Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grafik: JBM/Herskind 14119.

Grafik: JBM/Herskind 14119.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter 29 år tages britisk lov mod kvindelig omskæring i brug

I dag begyndte første retssag om kvindelig omskæring i Storbritannien.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Detaljerne om, hvad der præcist skete på klinikken i det nordlige London den dag i 2012, da en omskåret kvinde dukkede op for at føde, er blevet holdt hemmelige indtil den historiske retssag, der begynder i London i dag.

Hvad der står fast, er, at en 31-årig læge sammen med en 40-årig slægtning til kvinden står tiltalt i den første retssag i Storbritannien, der sigter mod at få dømt og straffet personer, der har gennemført eller medvirket til kvindelig omskæring.

Indgrebet, der bruges i dele af Afrika og Mellemøsten, fjerner i de allerværste tilfælde skamlæber og klitoris og syr kvinder sammen, så de kun har små åbninger til urin og menstruationsblod.

FN: Tortur mod kvinder

FN klassificerer indgrebet som tortur mod kvinder.

Ikke desto mindre foregår det i vidt omfang over hele verden og også i Storbritannien.

Alene i London har sygehuse og læger siden 2009 været nødt til at behandle op mod 4.000 kvinder for følgevirkninger af omskæring, og de britiske myndigheder anslår, at omkring 66.000 kvinder i Storbritannien har været udsat for indgrebet.

Ligesom op mod 24.000 piger under 15 år vurderes at være i risikozonen og i fare for at blive omskåret.

Regler uden nogen dom

Det på trods af at kvindelig omskæring har været forbudt i Storbritannien siden 1985, og at det siden 2004 har været strafbart at rejse uden for landets grænser og få indgrebet udført i lande, hvor omskæring ikke er forbudt.

Men i al den tid har der ikke været så meget som én sag, der har ført til en dom eller er endt for en domstol.

Det er et forhold, der blandt andet andet er blevet bemærket af FN, der sidste år kom ud med en rapport, der kritiserede den britiske regerings mangel på fremskridt i bekæmpelsen af kvindelig omskæring.



Det tætteste, de britiske myndigheder tidligere har været på at rejse en sag, var i en sag om en mand, der ringede til en hjælpelinje for kvindelig omskæring i den fejlagtige tro, at den kunne henvise ham til et sted, hvor han kunne få indgrebet udført på sine to døtre. Sagen faldt på grund af mangel på beviser.

100 domme i Frankrig

»At vi har skullet vente så længe på en retssag demonstrerer, at der har været en udbredt mangel på en systematisk bekæmpelse af det her problem«, siger Rukayah Sarumi, der er kampagneleder i gruppen Forward til Politiken. Gruppen kæmper for at udbrede kendskabet til kvindelig omskæring og for at lægge pres på politikere for at gøre lovgivningen endnu skarpere.

LÆS DEBAT

I Frankrig, hvor reglerne er stort set de samme som i Storbritannien, findes der omkring 100 domme for at have gennemført eller tilskyndet eller på andre måder have deltaget i kvindelig omskæring.

Den britiske regering har nu lovet, at der skal strammes op på området, og undervisningsminister Michael Gove har sendt en advarsel ud til at alle britiske skoler, hvor han instruerer lærere i at se efter tegn på, at piger er i fare for omskæring, og med det samme melde det til politiet og de sociale myndigheder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sag bekymrer læger

De dele af den aktuelle sag mod den 31-årige læge og kvindens 40-årige slægtning, der er kommet frem, tyder på, at sagen ikke er helt enkel. Kvinden, der skulle føde, var i forvejen omskåret. Den åbning, barnet skulle komme ud af, var syet til, og derfor var der kraftig blødning.



Efter fødslen syede lægen kvinden til igen, angiveligt på hendes egen anmodning. Men det er et indgreb, der efter britisk lovgivning klassificeres som omskæring, en praksis, som FN’s Sundhedsorganisation kalder »uetisk«.

Kvindens slægtning menes at have bistået ved og opfordret kraftigt til indgrebet.

Kræver uddannet personale

»Mange jordemødre og læger vil nu være usikre på, hvordan de skal forholde sig over for en stærkt blødende kvinde, der har været udsat for omskæring. Risikerer man straf?«, påpeger professor Peter Brockelehurst ved London University College Hospitals klinik for Womens Health.

LÆS DEBAT

Den udtalelse understreger netop problemet, mener Rukayah Sarumi.

»Der er et akut behov for at uddanne sundhedspersonale til at håndtere disse situationer. Selvfølgelig skal læger ikke være i tvivl om, om de skal hjælpe til. Men det kræver mere viden om, hvordan man håndterer kvinder, der har været udsat for omskæring, og at man har en kultur, hvor man rapporterer videre til de rette myndigheder«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden