Foto: EHRBAHN JACOB/Jacob Ehrbahn
Analyse

Analyse: Europa bevæbner sig i Middelhavet - men løser ikke problemet

Menneskesmuglerne skal have kniven, men hvad vil de europæiske ledere gøre af bådflygtningene, når vi har reddet dem?

Analyse

Folk skal ikke længere bare drukne i tusindtal syd for Europas kyster, mens europæerne ser magtesløst til – og skruppelløse kriminelle skal ikke længere have frit spil til at tjene masser af penge på bådflygtningenes desperation.

EU-topmødet demonstrerede tydeligt, at de europæiske regeringer stadig ikke har nogen som helst løsning på, hvad der skal ske med bådflygtningene, når de så er blevet reddet fra smuglernes våde kirkegård

Det var det håndfaste signal fra det krisetopmøde i aftes, hvor lederne fra de 28 EU-lande var samlet for at reagere på de seneste ugers tragiske drukneulykker i Middelhavet. Og der er faktisk for første gang tegn på, at mange andre medlemslande end bare de sydeuropæiske nu er klar til både en større redningsoperation for flygtningene og en klapjagt på menneskesmuglerne.

Til gengæld demonstrerede EU-topmødet også tydeligt, at de europæiske regeringer stadig ikke har nogen som helst løsning på, hvad der skal ske med bådflygtningene, når de så er blevet reddet fra smuglernes våde kirkegård.

Masser af bidrag til grænseoperationen i Middelhavet

Når det gælder den hårde kontrolindsats, så sker der virkelig noget nu: Budgettet for EU’s hidtil meget spinkle kystbevogtningsoperation, Triton, skal »mindst tredobles« står der i erklæringen fra topmødet. Dermed ryger midlerne op på omkring 900 mio. kr. om året, hvilket er lige så meget som sidste års succesrige italienske operation, Mare Nostrum.

Jeg må sige, at det her overgår vores forventninger

Samtidig har Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Belgien og en lang række andre medlemslande lovet at stille både krigsskibe, fly, helikoptere, mandskab og meget andet til rådighed for Triton i hidtil uset grad.

»Jeg må sige, at det her overgår vores forventninger«, sagde direktøren for EU’s grænseagentur, Fabrice Leggeri, da topmødet var slut i aftes. Han går nu i gang med at få overblik over alt isenkrammet, mens han samtidig vil koordinere med kommissionen og EU’s udenrigstjeneste med henblik på en mulig, sideløbende militæroperation.

Plan om militær indsats kræver mandat fra FN

For selv om det ikke er endelig besluttet endnu, så står det efter dette topmøde klart, at næste skridt kan blive Europas første offensive politi- og militæroperation i og omkring Middelhavet.

Formålet er at »ødelægge smuglernes netværker og bringe de skyldige for retten«, samt »en systematisk indsats for at finde, pågribe og ødelægge fartøjer, før de bliver brugt af smuglerne«, skriver de europæiske ledere.

Straks sværere bliver det at finde ud af hvordan, hvor og ifølge hvilke regler.

På grund af borgerkrigen er der ingen klar regering i Libyen, som kan anmode om støtte. Så derfor vil det nok kræve et internationalt mandat, formentlig fra FN's Sikkerhedsråd

Mange EU-lande stiller som betingelse for en militær intervention, at der kommer en anmodning fra Libyen – hvorfra 90 procent af menneskesmuglerne opererer – eller et mandat fra FN.

»På grund af borgerkrigen er der ingen klar regering i Libyen, som kan anmode om støtte. Så derfor vil det nok kræve et internationalt mandat, formentlig fra FN’s Sikkerhedsråd«, sagde en kilde i EU’s ministerråd i aftes.

I FN’s Sikkerhedsråd sidder som bekendt blandt andre Rusland, der bestemt ikke er særlig venlig stemt over for EU for tiden. Så det bliver ikke nødvendigvis nemt.

Ikke desto mindre bliver den europæiske udenrigschef, Federica Mogherini, i de kommende dage sendt af sted til New York for at diskutere »de folkeretlige muligheder« for en europæisk militæroperation, som diplomaterne formulerer det.

Fordeling af flygtninge er stadig næsten tabu

Mens alt dette skrider fremad er det imidlertid lige så bemærkelsesværdigt, hvad der ikke kunne lade sig gøre under topmødet i aftes.

Selv forsigtige forsøg på at åbne en ny diskussion om fordelingen af flygtninge i Europa druknede lige så magtesløst som mange af bådflygtningene selv.

»Jeg mener ikke, at byrdefordeling er løsningen til at forhindre, at tusindvis af mennesker går ud i usikre både«, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som jo ellers takket være det danske retsforbehold ikke risikerer at blive viklet ind i nye asylaftaler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kommissionen og EU-præsident Donald Tusk havde foreslået et pilotprojekt med frivillig omfordeling af bare 5.000 asylgodkendte flygtninge mellem medlemslandene – men det tal røg ud af den endelige erklæring i aftes.

Selv forsigtige forsøg på at åbne en ny diskussion om fordelingen af flygtninge i Europa druknede lige så magtesløst som mange af bådflygtningene selv

Det blev også i sidste øjeblik tilføjet, at enhver generel overvejelse om anderledes fordeling af alle andre mulige flygtninge også skal ske på frivillig basis. Med andre ord: Det kommer ikke til at ske.

Ud over mange velmente ord om støtte og samarbejde med de fattige og krigshærgede lande i Afrika og Mellemøsten, som flygtningene kommer fra, så står der altså dette tilbage efter EU’s første ambitiøse topmøde om tragedien i Middelhavet:

Menneskesmuglerne skal standses, så strømmen af fattige mennesker over havet kan høre op. Indtil da skal de mange tusinde, der vover sig ud på rejsen til Europa, så vidt muligt samles op af flådefartøjer fra en række EU-lande.

Men de skal alle sammen afleveres i Italien eller på Malta. Og bagefter ved vi ikke, hvad vi skal gøre af dem. Ganske som før.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce