkene bag den stærke kampagne for at trække Storbritannien ud af EU betragter danskernes nej til at ændre retsforbeholdet som noget større og mere symbolsk.

Noget, de kan bruge til at lægge endnu mere pres på premierminister David Cameron for, at han skal stille større krav til unionen som betingelse for at anbefale et ja ved landets egen folkeafstemning, der kommer enten næste år eller i 2017.

Slet skjult bekymring i Bruxelles

Det er heller ikke tilfældigt, at en af de få ikkedanske topfolk i EU-kommissionen, der fulgte den danske afstemning tæt, var den britiske generaldirektør Jonathan Faull. Han er nemlig den embedsmand i kommissionen, der har det øverste ansvar for at forhandle med briterne.

Faull har fulgt dansk europapolitik nøje lige siden nejet til Maastricht i 1992.

Den anden topforhandler på EU-siden er generalsekretæren for ministerrådet, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som indtil for nylig var Danmarks egen EU-ambassadør.

Så selv om systemet i Bruxelles på over-fladen har holdt en bevidst lav profil i forhold til danskernes afstemning, er der bag kulissen en meget klar bevidsthed om, at situationerne i Danmark og Storbritannien befrugter hinanden.

Lars Løkke Rasmussen kan pludselig finde sig selv i et skæbnefællesskab med David Cameron, som bliver noget sværere at håndtere, end nogen af dem havde forestillet sig

Londons krav om at rulle det britiske EU-medlemskab baglæns har skabt svære forhandlinger, der er ved at udløse et slagsmål med de andre medlemslande netop nu, hvor danskerne har stemt nej.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde håbet at undgå sammenblanding af Danmarks og Storbritanniens ønsker ved at fremskynde vores afstemning.

Det gik ikke. Vælgernes klare nej tvinger Løkke til at tage til Bruxelles med nye danske ønsker om særaftaler. Det sker, præcis samtidig med at de britiske forhandlinger med EU er blevet eksplosive.

Lars Løkke Rasmussen kan pludselig finde sig selv i et skæbnefællesskab med David Cameron, som bliver noget sværere at håndtere, end nogen af dem havde forestillet sig.

Tvunget om bord i Camerons båd

Godt nok erklærede statsministeren sin principielle støtte til Camerons reformkrav allerede i den europapolitiske aftale, som de blå partier indgik under den danske valgkamp i juni.

Og godt nok var de britiske konservative glade for udsigten til bare en enkelt regering eller to i resten af EU, der erklærede støtte til de britiske krav om at begrænse udenlandske unionsborgeres sociale rettigheder.

Men i sommer troede de færreste på, at det kunne blive et nej ved den ganske forsigtige og begrænsede danske folkeafstemning.

Nu kan mistillidserklæringen fra flertallet af de danske vælgere skabe en sneboldeffekt, som gør de nødvendige forhandlinger vanskeligere for både Storbritannien og Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

David Cameron kan komme under endnu hårdere pres på hjemmefronten, end han er i forvejen.

Mistillidserklæringen fra flertallet af de danske vælgere kan skabe en sneboldeffekt, som gør de nødvendige forhandlinger vanskeligere for både Storbritannien og Danmark

Når borgerne i andre lande også siger nej til EU, er »vinden vendt i vores retning«, vil Nigel Farage og Ukip sige. Det samme siger de mange skeptikere i Camerons eget parti.

Lars Løkke Rasmussen kan på sin side føle sig nødsaget til at trække en enkeltbillet til den Englandsbåd, som han i realiteten ikke har haft mere lyst til at gå om bord på end sine forgængere.

Efterhånden som den britiske regering i de senere år har sagt nej til stadig mere i EU og udløst stadig flere konflikter med kernelandene i euroen, har det været skiftende danske statsministres politik at tage afstand fra de britiske ideer. Storbritanniens udvikling blev opfattet som værende i strid med Danmarks interesser.

Det var Helle Thorning-Schmidts (S) holdning, og det har også været Løkkes holdning, at Storbritanniens krav om at lave om på EU-traktaternes målsætninger var urealistiske og skadelige.

Derfor var der før folkeafstemningen ikke meget, der tydede på, at statsministeren rent faktisk ville støtte Camerons mest vidtrækkende krav. Og han ville da slet ikke stille de samme store krav om traktatændringer på Danmarks vegne.

Vil Danmark også ændre traktat?

Den situation har ændret sig nu. Danskernes nej i torsdags giver Dansk Folkeparti mulighed for at kræve et grundlæggende kursskifte i regeringens europapolitik.

»Det er ikke kun et spørgsmål om, at Lars Løkke skal arbejde for at holde Storbritannien inden for EU, ved at Storbritannien får nogle særlige forhold. Det er jo også interessant for Danmark at blive omfattet af de særlige forhold«, siger DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, der vil have en britisk model.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at David Cameron netop har strammet sine krav i en grad, der gør det umuligt at nå en aftale for Storbritannien på næste EU-topmøde om 10 dage.

Lars Løkke Rasmussen er derfor nødt til at overveje, hvad han gør, hvis han sidder på Englandsbåden, når den kaster fortøjningerne til det europæiske samarbejde

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu kræver premierministeren nemlig en øjeblikkelig traktatændring, der tillader at fratage visse EU-borgere deres ret til sociale ydelser i Storbritannien i 4 år. Både den tyske kansler, den hollandske regeringschef og en række andre ledere har i de seneste dage advaret Cameron om, at det krav er en dødssejler.

Dermed er der en stigende risiko for, at briterne stemmer nej, og at Storbritannien må forlade unionen i løbet af få år.

Lars Løkke Rasmussen er derfor nødt til at overveje, hvad han gør, hvis han sidder på Englandsbåden, når den kaster fortøjningerne til det europæiske samarbejde.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden