Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
redningsprogram. EU vil styrke redningsarbejdet i Middelhavet, peger et udkast til den erklæring, som skal underskrives på topmødet i aften, på.
Foto: Alessandro Di Meo

redningsprogram. EU vil styrke redningsarbejdet i Middelhavet, peger et udkast til den erklæring, som skal underskrives på topmødet i aften, på.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udkast til erklæring om flygtningekrise: EU vil fordoble redningsprogram

Her er hovedelementerne i udkastet til den erklæring, som EU's stats- og regeringschefer skal forhandle på plads i aften.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Redningsprogrammet Triton, der hjælper flygtninge i Middelhavet, skal have vokseværk. Det fremgår af udkastet til den erklæring, som EU's topledere efter planen skriver under på i aften.

Så frem de 28 medlemslande kan blive enige på dagens topmøde i Bruxelles, vil redningsprogrammet få »mindst fordoblet« sit økonomiske råderum, hedder det i erklæringen, som Politiken er i besiddelse af. Samtidig skal redningsprogrammets fartøjer og mandskab styrkes.

Topmødet finder sted efter en uge med heftig kritik af EU og redningsprogrammet Triton, der ifølge kritikerne langt fra er omfattende nok. Ikke mindst har EU fået hård medfart fra dansk Røde Kors for ikke at levere økonomisk støtte til det italienske redningsprogram Mare Nostrum, som samlede forliste flygtninge op i et større område af Middelhavet.

REPORTAGE

EU's grænseagentur Frontex overtog redningsopgaven i Middelhavet, da Mare Nostrum blev nedlagt på grund af pengemangel i oktober. Men Frontex dækker med operationen Triton kun den italienske kyststrækning og har færre ressourcer, hvilket er blevet kritiseret.

Dagens ekstraordinære topmøde i Bruxelles afholdes som en direkte konsekvens af de flygtningeulykker, der har udfoldet sig i Middelhavet de seneste uger. Afrikanere og syrere i tusindtal har forsøgt at krydse havet mellem Afrika og Europa i jagten på en bedre tilværelse i et europæisk land. Flugten har haft døden til følge for over 1.000 mennesker, der er kæntret med skibe og druknet.

Militær aktion er en del af udkastet

Alene siden årsskiftet har mere end 20.000 flygtninge taget den dødsensfarlige tur over havet, typisk i mindre, propfyldte fiskekuttere. Natten til søndag skete så den hidtil største tragedie på havet, da op mod 900 mennesker mistede livet, da en fiskekutter forliste i nærheden af den italienske ø Lampedusa på vej fra det konfliktramte Libyen.

De menneskesmuglere, som arrangerer turene over Middelhavet, er af hele det politiske spektrum blevet udråbt til synderne i flygtningekrisen. Politiken kunne i går berette, at medlemslandene i EU derfor overvejer en militær aktion mod smuglerne i Libyen.

TOPMØDE

Det bekræftes nu i udkastet til erklæringen, som danner grundlag for aftenens forhandlinger. I den hedder det, at man udover at »opspore, erobre og destruere« de både, som bliver brugt til at fragte flygtningene, også vil »påbegynde forberedelserne« af en militær indsats.

Netop planen om at gå direkte efter de skibe, som bliver brugt til at fragte flygtninge over Middelhavet, mødte i går kritik fra den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. Over for nyhedsbureauet AP gav han udtryk for, at planerne var det samme som at efterlade flygtninge til døden.

Pilotprojekt med 5.000

En EU-diplomat vurderer over for Politiken, at der generelt er en »udbredt accept« af de punkter, som indgår i udkastet til erklæringen, »men der bliver nok filet på erklæringen hist og her«.

Det ekstraordinære topmøde kommer i forlængelse af et møde mellem udenrigs- og indenrigsministre fra EU-landene, der fandt sted mandag. Allerede der lagde man op til, at unionen sætter ekstra ind på tre områder i sin håndtering af flygtningekrisen.

LÆS MERE

Det gælder redningsoperationen Triton, kampen mod menneskesmuglere i ikke mindst de nordafrikanske lande og spørgsmålet om fordelingen af asylansøgerne, hvor EU-kommissionen har bebudet et nyt pilotprojekt, der skal sikre en mere fair fordeling af asylansøgerne.

I udkastet til erklæringen, som står i centrum på topmødet i aften, bliver pilotprojektet i stil med de to andre punkter også uddybet. Det drejer sig om en pulje på mindst 5.000 flygtninge, som landene kan tage. Pilotprojektet er baseret på frivillighed.

Den danske statsminister deltager i topmødet i Bruxelles.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden