Synkefærdig. Tusinder af desperate mennesker kommer nu næsten hver eneste dag over Middelhavet i menneskesmuglernes livsfarlige både.
Foto: Massimo Sestini/AP

Synkefærdig. Tusinder af desperate mennesker kommer nu næsten hver eneste dag over Middelhavet i menneskesmuglernes livsfarlige både.

Europa

Nyt boom i denne weekend: Årets største bølge af bådflygtninge

Over 5.000 mennesker har krydset Middelhavet illegalt siden i fredags, oplyser EU’s grænseagentur.

Europa

Seks forskellige europæiske lande er nu involveret i en række redningsoperationer på en søndag, der afrunder en weekend med det hidtil største boom i antallet af bådflygtninge i år.

Det er den største bølge af migranter, vi har set i 2015

»Det er den største bølge af migranter, vi har set i 2015«, siger direktøren for EU’s grænseagentur, Frontex, Fabrice Leggeri. Frontex oplyser, at over 5.000 mennesker er blevet samlet op i Middelhavet siden i fredags.

Tusinder af desperate mennesker drukner i forsøget på at nå det forjættede Europa. EU overvejer både en militær operation og flygtningekvoter, men kan vi forhindre Middelhavet i at blive en kirkegård? Kilde: politiken.tv/ Klip Mathias Fjeldborg

Forårets voldsomme stigning i antallet af migranter har kostet flere tusinde mennesker livet.

Styrket operation redder hundreder

De tragiske drukneulykker udløste i april et ekstraordinært EU-topmøde, hvor de europæiske ledere blandt andet besluttede at tredoble kystbevogtnings-operationen Triton i Middelhavet.

Skibe fra både Storbritannien, Belgien og Malta har sluttet sig til de italienske flådefartøjer i farvandet nord for Libyens kyster. Samtidig deltager overvågningsfly fra Finland og Island

Den beslutning slår nu igennem i form af langt større operationer i denne weekend, hvor skibe fra både Storbritannien, Belgien og Malta er kommet for at hjælpe de italienske flådefartøjer i farvandet nord for Libyens kyster. Samtidig deltager overvågningsfly fra Finland og Island.

TV

Tusinder af desperate mennesker drukner i forsøget på at nå det forjættede Europa. EU overvejer både en militær operation og flygtningekvoter, men kan vi forhindre Middelhavet i at blive en kirkegård? Kilde: politiken.tv/ Klip Mathias Fjeldborg

»De nye fartøjer, som har sluttet sig til operation Triton denne uge, har allerede reddet hundredvis af mennesker«, siger Fabrice Leggeri.

Mange møder stadig druknedøden

Ifølge Frontex har redningsfolkene også fundet 17 lig på i alt 25 både, som er blevet opbragt i Middelhavet indtil søndag formiddag. Her til eftermiddag var yderligere fem redningsaktioner i gang, som involverede mere end 500 migranter.

De mange nye bådflygtninge føjer sig til 36.000 andre, der i forvejen er kommet til Italien i år.

Antallet af bådflygtninge alene til Italien blev næsten tredoblet til over 170.000 sidste år, og i løbet af dette forår er flere tusinde desperate mennesker druknet i menneskesmuglernes både.

EU vil betale lande for at tage bådflygtninge

Derfor fremlagde EU-kommissionen tidligere i denne uge et kontroversielt forslag om at omfordele bådflygtningene mellem de europæiske lande efter en nøgle, hvor blandt andet velstand, befolkningstal og ledighedsrate tæller med.

NYT FORSLAG

Kommissærerne lægger op mod 1,8 mia. kr. på bordet sammen med en kontroversiel plan om at flytte 40.000 af Middelhavets bådflygtninge ud af Italien og Grækenland for at fordele dem mellem de øvrige EU-lande.

Når man overvejer at destruere bådene, risikerer man i sidste ende også at fratage disse mennesker selv meget begrænsede midler

Pengene skal bruges til at uddele 45.000 kr. per asylsøger til de lande, der skal tage imod dem.

Det er kun asylsøgere fra Syrien og Eritrea, der er omfattet af planen.

ANALYSE

Forslaget vil møde modstand fra ikke mindst de østeuropæiske medlemslande, når det skal vedtages i EU’s ministerråd.

Danmark, Storbritannien og Irland er ikke omfattet af planen på grund af undtagelser for EU’s rets- og asylpolitik.

FN's chef advarer mod militær operation

EU foreslår samtidig en frivillig ordning for genbosættelse af 20.000 flygtninge fra lejre uden for Europa, sådan som FN har bedt om.

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, betegner forslagene som »skridt i den rigtige retning«.

ANALYSE

Han er til gengæld kritisk over for EU’s andre planer om en militæroperation, der går ud på at angribe Middelhavets menneskesmuglere og ødelægge deres både.

»Når man overvejer at destruere bådene, risikerer man i sidste ende også at fratage disse mennesker selv meget begrænsede midler«, advarede Ban Ki-moon, da han forleden dag besøgte Bruxelles.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce