Francesca Marina hedder spædbarnet, der i sidste uge blev født på et flådefartøj ud for Libyens kyst. Opkaldt efter Sankt Frans og efter den italienske flåde, som kort før der havde reddet hendes nigerianske mor og endnu 90 andre bådflygtninge fra druknedøden.
Den Europæiske Union er parat til at gøre sin del. Det har ikke altid været tilfældet, det ved jeg. Men jeg tror på, at vi er klar nu
Federica Mogherini, EU's udenrigschef, foran FN's Sikkerhedsråd i mandags
Lille Francescas ankomst til denne ulige verden, på havet midt mellem Afrika og Europa, markerede endnu en dramatisk uge i Middelhavet, hvor dusinvis druknede og omkring 6.800 mennesker blev reddet fra menneskesmuglernes synkefærdige plimsollere.
MENS EU TÆNKER
Måske vil historikerne en dag huske denne uge efter hendes fødsel som tidspunktet, hvor EU efter mange års tøven endelig gør klar at føde en helt ny politik for at tackle den tragedie, der alene her i foråret 2015 har sendt 60.000 ud på bølgerne og kostet op mod 1.800 livet.
EU-chef vil ikke længere »græde og føle skam«
»Den Europæiske Union er parat til at gøre sin del. Det har ikke altid været tilfældet, det ved jeg. Men jeg tror på, at vi er klar nu«, sagde EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, da hun sent mandag præsenterede Europas planer for FN’s Sikkerhedsråd i New York.
Mogherinis tale var et følelsesladet løfte om, at Europa ikke vil lade bådflygtningene i stikken – og samtidig en bøn til verdenssamfundet om et FN-mandat til at sætte krigsskibe ind mod de kriminelle menneskesmuglere, der især opererer ud fra Libyens kyster.
1-2-3 OVERBLIK
Hun citerede pave Frans’ udtalelser om, at historierne om Middelhavets kirkegård får os til at »græde og være skamfulde«, og sluttede sin tale med ordene:
»Jeg står her i dag for at bede jer om at hjælpe os alle til at kunne holde op med at græde og føle skam«.
Der er mange tegn på, at i hvert fald EU-cheferne i Bruxelles mener det alvorligt denne gang.
Libysk frygt og russisk skepsis over flådeoperation
Forberedelserne til en europæisk flådeoperation er i fuld gang. Mens arbejdet på en FN-resolution fortsætter, rejser Mogherini senere i dag til et Nato-møde i den tyrkiske by Antalya, hvor hun i morgen skal informere de europæiske udenrigsministre og deres vestlige allierede om planerne.
Det er muligt, at flygtningekrisens alvor nu for første gang kan skabe den politiske vilje til at bryde igennem forhindringerne både internt i EU og på den globale scene
Samtidig vil EU-kommissionen i Bruxelles i dag præsentere et stærkt kontroversielt forslag om at omfordele tusindvis af flygtninge og asylsøgere mellem de europæiske lande.
Både den militære operation og forslaget om en byrdefordeling står over for meget store praktiske og politiske udfordringer.
KRONIK
Men det er muligt, at flygtningekrisens alvor nu for første gang kan skabe den politiske vilje til at bryde igennem forhindringerne både internt i EU og på den globale scene.
Den planlagte flådeoperation udløser stor bekymring i det borgerkrigshærgede og splittede Libyen, hvis FN-ambassadør over for BBC har kritiseret de europæiske planer.
I Sikkerhedsrådet har Rusland som ventet vist sig skeptisk over for direkte angreb på menneskesmuglernes både, men foreløbig uden at blokere diskussionerne. Kilder i både EU og Nato tror i øjeblikket på, at det bliver muligt at vedtage en resolution.
Fra midlertidige til permamente flygtningekvoter
Mogherini gjorde i sin FN-tale meget ud af at forsikre om, at Europa samtidig vil gøre alt for at redde bådflygtningene og respektere deres ret til asylbehandling.
»Ingen af de flygtninge eller migranter, der bliver samlet op til havs, vil blive sendt tilbage imod deres vilje«, sagde hun.
STATISTIK
Det efterlader naturligvis det store spørgsmål om, hvordan EU vil håndtere, at op til en kvart million desperate mennesker ventes at tage turen ud på Middelhavet i år. Det er her, kommissionens forslag om fordele dem blandt medlemslandene kommer ind i billedet.
Ifølge et foreløbigt udkast til den pakke af forslag om migration, som alle 28 landes EU-kommissærer diskuterer i dag, så foreslås der i første omgang en midlertidig omfordeling med hensyn til de enkelte medlemslandes velstand, befolkningstal, ledighedsrate og antallet af flygtninge modtaget hidtil.
MENNESKERETSCHEF ADVARER
