Tusinder af desperate mennesker drukner i forsøget på at nå det forjættede Europa. EU overvejer både en militær operation og flygtningekvoter, men kan vi forhindre Middelhavet i at blive en kirkegård? Kilde: politiken.tv/ Klip Mathias Fjeldborg

Europa

Analyse: Danmark står på sidelinjen, mens Europa gør klar til at angribe flygtningekrisen

Flådeoperationer og omfordeling af asylsøgere er dele af kontroversielt EU-fremstød for at revolutionere Europas håndtering af krisen i Middelhavet.

Europa

Francesca Marina hedder spædbarnet, der i sidste uge blev født på et flådefartøj ud for Libyens kyst. Opkaldt efter Sankt Frans og efter den italienske flåde, som kort før der havde reddet hendes nigerianske mor og endnu 90 andre bådflygtninge fra druknedøden.

Den Europæiske Union er parat til at gøre sin del. Det har ikke altid været tilfældet, det ved jeg. Men jeg tror på, at vi er klar nu

Lille Francescas ankomst til denne ulige verden, på havet midt mellem Afrika og Europa, markerede endnu en dramatisk uge i Middelhavet, hvor dusinvis druknede og omkring 6.800 mennesker blev reddet fra menneskesmuglernes synkefærdige plimsollere.

MENS EU TÆNKER

Måske vil historikerne en dag huske denne uge efter hendes fødsel som tidspunktet, hvor EU efter mange års tøven endelig gør klar at føde en helt ny politik for at tackle den tragedie, der alene her i foråret 2015 har sendt 60.000 ud på bølgerne og kostet op mod 1.800 livet.

EU-chef vil ikke længere »græde og føle skam«

»Den Europæiske Union er parat til at gøre sin del. Det har ikke altid været tilfældet, det ved jeg. Men jeg tror på, at vi er klar nu«, sagde EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, da hun sent mandag præsenterede Europas planer for FN’s Sikkerhedsråd i New York.

Mogherinis tale var et følelsesladet løfte om, at Europa ikke vil lade bådflygtningene i stikken – og samtidig en bøn til verdenssamfundet om et FN-mandat til at sætte krigsskibe ind mod de kriminelle menneskesmuglere, der især opererer ud fra Libyens kyster.

1-2-3 OVERBLIK

Hun citerede pave Frans’ udtalelser om, at historierne om Middelhavets kirkegård får os til at »græde og være skamfulde«, og sluttede sin tale med ordene:

»Jeg står her i dag for at bede jer om at hjælpe os alle til at kunne holde op med at græde og føle skam«.

Der er mange tegn på, at i hvert fald EU-cheferne i Bruxelles mener det alvorligt denne gang.

Libysk frygt og russisk skepsis over flådeoperation

Forberedelserne til en europæisk flådeoperation er i fuld gang. Mens arbejdet på en FN-resolution fortsætter, rejser Mogherini senere i dag til et Nato-møde i den tyrkiske by Antalya, hvor hun i morgen skal informere de europæiske udenrigsministre og deres vestlige allierede om planerne.

Det er muligt, at flygtningekrisens alvor nu for første gang kan skabe den politiske vilje til at bryde igennem forhindringerne både internt i EU og på den globale scene

Samtidig vil EU-kommissionen i Bruxelles i dag præsentere et stærkt kontroversielt forslag om at omfordele tusindvis af flygtninge og asylsøgere mellem de europæiske lande.

Både den militære operation og forslaget om en byrdefordeling står over for meget store praktiske og politiske udfordringer.

KRONIK

Men det er muligt, at flygtningekrisens alvor nu for første gang kan skabe den politiske vilje til at bryde igennem forhindringerne både internt i EU og på den globale scene.

Den planlagte flådeoperation udløser stor bekymring i det borgerkrigshærgede og splittede Libyen, hvis FN-ambassadør over for BBC har kritiseret de europæiske planer.

I Sikkerhedsrådet har Rusland som ventet vist sig skeptisk over for direkte angreb på menneskesmuglernes både, men foreløbig uden at blokere diskussionerne. Kilder i både EU og Nato tror i øjeblikket på, at det bliver muligt at vedtage en resolution.

Fra midlertidige til permamente flygtningekvoter

Mogherini gjorde i sin FN-tale meget ud af at forsikre om, at Europa samtidig vil gøre alt for at redde bådflygtningene og respektere deres ret til asylbehandling.

»Ingen af de flygtninge eller migranter, der bliver samlet op til havs, vil blive sendt tilbage imod deres vilje«, sagde hun.

STATISTIK

Det efterlader naturligvis det store spørgsmål om, hvordan EU vil håndtere, at op til en kvart million desperate mennesker ventes at tage turen ud på Middelhavet i år. Det er her, kommissionens forslag om fordele dem blandt medlemslandene kommer ind i billedet.

Ifølge et foreløbigt udkast til den pakke af forslag om migration, som alle 28 landes EU-kommissærer diskuterer i dag, så foreslås der i første omgang en midlertidig omfordeling med hensyn til de enkelte medlemslandes velstand, befolkningstal, ledighedsrate og antallet af flygtninge modtaget hidtil.

MENNESKERETSCHEF ADVARER

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udkastet, som Politiken er i besiddelse af, foreslår at benytte Lissabontraktatens artikel 78, stk. 3, der giver mulighed for at vedtage »midlertidige foranstaltninger« i situationer, hvor »en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere«.

Udkastet til kommissionens forslag indeholder også en klar intention om at foreslå ny lovgivning senere på året, der kan gøre byrdefordelingen »permanent« og »automatisk«

Bestemmelsen har den fordel, at vedtagelsen ikke kræver hverken enstemmighed mellem medlemslandene eller vedtagelse i Europaparlamentet.

Men udkastet til kommissionens forslag indeholder også en klar intention om at foreslå ny lovgivning senere på året, der kan gøre byrdefordelingen »permanent« og »automatisk« hver gang massetilstrømning af migranter opstår i fremtiden.

Svær debat mellem medlemslandene, men måske ikke umulig

Ingen er i tvivl om, at regeringerne i en række EU-lande vil stejle over tanken om sådan et permanent kvotesystem.

Ikke mindst en række østeuropæiske lande er meget imod, og Storbritannien vil ikke deltage i en omfordeling. Men briterne kan ikke blokere forslaget, hvis de benytter deres undtagelse til at stå udenfor – og andre vigtige lande som Tyskland og Frankrig støtter kommissionens forslag.

Så måske er der mulighed for at nå frem til en form for byrdefordeling, i hvert fald blandt et stort antal medlemslande, denne gang.

Fælles for begge de to nyskabende planer er, at Danmark ikke kan være med i nogen af dem

ANALYSE

I så fald bliver det mindst lige så revolutionerende, som hvis det lykkes EU at få et FN-mandat til at gå i krig mod menneskesmuglerne i Middelhavet.

Fælles for begge de to nyskabende planer er imidlertid, at Danmark ikke kan være med i nogen af dem.

Danmark står uden for det hele på grund af EU-forbehold

Forsvarsforbeholdet forhindrer danske skibe i at deltage i EU’s kamp mod menneskesmuglerne, og retsforbeholdet holder Danmark uden for diskussionen om flygtningekvoter.

Det sidste slog statsministeren fast allerede under et topmøde i april, og justitsministeren gentog det i Politikens papiravis i går.

TOPMØDE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alt efter politisk holdning kan man glæde sig eller ærgre sig over Danmarks position på sidelinjen. Men der er ingen tvivl om, at den er ganske enestående – Storbritannien agter for eksempel at deltage meget aktivt i den kommende flådeoperation, hvis den bliver til virkelighed.

Midt i uenigheden er de europæiske lande således gået i gang med en vidtrækkende og vanskelig diskussion om, hvad de hver især kan og vil bidrage med til at løse den humanitære og sikkerhedspolitiske krise i Middelhavet.

Nogle leverer krigsskibe og fly, nogle er parat til at tage imod flere asylsøgere, andre gør begge dele.

Danmark gør derimod ingen af delene på grund af vores EU-forbehold.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce