Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Yves Logghe/AP
Foto: Yves Logghe/AP

Supernørd. Den danske generalsekretær i EU's ministerråd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, er kendt for at være et omvandrende leksikon. Han har brugt sin erfaring med Danmarks EU-forbehold til at påvirke det nye kompromisforslag om Storbritanniens fremtid i unionen.

Hjertet af Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk problemknuser sætter fingeraftryk på Camerons EU-pakke

Analyse. Storbritanniens EU-pakke er stærkt inspireret af de danske forbehold fra 1992, og det er slet ikke tilfældigt.

Hjertet af Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er en dansker, der har sat sit klare fingeraftryk på den skelsættende aftale, Storbritannien nu forsøger at få på plads med de andre EU-lande. Men han er ikke statsminister, og han hedder ikke Lars Løkke Rasmussen.

Manden hedder Jeppe Tranholm-Mikkelsen, og han er meget mindre kendt i den brede befolkning. Men det er denne danske diplomat og problemknuser, der som generalsekretær for EU’s Ministerråd har spillet en afgørende rolle i at strikke det britiske kompromis sammen.

David Cameron og hans forhandlere har tænkt sig at henvise til, hvordan de danske forbehold faktisk endte med at komme med i traktaterne, og at de har været skudsikre i næsten 25 år

Og det kan faktisk ganske tydeligt ses på resultatet, siger en centralt placeret britisk regeringskilde til Politiken.

»Nogle af de vigtigste løsninger er i høj grad baseret på den model med forbeholdene, som Danmark fik i 1992. Det har været en stor hjælp, at generalsekretæren i rådet kender den så godt, fordi han er dansker«, siger kilden.

Tranholm, der indtil sin overraskende udnævnelse marts sidste år var Danmarks EU-ambassadør, er i Bruxelles kendt for at være en klæbehjerne og et omvandrende leksikon udi unionens spidsfindigheder.

David Cameron har fået en hel del indrømmelser i den pakke, som Jeppe Tranholms politiske chef, EU-præsident Donald Tusk, i går lagde på bordet. Ikke mindst i kraft af den juridisk spidsfindige mekanisme, som skal tillade de britiske myndigheder at undtage udenlandske unionsborgere fra visse sociale ydelser.

Ændringer af traktat udskudt

Men Cameron har også måttet give sig.

For det første bliver hans sociale 'nødbremse' – som endnu ikke er færdigforhandlet – en midlertidig foranstaltning og ikke en permanent ordning, sådan som premierministeren havde ønsket sig. For det andet får Storbritannien ikke straks udløst den genforhandling af EU’s traktatgrundlag, som de britiske skeptikere i Camerons bagland skriger på.

Det var selvfølgelig trist for den danske regering, at det blev et nej ved folkeafstemningen om jeres retsforbehold sidste år. Men for os var det godt

Det er netop i forhold til traktaten, at den danske model kommer ind i billedet.

Efter det danske nej til Maastrichttraktaten i 1992 fik Danmark med Edinburgh-aftalen en juridisk bindende erklæring fra de andre lande om de dengang fire danske forbehold og samtidig et løfte om, at forbeholdene ville blive skrevet ind i traktaterne på et senere tidspunkt.

Dermed fik den danske regering en klar garanti for, at de andre medlemslande ville respektere Danmarks løsning – men uden, at det krævede nye traktatforhandlinger lige med det samme.

Selv om der i det britiske tilfælde hverken er tale om en ny traktat eller om egentlige nationale EU-undtagelser i stil med de danske forbehold, spiller manøvren med udskudte traktatændringer en afgørende rolle på to vigtige punkter.

London siger tak for dansk nej

Mens den kontroversielle sociale 'nødbremse' har tiltrukket sig mest opmærksomhed, har andre britiske krav også vist sig problematiske i de seneste måneders forhandlinger.

Det har de, fordi de er principielle, både for briterne og for mange af de andre medlemslandes regeringer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det drejer sig om Storbritanniens ønske om at få nedfældet i juridisk bindende form, at ikke alle EU-lande er forpligtet på det mål om en »stadig tættere union«, som står i traktaternes forord. Og om det britiske fremstød for, at lande uden for euroen kan kræve en diskussion på topmødeniveau om beslutninger taget af eurolandene alene – uden dog at få et veto i forhold til møntunionens særlige aftaler.

I første omgang er der lagt op til tekster om disse emner i den juridisk bindende erklæring, som Donald Tusk nu har foreslået alle 28 medlemslandes ledere at vedtage på det kommende topmøde 18. februar. Men Cameron ønsker samtidig, at de alle lover at indarbejde disse garantier, næste gang EU’s traktater skal justeres.

»På den måde får vi klare garantier om traktatændringer, men uden at tvinge de andre lande til en traktatforhandling med det samme. Ligesom danskerne gjorde«, siger den britiske regeringskilde.

David Cameron og hans forhandlere ved godt, at det bliver en udfordring at forklare de britiske vælgere, at disse garantier vil holde i fremtiden. Men her har de tænkt sig at henvise til, hvordan de danske forbehold faktisk endte med at komme med i traktaterne, og at de har været skudsikre i næsten 25 år.

»Det var selvfølgelig trist for den danske regering, at det blev et nej ved folkeafstemningen om jeres retsforbehold sidste år. Men for os var det godt. For det demonstrerede, hvor svært det er at ændre den aftale, som Danmark lavede dengang. Den binder, både juridisk og demokratisk«, siger den britiske kilde.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden