Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Stefan Rousseau/AP
Foto: Stefan Rousseau/AP

Crunchtime. Denne uge markerer slutspurten for David Caerons forsøg på at få en ny aftale for Storbritannien i EU. Her ses premierministeren, da han i sidste uge var på vej i det britiske parlament for at forsvare sin aftale.

Hjertet af Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke venter spændt på Camerons EU-skæbneuge

Analyse. Tre fronter, hvor den britiske leder må kæmpe til det sidste for at få en ny aftale med EU.

Hjertet af Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis nogen er i tvivl om, hvor meget der står på spil for det europæiske samarbejde i denne uge, så se lige på EU-præsidentens rejseplaner:

Donald Tusk besøger i dag statslederne i Paris og Bukarest, og dagen i morgen bliver tilbragt i rutefart mellem Athen, Prag og Berlin. I fredags var det lederne af Belgien og Spanien, Tusk talte med.

De britiske krav har rusket op i så mange forskellige bekymringer blandt de andre medlemslande, at aftalen til det sidste hænger i en tynd tråd

EU-præsidenten er i gang med de sidste hektiske forhandlinger, før Europas ledere på torsdag samles i forsøget på at enes om en ny aftale om betingelserne for Storbritanniens medlemskab af EU.

Den britiske premierminister har selv lige så travlt med rejser, der i morgen bringer ham til et møde med Europaparlamentets gruppeformænd i Bruxelles.

Efter mange måneders forhandlinger er David Cameron tæt på en aftale, der giver briterne en række nye garantier og undtagelser på blandt andet velfærdsområdet. Men de britiske krav har rusket op i så mange forskellige bekymringer blandt de andre medlemslande, at aftalen til det sidste hænger i en tynd tråd.

Hvis vi kan opnå disse ændringer, vil jeg utvetydigt anbefale, at Storbritannien bliver i EU. Hvis vi ikke kan, kan jeg selvfølgelig ikke udelukke noget som helst

Hvis Cameron får sin aftale, forventes han at udskrive en folkeafstemning om det britiske EU-medlemskab til 23. juni, hvor premierministeren selv vil anbefale et ja. Hvis ikke, går briternes forhold til resten af Europa en endnu mere uvis fremtid i møde.

»Hvis vi kan opnå disse ændringer, vil jeg utvetydigt anbefale, at Storbritannien bliver i EU. Hvis vi ikke kan, kan jeg selvfølgelig ikke udelukke noget som helst«, sagde premierministeren i en tale, da han i fredags var til gallamiddag i Hamburg med den tyske forbundskansler, Angela Merkel.

Det bliver også en skæbneuge for den danske regerings ønske om at udnytte den britiske aftale til at begrænse udenlandske EU-borgeres ret til børnecheck og andre sociale ydelser i Danmark.

Især på tre fronter er der lagt op til dramatiske diskussioner på falderebet:

Eurofronten

I den komplekse række af dokumenter, som tilsammen udgør udkastet til Storbritanniens nye EU-aftale, er et af de vigtigste områder forholdet mellem lande inden for og uden for eurozonen.

Cameron har insisteret på nye tekster, der garanterer, at eurolandenes aftaler om nye regler ikke skaber en unfair situation for finansbørsen i City of London.

Det er foreløbig endt med et kompromisforslag, som skal give medlemslandene uden for euroen forstærket garanti for, at eurolandene forpligter sig til at tage hensyn til deres interesser også.

Vi kræver ikke noget veto over euroregler

Der er også lagt op til en mekanisme, der giver lande uden for møntunionen mulighed for at kræve en eurobeslutning diskuteret blandt alle EU’s 28 medlemslande, før den bliver endeligt vedtaget.

Landene uden for euroen lover til gengæld, at de ikke vil benytte mekanismen til at bremse beslutninger, der vedrører eurolandene alene.

»Vi kræver ikke noget veto over euroregler«, forsikrer de britiske diplomater.

Ikke desto mindre har især den franske regering i de seneste uger udtrykt stor bekymring ved udsigten til at give Storbritannien og andre lande uden for euroen nye juridisk bindende rettigheder i forhold til møntunionen.

Frankrig og andre eurolande vil til det sidste kræve deres egen garanti for, at eurozonen frit vil kunne tage egne beslutninger af fælles interesse, hvis der for eksempel skulle komme en ny finanskrise.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Traktatfronten

Storbritannien ønsker en klart formuleret og juridisk bindende tekst om, at EU-traktaternes overordnede målsætning om at skabe en »stadig tættere union« ikke gælder for alle lande.

Det er et krav, som Danmark og mange andre lande har betragtet som ret uproblematisk, fordi det ikke har nogen særlig praktisk betydning.

Men ikke mindst den belgiske regeringsleder, Charles Michel, har her i forhandlingernes slutspurt gjort det til et stort principielt problem at pille ved noget så grundlæggende.

»Vi kan ikke acceptere, hvis det ender med et resultat, der piller EU fra hinanden«, har Michel sagt.

Belgien, Frankrig og andre kernelande har sammen med Europaparlamentet også et problem med, at briterne vil have løfte om at få både dette og garantierne for ikke-eurolande skrevet ind i EU-traktaterne på et senere tidspunkt.

Velfærdsfronten

Spørgsmålet om EU-borgeres ret til sociale ydelser i andre medlemslande end deres eget ventes at blive det mest sprængfarlige ved topmødet på torsdag.

Det er samtidig den del af den britiske aftale, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har mest på spil.

David Cameron synes tæt på en aftale, der vil tillade Storbritannien at undtage udenlandske EU-borgere fra nogle særlige løntilskud i op til 4 år. Men det bliver i så fald en undtagelse, der ikke kan bruges af Danmark eller andre lande.

Hele tænkningen om at indeksere børnechecken er under angreb. Så den er ikke hjemme endnu

Den bestemmelse, der potentielt er mest brugbar for den danske regering, handler om at åbne for indeksering af børnecheck, hvis pengene sendes ud af landet. Men begrænsningerne på velfærdsområdet er stødt ind i stor modstand fra de østlige medlemslande, som i stigende grad har allieret sig med Portugal og andre sydeuropæiske lande.

»Hele tænkningen om at indeksere børnechecken er under angreb. Så den er ikke hjemme endnu«, erkendte Lars Løkke Rasmussen i fredags.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et vigtigt forvarsel om, hvor stort slagsmålet vil blive, kommer i dag, når regeringslederne fra de 4 Visegrad-lande – Polen, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet – mødes i Prag for at lægge en fælles linje.

Lige nu tyder alt på, at striden om velfærdsydelser vil blive den hårdeste.

Topmødet om briternes fremtid i EU kan blive et af de mest dramatiske i mange år.

»Der er stadig mange store, uafklarede emner på bordet«, sagde den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, tidligere i dag.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden