Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
ALS ROALD/Politiken-Tegning
Foto: ALS ROALD/Politiken-Tegning
Hjertet af Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk farvel til Europol truer: Lars Løkke løber ind i en smækket dør

Analyse. Regeringen er nu i sidste fase af forhandlinger med Folketingets partier om en parallelaftale. Men EU har ingen lyst til at forhandle med Danmark foreløbig.

Hjertet af Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Budskabet var så koldt og klart som en frostmorgen, da danske topfolk for tre uger siden besøgte EU-kommissionens mest magtfulde embedsmand for at diskutere Danmarks muligheder for at deltage i det europæiske politisamarbejde via en parallelaftale.

Den slags ønsker er absolut ikke velkomne lige foreløbig, fik højtstående embedsmænd fra Statsministeriet og Udenrigsministeriet 11. april at vide af Martin Selmayr, der er kabinetschef for kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

Kort sagt er det omtrent det dårligst tænkelige tidspunkt i unionens historie for Danmark at bede om en særlig aftale om Europol

Mens kommissionen naturligvis ikke kan forhindre den danske regering i at komme med et udspil her i foråret, så efterlod tyskeren Selmayr ingen tvivl om, at danskerne ikke skal gøre sig noget håb om at se det behandlet i den nærmeste fremtid.

Det er der mindst tre grunde til:

For det første mener Selmayr og Juncker ikke, at Danmark har noget juridisk krav på en særaftale, når vi selv har fået forhandlet en tilvalgsordning ind i Lissabontraktaten, som er skræddersyet til at justere det danske retsforbehold og derved give Danmark mulighed for at blive i det nye og forstærkede Europol.

Det er som udgangspunkt slet ikke EU’s problem, at Danmark efter nejet ved folkeafstemningen 3. december ikke ønsker at bruge tilvalgsordningen.

FOLKETS RØST

For det andet er der ingen politisk appetit på at lave særaftaler med enkelte medlemslande på et tidspunkt, hvor folkeafstemninger på tværs af unionen gnaver i længe etablerede traktater.

Hollænderne stiller spørgsmålstegn ved Europas aftale med Ukraine, ungarerne skal til folkeafstemning om EU’s flygtningepolitik, og briterne stemmer i juni om et ændret medlemskab af unionen.

ANALYSE

For det tredje har Martin Selmayr ifølge Politikens oplysninger sagt til danskerne, at kommissionen ganske enkelt ikke har kapacitet og ressourcer til at forhandle om en dansk parallelaftale i øjeblikket.

Flygtningekrisen, reformerne af grænsesamarbejdet Schengen og asylpolitikken, og den forestående britiske folkeafstemning skaber så store eksistentielle udfordringer for samarbejdet, at der ikke er overskud til Danmarks – i EU’s øjne – selvforskyldte kvaler med Europol.

Dansk udspil er lige på trapperne

Kort sagt er det omtrent det dårligst tænkelige tidspunkt i unionens historie for Danmark at bede om en særlig aftale om Europol og andre retsakter på helt enestående betingelser, der er nødvendiggjort af indenrigspolitiske behov.

Men det er ikke desto mindre, hvad regeringen og Folketingets flertal har tænkt sig at gøre i løbet af få uger.

Det er som udgangspunkt slet ikke EU's problem, at Danmark efter nejet ved folkeafstemningen 3. december ikke ønsker at bruge tilvalgsordningen

For selv om statsministeren er pinagtigt opmærksom på den smækkede dør i Bruxelles, så er Lars Løkke Rasmussen (V) under hårdt politisk pres fra ikke mindst Dansk Folkeparti for at få gang i forhandlinger om en dansk parallelaftale.

Det er ikke usandsynligt, at udenrigsminister Kristian Jensen (V) og justitsminister Søren Pind (V) allerede i denne uge eller i begyndelsen af næste uge igen vil samle Folketingets partier for at lave en aftale om det mandat, regeringen kan tage til Bruxelles med.

Siden et møde 20. april har regeringen forsøgt at få så bred opbakning som muligt til at bede EU om en parallelaftale, der omfatter fire retsakter. Ud over Europol er der tale om samarbejdet mellem europæiske anklagemyndigheder, Eurojust, den nye anti-terroraftale om flypassagerdata kaldet PNR, og så reglerne om fælles europæisk efterforskningskendelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dansk Folkeparti, der som førende nejparti er afgørende for aftalens troværdighed, har allerede accepteret de tre første elementer. DF er stadig skeptisk over for den europæiske efterforskningskendelse, som ifølge partiet risikerer at tvinge danske myndigheder til at efterforske handlinger, der ikke er kriminelle i Danmark.

»Vi afventer yderligere forklaringer fra regeringen. Vi har ikke afvist efterforskningskendelsen endegyldigt, men er fortsat i tvivl«, siger DF’s EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, forsigtigt.

THULESEN DAHL

Han har nemlig travlt, for Dansk Folkeparti lovede jo under deres nej-kampagne vælgerne, at Danmarks sagtens kan få en parallelaftale om Europol – også inden ikrafttrædelsen af det nye, overstatslige politisamarbejde 1. maj 2017.

Her fem måneder efter den danske folkeafstemning i begyndelsen af december 2015 er der bare absolut intet, der tyder på, at det kan lade sig gøre. Tværtimod.

Det er kun Danmark, der har travlt

De eneste, der har travlt med denne sag, er danskerne. Den travlhed er forståelig, for allerede i næste uge vil Europaparlamentet gennemføre den endelige godkendelse af den nye forordning om Europol. Det betyder, at Danmark om præcis et år ryger ud af det europæiske politisamarbejde midt i en terrortid.

Ikke fordi, at de andre lande smider os ud. Men fordi, at Danmark smider sig selv ud på grund af retsforbeholdet og på grund af folkeafstemningens nej til at benytte tilvalgsordningen.

Selv hvis EU-kommissionen stod klar med åbne arme, ville det være svært at lave en dansk parallelaftale og få den igennem hele systemet på mindre end et år

Selv hvis EU-kommissionen stod klar med åbne arme, ville det være svært at lave en dansk parallelaftale og få den igennem hele systemet på mindre end et år. Når kommissionen nu i stedet siger, at de danske ønsker må vente til længe efter den britiske folkeafstemning 23. juni, så fremstår den målsætning helt utopisk.

Hvis briterne stemmer ja til sommer, så kan der muligvis findes ressourcer og politisk vilje i Bruxelles til at begynde en forhandling med Danmark i efteråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

EU OM DANSK NEJ

Hvis briterne derimod stemmer nej, så handler alt om unionens overlevelse. Så bliver EU kastet ud i et langvarigt kaos, der formentlig umuliggør enhver tanke om danske aftaler flere år frem.

Gad vide, om DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, har tænkt over det?

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden