Europa. Partilederne i Folketinget diskuterede her til aften EU hos TV 2 i Odense.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Europa. Partilederne i Folketinget diskuterede her til aften EU hos TV 2 i Odense.

Europa

Velfærdsturisme løb med taletiden i EU-debat

To ud af tre danskere vil begrænse EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser.

Europa

Hvorfor skal Danmark overhovedet være medlem af EU?

Hvad skal vi med en fælles europæisk patentdomstol?

Hvordan kan det danske velfærdssystem med dagpenge og børnecheck bevares.

Det var blandt emnerne, da partilederne i Folketinget for første gang siden 2011 var samlet til en direkte tv-debat om Danmarks forhold til EU hos TV 2 på Kvægtorvet i Odense.

DF: Skal tage bekymringer alvorligt

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) slog fra begyndelsen af debatten fast, at Danmark hører hjemme i det europæiske fællesskab:

»Vi skal være med, fordi det gavner Danmark. Det gavner Danmark, at vi har et indre marked, hvor vi kan handle og vandre frit over grænserne«, lød det fra Helle Thorning-Schmidt.

Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl erklærede sig som »ægte« EU-skeptiker, hvis nogen skulle være i tvivl.

»Det er afgørende, at vi tager danskernes bekymringer alvorligt. For første gang har vi en reel mulighed for at få et EU i flere hastigheder. Vi skal være med i EU, men vi skal kunne gøre flere ting selv«, lød det fra Kristian Thulesen Dahl, hvis parti står til at blive den store stemmesluger ved valget til Europa-Parlamentet på søndag.

Hvad med børnechecken?

Et af de store temaer i dansk politik i de seneste måneder har været andre EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser som børnecheck, SU og dagpenge.

Det emne blev også taget under kærlig behandling af værterne Peter Grønborg og Cecilie Beck, og fik for alvor partilederne i kamp om taletiden med talrige afbrydelser af hinanden undervejs i debatten.

TV 2 kunne løfte sløret for resultatet af en ny Megafon-måling om netop danskernes holdning til de andre EU-borgere og de danske velfærdsydelser.

Ifølge målingen mener 66 procent af danskerne, at man skal begrænse andre EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser, mens kun 18 procent mener, at der ikke skal ændres noget.

Blandt partilederne var det kun de radikales Margrethe Vestager, der undlod at række hånden i vejret, da de blev spurgt, om de også ønsker at begrænse andre EU-borgeres ret til danske sociale ydelser.

»Det handler om ligebehandling. Hvis to mennesker arbejder ved siden af hinanden og betaler den samme skat, skal de også have de samme rettigheder«, argumenterede Margrethe Vestager.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen erklærede, at hun først og fremmest er bekymret for social dumpning og kyniske arbejdsgivere, der udnytter fattige østeuropæere i deres jagt på profit.

Derfor mente hun eksempelvis kun, at man skal kunne få børnepenge i Danmark, hvis man har sine børn med hertil.

Hvis man derimod lader sine børn blive hjemme i Rumænien og så rejser til Danmark for at arbejde til en lav løn, der undergraver danske løn- og arbejdsvilkår, skal man ikke kunne hæve en dansk børnecheck, lød det fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Imens skændtes Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, om regeringen har gjort nok for at beskytte de danske velfærdsydelser.

Thorning og Løkke i infight

Ifølge Venstres statsministerkandidat burde regeringen have gjort langt mere, end tilfældet er:

»Regeringen lagde sig ned i stedet for at sige, at nu lægger vi arm med EU-systemet. Vi skal have skabt en fælles alliance af lande, der siger, at skal vi have befolkningerne med os, så skal vi ikke lave en social union«, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Helle Thorning-Schmidt afviste kritikken fra Venstre-formanden. Hun fastslog, at regeringen er forpligtet til at efterleve EU-domstolens afgørelser.

Samtidig slog hun fast, at Socialdemokraterne heller ikke ønsker, at EU bliver en stor velfærdsunion.

»Man skal ikke rejse rundt efter velfærdsydelser, men man skal kunne komme rundt for at arbejde, og hvis man betaler skat, har man også ret til velfærd«, sagde statsministeren.

Foto: OLESEN PETER HOVE

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce