Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eftersøgning. Politiet gennemsøger flere landsbyrer i et større område nordøst for Paris i eftersøgningen af de mistænkte for angrebet på Charlie Hebdo.
Foto: Thibault Camus/AP

Eftersøgning. Politiet gennemsøger flere landsbyrer i et større område nordøst for Paris i eftersøgningen af de mistænkte for angrebet på Charlie Hebdo.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet jagter terrormistænkte 90 kilometer nordøst for Paris

Mistænkte for attentat på Charlie Hebdo befinder sig i område nordøst for Paris.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet intensiverer eftersøgningen af de to formodede gerningsmænd fra angrebet på Charlie Hebdo i et 20 kvadratkilometer stort område nordøst for Paris, skriver flere franske medier.

Et stort antal betjente fra specialkorpsene rykkede først ind i landsbyen Crepy-en-Valois, og byen er blevet lukket ned. Angiveligt skulle de formodede gerningsmænd have efterladt deres bil i dette område.

Den franske avis Le Figaro skriver, at også et område omkring byen Corcy er lukket ned og er under stærkt bevogtning af bevæbnede betjente.

Imens skriver Le Figaro-journalisten Édouard de Mareschal på Twitter, at politiets aktion ved byen Longpont er slut.

»De rykker nu mod byen Corcy«, skriver han.

Stor hovedvej bevogtet

Le Figaro oplyser desuden, at motorvejen N2 fra Paris til Soissons er tæt bevogtet af betjente.

I alt er 88.000 personer fra de franske sikkerhedsstyrker udkommanderet over hele landet, meddeler det franske Indenrigsministerium, ifølge Le Figaro.

Det drejer sig blandt andet om 50.000 politifolk.

LÆS MERE

Det nu over 24 timer lange terrormareridt begyndte onsdag klokken 11.30, da de tungt bevæbnede gerningsmænd tvang en tegner til at låse dem ind på satirebladets redaktion.

Kort efter lå en halv snes af Charlie Hebdos medarbejdere døde, dræbt af de yderligtgående muslimer.

Da de efter den få minutter lange massakre løb ud fra stedet så de flere politibetjente, som de straks åbnede ild mod. En af dem blev såret og faldt om, hvorefter den ene terrorist løber hen til sit offer og likviderede ham med et skud i hovedet.

Under angrebet råbte gerningsmændene »Allah er stor«.

Stop ved tankstation

Det kan være de to terrormistænktes stop ved en tankstation i Vauciennes uden for landsbyen Villers-Cotterets i formiddag, der har ført politiet tættere på mændene.

De blev genkendt, da de stjal mad og benzin og affyrede flere skud, inden de hastigt kørte videre.

Da de eftersøgte mænds bil blev fundet forladt kort efter, kunne de franske sikkerhedsmyndigheder stramme nettet og specialstyrker fra antiterrorkorpset rykkede ind i den lille landsby, som de terrormistænkte formodedes at skjule sig i.

I bilen, en Citroen C3, blev der ifølge franske medier fundet et dusin brandbomber og to jihad-faner.

Omfattende politiindsats

De blodige begivenheder har rystet republikken. Islamisternes angreb var et anslag mod den ytringsfrihed, der er et af den frie verdens bærende elementer.

Svaret fra regeringen og myndighederne var at sende titusinder af politibetjente og gendarmer på gaderne for at beskytte medier, religiøse bygninger, vigtige offentlige kontorer og trafikknudepunkter. Samtidig har landet i dag holdt et minuts stilhed for de døde fra Charlie Hebdo.

LÆS MERE

Kilde: Ritzau

I denne artikel fremgik det tidligere, at politiet havde omringet et hus, hvor de formodede gerningsmænd opholdte sig. Det har i stedet vist sig, at der er tale om et større område omkring Crepy-en-Valois, Corcy og Longpont.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden