1-2-3: Europas svar på flygtningekrisen

Hvad besluttede lederne under sidste uges topmøde om krisen med bådflygtninge? Få hurtigt overblik i tre korte hovedpunkter.

1-2-3 Europa

Boost af budgettet
Pengekassen for det europæiske grænseagentur Frontex’s kystbevogtnings- og redningsoperation TRITON i Middelhavet bliver »mindst tredoblet«. Det skriver de europæiske ledere i erklæringen fra det ekstraordinære EU-topmøde 23. april. Dermed ryger midlerne op på omkring 900 millioner kroner om året, hvilket er lige så meget som sidste års succesrige italienske operation, Mare Nostrum.

Massiv tilstedeværelse i Middelhavet
Efter at over 1.000 bådflygtninge er druknet alene i de seneste par uger, har en lang række lande for første gang lovet at udlåne masser af fartøjer til at patruljere både havet og luften. Storbritannien, Tyskland, Belgien og Irland har også lovet krigsskibe, der senere kan bruges til en offensiv operation mod menneskesmuglerne, hvis det lykkes at få FN-mandat til sådan en operation. TRITON har i hidtil kun rådet over 7 patruljebåde, 2 fly og 1 helikopter. Ifølge en ny liste fra Frontex er der nu givet løfter fra 12 EU-lande om mindst 4 store flådefartøjer, 15 patruljebåde, 6 fly og 6 helikoptere (3 af helikopterne følger med det britiske flagskib ’HMS Bulwark’).

Frivillig omfordeling af flygtninge
Topmødets store uløste problem er, at især sydeuropæerne gerne vil have andre EU-lande til at tage imod flere bådflygtninge. Der var forslag om et pilotprojekt med frivillig genbosættelse af 5.000 eller 10.000 allerede godkendte flygtninge i andre medlemslande. Ingen af måltallene kom med i erklæringen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce